Maddagbog no. 7

Efter jeg lavede rødbedesaft, var der jo en masse pulp tilbage, som jeg synes var synd at smide ud. Derfor lavede jeg en omgang grøntsagsflad/pulpbrød – og det var virkelig et hit! Alene af den grund, har jeg lyst til at få gang i min juicer igen! :P (”Opskriften” skal jeg selvfølgelig nok, smide op på et tidspunkt).

I går spiste jeg så 2 brød med smør, ost og peberfrugt til morgenmad. Desuden blev det til et kogt æg med lidt mayonnaise + en avocado.

SONY DSC

Aftensmaden blev en omgang LCHF lasagne. Og jeg spiste to stykker af nedenstående størrelse. Og hvis du tænker; Katrine, hvor er dine grøntsager henne? Så kan jeg love dig for, at der er smæk på grøntsagerne i selve lasagnen. Faktisk fik jeg både bøf (gårsdagens maddagbog) og lasagne ud af én lille pakke oksefars. Så der er altså pænt mange grøntsager i kødsovsen. Og masser af ost! ;)

SONY DSC

Hen på aftenen fik jeg en lille snack, en LCHF oreo – altså to stykker mørkt chokolade med en tyk klat smør imellem. :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *