Frø og kerner

Efter jeg skiftede over til LCHF, har min måde at handle på, ændret sig – selvom det tog sin tid! Det har været et langt og sejt træk, for indgroede vaner og fedtforskrækkelse, er ikke lige sådan at lægge på hylden! Hvor jeg før vendte varen om, for at tjekke dets antal af kalorier, falder mit blik nu på kulhydratindholdet i stedet.

Med LCHF livsstilen som primus motor, har jeg stået overfor en række nye og spændende udfordringer inden for kosten, hvor bl.a. det, at bage sine egne brød og kager er blevet hverdag. Men low carb livsstilen stiller jo unægtelig nogle krav, til de råvarer der bliver anvendt, og jeg har derfor stiftet bekendtskab med en masse nye forskellige råvarer inden for ’low carb genren’, og kerner, frø og ’mel’ produkter er nu blevet gengangere på dosmersedlen. Og her kommer så en af mine hurdler…

Jeg ved ikke med jer, men jeg synes ærlig talt, det kan være lidt af en jungle, at finde det bedste produkt, grundet deres enorme diversitet. Hvad der synes at være fuldkommen ens produkter, kan svinge voldsomt meget på kulhydratsiden. Og hvorfor? Ja, jeg må ærlig talt blive svar skyldig.. For mig at se, kan der være en række faktorer der kan være medvirkende til dette: råvarernes håndtering, forarbejdning, modning osv. Og så er der den (måske?) mere oplagte årsag: lidt sjusk fra producenternes side, da det navnlig er discountprodukterne der er helt i bund på kulhydratsiden? Jeg ved det simpelthen ikke? Ikke desto mindre, så går jeg selvfølgelig personligt efter det produkt med den lavest kulhydrat mængde (og helst øko!), og disse varedeklarationer er desværre den eneste rettesnor, vi som forbrugere har at gå efter. Om de holder stik eller ej..

Det er jo forskelligt fra person til person, hvad de vægter højest; kalorieindhold? kulhydratindhold? økologi? osv., og derfor har jeg heller ikke sat produkterne i prioriteret rækkefølge. Men eftersom et lavt kulhydratindhold er det væsentligste i min bog, har jeg tilladt mig at markere dem med en rød cirkel.

Mine observationer vil jeg dele med jer – måske kan det lette jeres shopping i fremtiden, vel vidende, at disse måske indeholder nogle fejlmargener.

Hvis du ligger inde med et produkt i din skuffe, som mangler på listen, så smid endelig næringsindholdene på en kommentar nedenfor – så opdaterer jeg listen..

God fornøjelse med din low carb shopping i varedeklarationsjunglen. :)
sesamfrø

hørfrø

græskarkerner

solsikkekerner

 

2 thoughts on “Frø og kerner

  1. Hejsa!
    Jeg har undret mig over kulhydratindholdet i chiafrø. Chiafrøene fra Natur-Drogeriet indeholder 17 gram kulhydrat pr 100 gram. Økologiske chiafrø i helsekosten 3,8 gram pr 100 gram. Chiafrø fra Original Chia (den i plasticbøtten) 5 gram kulhydrat pr 100 gram. Jeg tænker også, hvor nøjagtige er man med den måling, – og hvad kan man tro på ? Synes godt om din blog og finder stor inspiration. Mange tak!
    Sommerhilsen fra Aalborg i regnvejr Else Marie

    • Hej Else-Marie :)
      Ja, jeg må indrømme, at jeg også er meget overrasket over den diversitet, der er at finde i mange af produkterne, hvilket desværre får mig til at tro, at producenterne ikke altid er lige tjekkede.. Og det er jo ret frustrerende, når det er det eneste, man som forbruger har at gå efter. :(
      Jeg tænker, at nogle at råvarerne har været igennem en vis forarbejdning, som kunne have en indflydelse på næringsindholdet. Meeen.. Der er godt nok langt imellem nogen gange!! :o
      Og så vil jeg da bestemt lige få ført chiafrøene på herinde. Dem havde jeg da lige glemt i farten.. ;)
      Tak for rosen – dejligt at du vil læse med. :)
      Sommerhilsen (med hagl!!) fra Katrine ;)

Skriv et svar til Else Marie Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *