Gateau Marcel <3

Ja, jeg ved at jeg totalt er rosinen i pølseenden! Jeg må virkelig være den sidste i blogverdenen – for ikke at sige hele verden(?!) – der afprøver gateau marcel kagen.

Da der forleden var gæster på besøg, hvoriblandt der var en glutenallergiker, så bestemte jeg mig for at give kagen et forsøg. Og den var fuldstænding fantastisk!! Lad mig bare sige det sådan.. Der var ingen, der ikke tog to gange! :P

Jeg fandt det meget passende, at suse forbi Maja og finde en opskrift, da hun – sammen med Anne – jo er ukronet chokoladedronning! ;) Jeg lavede min gateau marcel med kokossukker. For en helt low carb udgave, kan du skifte kokossukker ud med et sukrinprodukt i stedet. :)

gateau marcel 1

Opskrift – Gateau Marcel:
150 gram mørk chokolade
150 gram smør
150 gram kokossukker (eller anden sødning)
100 gram pasteuriseret æggeblommer
120 gram pasteuriseret æggehvider

* Tænd ovnen på 175 grader.
* Smelt chokolade og smør over vandbad
* Pisk æggeblommerne luftige sammen med 100 gram af kokossukkeret
* Vend det smeltede chokolademasse forsigtigt ned i æggemassen
* I en anden skål piskes æggehviderne stive sammen med 50 gram kokossukker
* Vend forsigtigt de piskede hvider i chokoladeblandingen.
* Smør en lille springform (ca. 18cm. diameter).
* (Klip evt. et lille rundt stykke bagepapir ud, så det passer i din form og læg det i bunden af formen. Det gjorde jeg, og det var meget nemt at få kagen ud af formen da den var kold)
* Fordel halvdelen af moussen i springformen.
* Bag den i cirka 25 minutter.
* Stil resten af moussen på køl imens.
* Lad den bagte bund køle af af, og fordel resten af moussen ovenpå.
* Stil den færdige kage på køl og lad den trække natten over.

* Dagen efter løsnes kagen i kanter og bund med en kniv.
* Pynt kagen med hakket chokolade, chokoladespæner, hakkede nødder, friske bær, spiselige blomster eller hvad du har lyst til. :)

gateau marcel 2

7 thoughts on “Gateau Marcel <3

  1. Årh, jeg dør… Kan man lægge en bestilling inkl. levering? ;)
    Ha’ en dejlig mandag!
    KH
    – frk. sveske
    P.S. GM er endnu ikke afprøvet i mit køkken :P

    • Vi må lave kæmpe kageorgie en dag! :P

      Jeg er overrasket over, hvor lækker jeg syntes den var. Jeg synes nemlig godt, at det kan blive lidt for meget med chokolade med mere chokolade på. Jeg plejer gerne at ville have lidt syrligt modspil. Men den var sgu lige i øjet.. ;)

      … Og dejligt at vide, at man ikke er den eneste i “blog verdenen”, der er total langsom i optrækket. Hø hø.. ;) Jeg fik også først for nyligt afprøvet Maria broccoliboller! :P

      KH. Katrine

  2. Åh, hvor ser den altså indbydende ud!
    Jeg lavede én i en carbspækket version til en familiefest her i week-enden og var simpelt hen lige nødt til at smage et lille-bitte stykke, men jeg siger dig – jeg kan bedre lide den i low carb versionen!
    Kh. JetteDC

    • Tusind tak, Jette. :) Og ja, de kager er jo alt for lækre! :P
      Jeg har faktisk kun prøvet at lave den i denne “medium low carb version” – altså med kokossukker. Jeg har ikke prøvet med et sukrin produkt istedet – var din low carb version lavet på noget sukrin halløj? For så kunne jeg godt tænke mig at høre en tilbagemelding på smagen. Jeg er nemlig blevet lidt “overfølsom” over for den der lidt sjove bismag det har, så derfor bruger jeg det ikke så meget. Men det er jo lidt for blodsukkeret.. ;)
      KH. Katrine

      • Ja, jeg har lavet den i 3 forskellige udgaver og selv smagt dem alle – inkl. high carb versionen (et lille stykke!).
        Jeg synes, smagen bliver fin med Sukrin. Dog skal man være opmærksom på, at Sukrin tilsyneladende kan genkrystallisere, selv om det under tilberedningen bliver helt opløst. Sukrin versionen og kokossukkerversionen ligger begge på min blog.

Skriv et svar til JetteDC Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *