I weekenden står den på børnepasning for mit vedkommende. Og så skal der selvfølgelig hygges om de små poder (Små og små. De er hhv. 4, 12 og 14 ;)) Så i dag satte jeg mig for at lave en kage, som forhåbentligt alle ville kunne lide – og som også ville kunne opfylde mine LCHF krav.. ;) Valget faldt på en banankage (bananen er selvfølgelig ikke verdens mest low carb!), og jeg prøvede mig lidt frem i køkkenet. Og den blev BRAND GOD! Og så kan stort set ALLE spise med, den blev nemlig uden sukker (hvis du vælger sukrin gold), uden mælkeprodukter, uden nødder og uden mel. Men med masser af smag alligevel! :)
Nu er jo ikke udpræget paleo connaisseur, og jeg ved, at der findes en stor spændevidde ift. hvor liberal man er, så prøv dig lidt frem med ingredienserne. Jeg er sikker på, at eksempelvis sukrin gold/kokossukker sagtens ville kunne erstattes med dadelsirup eller hvilken som helst sødning, der er mest paleo venlig.. ;)
Opskrift – LCHF banankage:
6 æg
80 g. sukrin (gold) eller kokossukker
30 g. smagsneutral olie
75 g. fint kokosmel (kokosfibre)
2 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljepulver
1 spsk. fiberhusk
2-3 moste bananer (ca. 250g.)
Æg og sukrin piskes let luftigt. De resterende ingredienser piskes i og dejen røres godt igennem. Hældes i en form, og bager ca. 40-45 minutter ved 200grader.
Pyntes med chokoladeglasur, lavet af 50g. mørk chokolade og 1-2 spsk. kokosolie, som opvarmes let i en gryde.
Du er da børnepasser i verdensklasse med den kage!
Ja, ikke? Og forhåbentligt uden sukker-hyperaktive unger! ;)
Den ser god ud! :-)
Er den blød, klæg og og lækker indeni, eller er det en mere tør kage?
Den smager også ret skønt. :) Og sp vil jeg nok anbefale dig, at bruge sukrin gold – tror det vil klæde den. :)
Jeg synes den er ret svampet i konsistensen. Den er ihvertfald ikke tør. :)
KH. Katrine
Kan man fornemme en “kold” smag grundet sukrin??
Hej Jette
Nej, jeg synes ikke den har en kold eftersmag. Bananernes naturlige sødme opvejer, synes jeg.
Men som jeg husker det, kan man mærke lidt ‘bismag’, sådan lidt ‘prikken’ på tungen – giver det mening? Men jeg er kan mærke at jeg er blevet lidt mere ‘overfølsom’ over for sødmeerstatninger, så hvis jeg skulle lave den idag, så ville jeg nok bruges lidt mindre og evt. erstatte noget af det med kokossukker.
Men jeg synes bestemt, at det er en anbefalelsesværdig kage.. :)
Håber, svaret var til hjælp.. ;)
KH. Katrine
Den er SÅ lækker – MUMS! Jeg puttede 86% chokladestykker i kagen :)
Det tricks har jeg også benyttet, da jeg lavede dem i en muffinsudgave. Og det var altså lækkert! :D Jeg syntes nemlig, det var lidt for besværligt at komme choko-glasur ovenpå, meeeen samtidig skulle man jo nødig undvære chokoladen! :P
Hvis jeg nu vil lave dem til muffins, hvor mange bliver der så af én portion dej? Cirka?
Hej Johanne! :)
Hmm.. Jeg har lavet dem som muffins før, og der mener jeg at jeg fik 10 – 12 stykker ud af portionen. Men det var de der ret store muffinsforme. Du kan se dem på billedet her. Så hvis du laver dem i mindre forme, så bliver der jo mange flere. :)
KH. Katrine
P.S. Jeg kom chokoladestykker i mine muffins – det blev de bestemt ikke dårligere af.. ;)
Har lige lavet dem som muffins. Erstattede halvedel af Sukrin Gold med kokossukker og der er ingen Sukrin-bismag at spore….. og kokossmagen er også diskret….. Mums, og tak!
