Yay, så så man lige mig med en computer igen – med al indhold intakt! Spørg mig lige om jeg er lettet! :D
De, der følger mig på instagram vil nok have bemærket, at de fleste af mine seneste måltider har fået et touch af lyserødt. Jeg har nemlig indtaget rigelige mængder af syltede rødløg på det seneste – jeg er SÅ hooked!
Og så er det jo megasmart, da man også kan bruge lidt af lagen som dressing over salaten. ;)
Opskrift – Syltede rødløg:
2 dl. Eddike
2 dl. Sødning (eller hvad der modsvarer 200g.)
1 dl. Vand
1 tsk. Peberkorn
2-3 rødløg
Pil rødløgene og skær dem i tynde skiver.
Kom vand, eddike, sødning og peberkorn i en gryde, og lad det koge ved middelvarme indtil sødningen er opløst.
Smag til: måske skal du have mere eddike/sødning i?
Tilsæt rødløg og lad dem koge med i ca. 2 minutter.
Hældes i stort skoldet patentglas og stilles på køl.