LCHF “pasta” med kødsovs

I de fleste børnefamilier er den traditionelle pasta med kødsovs en hofret. Det er nemt at lave og ungerne er vilde med det – ihvertfald i min familie. Og der skal egentligt ikke mange justeringer til, før man kan kalde retten for LCHF, det er jo først og fremmest pastaen der skal ryddes af vejen. Og så er det jo skønt at der findes en masse grønne alternativer. :) Og det gode ved selve kødsovsen er, at man faktisk kan ‘skjule’ en del grøntsager i den røde sovs – hvilket jo bare bidrager til den gode smag. Her kan man virkelig få lov til at tømme ud i køleskabet. Følgende version er ret meget lige efter bogen, men forsøg selv at putte revne gulerødder, skiver af peberfrugt eller lign. deri.

SONY DSC

Opskrift – “Pasta” med kødsovs:

1 spsk. olivenolie

1 lille chorizo pølse (ca. 55g.)

3 løg

1 elefanthvidløg (eller 3 alm. fed)

500g. hakket oksekød

1 dåse tomatpuré

1 dåse hakkede tomater

2. spsk oksefond

50g. piskefløde (knap 1 dl.)

Steg chorizo pølse, løg og hvidløg i en gryde i olivenolien. Når de har taget farve tilsættes oksekødet, som brunes af. Tilsæt tomatpuré og rør godt rundt, og tilsæt derefter de hakkede tomat. Lad simre i et kvarters tid, og spæd til med vand undervejs. Smages til med oksefond, salt og peber. Til sidst tilsættes fløden, for at runde saucen af.

“Pastaen” er en strimlet courgette vendt i lidt pesto. Serveres med høvlet parmesan ovenpå. Velbekomme. :)

SONY DSC

Test af side

Hej!

Velkommen til min blog, der på den ene eller anden måde centrerer omkring Low Carb principperne, det værende inden for både Lav Karbo, LCHF og paleo. Kært barn har mange navne, bare vi er enige om udgangspunktet. :)

Jeg er i fuld gang med at finde fodfæste her på bloggen, så derfor er der nok lidt ‘rodet’. Men stay tuned; i fremtiden vil der dukke masser af lækre opskrifter, tips og tricks op her på siden. :)

SONY DSC