LCHF blåbærpandekager

Ja, nu viser jeg jer jo de total lækre billeder af blåbærpandekagerne her på sidens header – så er det vist mest fair, at I også lige får en opskrift med på vejen? ;) Jeg er selv vanvittigt vild med pandekager – af alle slags! Derfor er det jo også fantastisk med en livsstil, hvor man kan spise dem med god samvittighed. Og disse kan spise både til morgenmad eller dessert – eller hvornår man lige skulle få lyst! ;) Og fordi de indeholder blåbær, så smagen de fantastisk i sig selv, og behøver faktisk ikke tilbehør – ja, det er jo op til en selv.. :)

SONY DSC

Opskrift – Blåbærpandekager:

2 æg (delt)
3 æggehvider
100g. ricotta
1 – 2 spsk. fint kokosmel (kokosfibre)
1/2 dl. piskefløde
2 spsk. stevia drys’let, sukrin eller lign. sødning
1/2 tsk. vanillepulver
1 dl. frosne (eller friske) blåbær
Smør eller kokosolie til stegning

Start med at dele de 2 æg i skåle – i hhv. æggeblommer og æggehvider. Tilsæt de 3 hvider til de resterende hvider og pisk dem stive. I den anden skål pisker du æggeblommerne let luftige og derefter tilsættes ricottaen. Rør godt rundt, og tilsæt resten af ingredienserne (minus blåbær) efterfølgende. Dejen vendes i de piskede æggehvider, og til sidst vender du blåbærrene i dejen. Steges som små pandekager i enten smør eller kokosolie. 

SONY DSC


 

LCHF burger – eller burger uden brød! ;)

Jeg må ærligt indrømme, at jeg altid har været stor fan af hjemmelavede burger. Den slags med en god tung bolle, en saftig bøf og godt med ost, bacon og mayo – ja, sådan en rigtig tømmermænds-agtig burger! ;) Men egentligt er det især de sidste komponenter, der er vigtige for den ‘gode burger-smag’. Når de er der, ja så savner man egentligt ikke brødet så meget.. Har jeg dig overbevist? ;)

SONY DSC

Jeg serverede smørstegte grøntsager til min burger, i form af nye (letkogte) gulerødder, asparges og friskbælgede ærter. Det var et virkelig hit! :)

SONY DSC

LCHF brunch – Breakfast for Champions! :)

Hvis der er noget jeg elsker ved søndagen, så er det (foruden at sove længe!) muligheden for at kredse lidt ekstra om morgenmåltidet. Idag var ingen undtagelse. Her blev det til en ægte LCHF brunch i form af broccoli/avocado greenie, blødkogt æg, bacon, og hytteost rørt op med fløde og med friske bær og mandler ovenpå. Sikke en start på dagen! :P

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

Pulled Pork..

Nu er vi nået til en af mine absolutte favoritter; pulled pork! Jeg synes simpelthen at det smager så fantastisk, og så er det oven i købet brand-let at lave. Desværre er det ikke noget man kan lave fra det ene øjeblik til det andet, det kræver lidt forberedelsestid – til gengæld er det ventetiden værd! Mums! :P

Det er en god idé at lade kødet marinere natten over i et ildfast fast, sætte vækkeuret til kl. 6 om morgenen, hvor man smider stegen direkte i oven, hvorefter den passer sig selv indtil spisetid. Det er da let!

SONY DSC

Opskrift – Pulled pork

1 nakkefilet

Marinaden kan varieres i det uendelige, jeg plejer altid at ‘slumpe’ mig frem, men ingrediens-gengangere er: hvidløg, ramsløg, citronskal, limeskal, paprika, chili og så selvfølgelig en masse god olie. Nakkefiletstegen steges i 8-10 ved max 125 grader. Man kan med fordel anvende en stegeso, men ellers kan en stykke sølvpapir lægges henover. Hæld lidt vand ved.

Jeg serverede min pulled pork med blomkålsmos, lavet af ét kogt blomkål blendet med lidt smør og fløde, smagt til med salt og peber.

Saucen lavede jeg af væsken der var tilbage i det ildfaste fad, som jeg så tilsatte lidt fløde. En meget kraftfuld sauce.

SONY DSC