I min familie har vi altid tyet til denne version af 80’er klassikeren; tunmousse. Og den dag idag, synes jeg stadig at den holder 100% – især fordi dens ‘stivhed’ opnåes igennem naturlige og almindelige råvarer, altså torskerogn, i stedet for gelantine/husblas, som folk ellers har for vane at proppe deri. Ved at undgå at bruge gelantine, kan man jo også sikre at de fleste kan spise med. :) Torskerognen banker jo også godt op i protein indholdet. Og måske vigtigst af alt: den er åndssvagt let at lave! :)
Opskrift – Tunmousse:
2 dåser tun i vand (af god kvalitet!)
1 dåse torskerogn
50 – 100g. smør – prøv dig frem (den gammeldags – ikke smørbare)
Ca. 150g. creme fraiche (jeg brugte 18%)
Citronsaft
Salt & Peber
Tunen drænes for vand. Pres den evt. hårdt i hånden, så du får så meget væske ud som muligt. Tunen proppes i en skål sammen med torskerogn og smør. Rør det med en elpisker og doser creme fraichen undervejs, alt efter hvordan du vil have konsistensen. Sørg for at røre rundt med elpiskeren i nogle minutter, så du er sikkert på at få det kørt godt ud – det gør det mere luftigt. Smag til med citron, salt og peber.
Edit: Jeg har efterfølgende fundet ud af, at konsistensen af tunmoussen virkelig afgøres af tunens kvalitet. Når man bruger en god tun, kan man tilsætte meget mere væske, end ved en mindre god af slagsen. Så derfor er ovenstående opskriftsmængder afhængig af, at du bruger en god tun. Så hav lige dette in mente, og forsøg dig frem med konsistensen undervejs, så du ikke ender ud med noget værre sjask.. :)
Pingback: Tunmousse med torskerogn – i spidskålswrap
Pingback: Flere LCHF madpakker.. :) | Low Carb Livsstil
Pingback: LCHF frokost inspiration.. | Low Carb Livsstil
Pingback: Min første uge på 5-2 diæten... | Low Carb Livsstil
Pingback: 5 x LCHF frokost.. | Low Carb Livsstil
Pingback: Om jul, nytår, sygdom og alt der imellem.. | Low Carb Livsstil
Pingback: Tunmousse med torskerogn – i spidskålswrap