Mælkefri jordbærsmoothie med chokoladelåg.. :)

Puha.. Her i sommervarmen har jeg måttet justere lidt i fedt- og kulhydratindholdet i min kost. 30+ grader inviterer ikke ligefrem til at spise store mængder af fedt – i hvert fald ikke hos mig. Jeg har i stedet lyst til frisk frugt, grøntsager, søde og kolde ting – og knapt så meget smør og ost. ;) Så min kost været sådan lidt lowercarb – lowerfat-agtig. Nå, men en af dagene, hvor jeg havde lyst til lidt frisk/sødt/koldt, lavede jeg så denne mælkefri jordbærsmoothie med chokoladelåg. Damn, det smagte godt – og mættede vanvittigt! :P

jordbærsmoothie

Mælkefri jordbærsmoothie med chokoladelåg (2 portioner):
Chokoladelåg:
50 gram mørk chokolade
Ca. 1 dl. extra creamy coconut milk

Smelt chokoladen over vandbad. Tilsæt kokosmælken i lidt ad gangen og rør rundt til du har en dejlig ensartet chokoladesauce.

Jordbærsmoothie:
150 – 200 gram jordbær (frosne)
½ banan (gerne frossen)
1 – 2 dl. extra creamy coconut milk
½ tsk. Vaniljepulver
Evt. sødning
Evt. en sjat vand

Kom hele molevitten i en blender og blend til du har en cremet smoothie.

Hæld jordbær smoothie i to glas og hæld chokoladesaucen på toppen. Pynt evt. med frysetørrede jordbær, hakkede nødder eller lidt lakridspulver. :)

Kold jordbærsuppe med råcreme

Som jeg nævnte i et tidligere indlæg, så har jeg jo været ude og plukke røven ud af bukserne i jordbær. Intet mindre end 15 kilo blev det til. Så min fryser er spækket med dejlige danske jordbær. Det kom der blandt andet denne lille lækre dessert ud af. :)

Hvis man er meget striks med sin daglige ration af bær, så kan man jo vælge at spise det med omvendt fortegn. Altså råcreme med en smule jordbærsuppe på toppen. ;)

SONY DSC

SONY DSC

Kold jordbærsuppe med råcreme (ca. seks personer):

Jordbærsuppe:
2 bakke jordbær (ca. 800-1000 gram)
80 gram sødning (jeg brugte 50 gram sukrin gold og 30 gram kokossukker)
1 tsk. Vaniljepulver
Vand efter temperament

Rens jordbær og læg dem i en gryde med låg. Lad dem koge let mære. Tilsæt sødning og vaniljepulver, og smag til efter dine smagsløg. Tilsæt evt. mere eller mindre sødning/vaniljepulver. Blend med en stavblender. Tilsæt vand efter hvor tynd du vil have den. Jeg kom slet ikke vand i min – jeg kan godt lide det lidt fyldig i det. :)
Sæt på køl.

Råcreme:
I bægre æggeblomme (eller to friske)
2 spsk. kokossukker
¼ liter piskefløde
½ tsk. Vaniljepulver

Pisk æggeblommer og kokossukker til en luftig æggesnaps. I en anden skål piske de fløden stiv med vaniljepulver. Vend de to forsigtigt sammen.

Nyd jordbærsuppen kold med et god klat råcreme på. Pynt evt. med friske jordbær. :)

SONY DSC

LCHF jordbærtrifli.. :)

For nogle uger siden, der lavede jeg denne dessert. Jeg lagde et billede op på instagram af den, og det blev faktisk det mest likede af mine billeder derinde. Derfor er det vel nærliggende at starte med denne opskrift? :)

Det skal desuden siges: det smager virkelig godt! God blanding af surt, sødt og knas. Så den er ikke bare en fryd for øjet, men så sandelig også for smagsløgene. ;)

Min crumble (i mangel af bedre ord) er faktisk lidt af et tilfælde. Det er nemlig bare bundene fra mit studenterbrød, der er blevet knust. Og det er altså helt perfekt. Jeg tænker at drysse det på min yoghurt i fremtiden.. ;)

SONY DSC

LCHF jordbærtrifli (ca. 6 portioner):
Crumble:
2 æggehvider
80 gram smør (stuetempereret)
40 gram kokossukker
75 gram almindelig mandelmel (jeg brugte den fra Superfruits)
25 gram almindelig kokosmel
40 gram fint kokosmel (kokosfibre)

Rør æggehvider, smør og kokossukker let sammen med en elpisker. Kom resten af ingredienserne i og rør det godt rundt. Lad dejen hvile i køleskabet i ca. 15 minutter.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, så tyndt som muligt. Det er lige meget om det går I stykker – det skal jo alligevel knuses bagefter. ;)

Bages ca. 20 minutter ved 160 grader. Den skal være godt lysebrun. Lad den efterfølgende afkøle på en rist. Når det er helt afkølet bliver det sprødt, og så er det klar til at blive knust. :)

Creme:
¼ liter piskefløde
1-2 dl. cremefraiche
Vaniljepulver
Desuden: 1 bakke jordbær

Pisk fløden indtil den er næsten tyk. Hæld derefter cremefraichen i og lad det piske ganske godt med. Smag til med vaniljepulver.
(Hvis du foretrækker en sødere creme, så kan du evt. tilsætte lidt sødning)

Rens jordbærrene og skær dem i mindre stykker.

Lige før servering, samler du triflien. Ikke før – ellers bliver det blødt. Læg jordbær, creme og crumble i lagvis i høje glas. Nydes straks. :)

SONY DSC

Her har I mig tilbage.. :)

Og velkommen til alle de nye læsere – dejligt at ’se’ jer. :) Håber I hænger ved, også nu, hvor jeg rent faktisk begynder at blogge igen. :P

Ja, jeg beklager virkelig stilheden. Det skyldes ganske enkelt eksamenstravlhed. Jeg aftalte med mig selv, at jeg ville undgå for mange overspringshandlinger i perioden, derfor stilheden herinde. Det har samtidig betydet, at jeg heller ikke har læst med hos andre bloggere – de er nemlig også tidsrøvere! ;) Resultatet har været, at min bloglovin’ læseliste indeholdte mere end 400 ulæste indlæg! :/ Og jeg må bare indse, at dem får jeg ikke læst i denne omgang. Så må jeg bare holde mig orienteret på fremtidens indlæg i stedet. ;)

I stedet forsøgte jeg at opdatere lidt på min instagramprofil i eksamensperioden (du finder mig under navnet @lowcarblivsstil), men her var der også indimellem lidt langt imellem snapsene.

Nå, men ikke desto mindre, så har jeg jo fået knipset en del billeder i perioden og da også udarbejdet et par enkelte opskrifter. Og dem skal I selvfølgelig ikke snydes for.

Jeg starter nok i ’jordbær genren’, da jeg bl.a. har været ude og selv-plukke intet mindre end 15kilo jordbær til fryseren! Så det er med at få disse opskrifter på bloggen, inden jordbærsæsonen er ovre. ;)

Hermed et lille kluk fra mig – håber, I alle har det skønt og nyder sommeren. :)

KH. Katrine