Sikke en poetisk overskrift? Det er måske begrænset, hvor meget man lige kan tænke om stegt flæsk, ikke? ;) Men nu skulle der jo ikke gå fuldstændig ’25-procent-bilka-øko’ i den i dag, så hermed et ’rigtig’ indlæg.. ;)
Personligt synes jeg jo, at stegt flæsk smager fortrinligt, og der er måske gået rigeligt med stegt flæsk i den, efter jeg slog over til LCHF. Det var jo blandt de værste fy-fy spise før, så det er nok derfor, jeg nu nyder det med stor velvilje og uden dårlig samvittighed. Eller også er det fordi, jeg faldt over økologisk flæsk til spotpris i Føtex, og så hamstrede jeg til fryseren. Ja ja, det er jeg slet ikke for fin til.. ;) Og hey, nu får flæsken sgu dets helt eget indlæg – ja, egentligt er det inspiration til tilbehøret det drejer sig om.. ;)
Første ’flæske indslag’ er med flødebagte grøntsager. Dette er en af mine favoritter. Alle triste reste grøntsager ryger en tur i et ildfast fad og får hældt fløde og ost over sig. Så nemt! :) Og hvis man savner persillesovsen? Så drysses der bare persille ovenpå.. :)
Dernæst har vi en mere traditionel omgang flæsk med persillesovs. Persillesovsen er lavet på fløde kogt med smøreost og rester af faste oste. Dertil lidt bagt rosenkål (med rigelig olie) og kogt blomkål:
Flæsk med ‘flødekartofler’ aka blomkål og spidskål. Fremgangsmåde ligesom den første ret. :)
Sidste billede er et genbrugsbillede: steget flæsk med smørstegt spidskål. Hertil persillesovs efter samme metode som ovenstående. :)