Det glæder mig, at opskriften faldt i din smag – tak for tilbagemelding. :)
Ja, jeg er også blevet ret glad for at bruge lidt kokossukker. Jeg er altså blevet lidt overfølsom over for bismagen fra andre sødemidler. :/ Så tager jeg hellere lidt ekstra kulhydrater med – så tit spiser jeg jo heller ikke kage.. ;)
Istedet for 80 gram sukrin eller sukrin gold, kan man så bruge 30 gr sukrin og resten flydende sødemiddel ? Kan ikke rigtig lide smagen af sukrin eller sukrin gold desværre..
Hej Stine
Jeg må indrømme, at jeg ikke har den store erfaring med at bage med flydende sødemiddel? :/ Hvis det var mig, ville jeg nok lave en lille testkage og dividere ingredienserne med 3 eller noget? Men ellers vil jeg anbefale kokossukker. Jo, det indeholder kulhydrater, men har et lavere GI end almindelig sukker. Jeg bruger det ofte i kombination med sukrin gold, for at udligne evt. Bismag. :)
KH. katrine
Hej Katrine, jeg tog chancen og bagte da din kage så alt for lækker ud til ikke at prøve sig lidt frem og resultatet… Det er den bedste kage jeg har fået lavet til dags dato. Hold da op den er god. Jeg brugte 40 gr sukrin og 4 tsk perfekt sød (flydende sødemiddel) istedet for sukrin gold. Super opskrift..mums
Hej Stine :)
Det glæder mig virkelig, at du fik et gost resultat. :) Og tusind tak for tilbagemelding, det kan sikkert komme andre læsere, der heller ikke er tossede med samgen af sukrin, til gode.. :)
KH. Katrine
Hej Katrine, ja fik også lige bagt den til mine kollegaer. De var vilde med den. Lavede så chokolade ganache denne gang til overtræk. Mums. Tror mit næste forsøg skal være at kagen kan bruges som lagkage bunde med forskellige mousser inden i. Har før elsket at lave store fyldige kager inden den her livsstil, men har da fået blod på tanden igen efter den her kage :-) selvfølgelig alt med måde… Går jo ikke jeg spiser kage hver dag ;-) tak for skøn inspiration. Kh stine
Damn, det lyder lækkert med chokolade ganache – det vil jeg lige huske til næste gang jeg laver den.. :P
Og du må meget gerne give en tilbagemelding, hvis du laver lagkage ud af den, og hvordan det bliver med de forskellige mousser. Så kan det være jeg lige kan lure lidt på den opskrift så..? :D
KH. Katrine
Hejsa.
Ville bare høre om loppefrøskaller kan bruges i stedet for fiberhusk, det har jeg nemlig ikke noget af.
Mvh
Rikke
Hej Rikke
Det er vist sådan, at man kan bytte alm. Husk ud med fiberhusk, men så skal man bruge dobbelt så meget? Mener jeg..? Jeg bruger det bare ikke selv så tit, da jeg har oplevet at det knasede lidt.. :P
KH. Katrine
Hej :)
Istedet for sukrin gold eller kokussukker, kan man så bare bruge almindeligt sukrin? :)
Hej Rikke :)
Jo, det kan du sagtens. Jeg synes bare, at almindelig sukrin godt kan have en lidt træls bismag, derfor anvender jeg oftest sukrin gold eller kokossukker. Gerne i kombi. :)
KH. Katrine
Hvor mange kcal er der pr. 100 g?
Hej Pernille :)
Der må jeg blive dig svar skyldig, jeg tæller ikke kalorier. Men mon ikke du kan finde en webside, hvor du kan smide ingredienserne ind og regne det ud? :)
KH. Katrine
Super lækker kage!
Er den fryseegnet? :-)
Ja, du kan sagtens fryse den – men du skal nok undgå at komme glasur på så. Ved ikke lige hvordan det arter sig efter en tur i fryseren..? :)
Hvis man bager dem som muffins. Hvor lang tid skal de så have i ovnen.
Hmm.. Det ved jeg faktisk ikke helt præcist. Måske 15 – 20 minutter, det ville være et godt bud. Prøv at stikke i dem med et grillspyd. :)
KH. Katrine