3 x LCHF morgenmad (til de hurtige morgener – og helt uden æg! ;))

Ja, æg er jo ellers en trofast genganger i mit køkken, når det gælder morgenmad. Synes simpelthen, at der er så meget mæthed i sådan et par små banditter. Ikke desto mindre, så har jeg fået lidt alternativer til min morgenmad (mest fordi jeg var løbet tør for æg! :P), og disse retter er jo også åndssvagt lækre! Faktisk så lækre, at jeg vil vove at kalde dem dessert værdige! :D

Cremefraiche rørt med fløde. Ovenpå lidt hindbærcoulis, kokosflager, hakkede mandler og lakridspulver:

SONY DSC

Endnu en omgang fuldfed cremefraiche rørt med fløde og hindbærcoulis, vaniljepulver + lidt sødning. Toppet med kokosflager og passionfrugt:

SONY DSC

Chiagrød rørt med fløde og med hindbærcoulis og hampefrø på toppen. OPSKRIFT (2 pers.): 2-3 spsk. chaifrø og 1 dåse kokosmælk røres sammen i en skål, og stilles i køleskabet natten over. Dagen efter røres den med fløde og spises med lækkert topping.

SONY DSC

Jeg er stadig ikke helt dus med chaigrøden, men jeg har efterhånden lokaliseret ‘problemet’: det bliver simpelthen for meget kokos, efter min smag. Og jeg kan da slet ikke forestille mig den uden noget syrligt topping! Konsistensen er fin og den er super let at lave, så der skal helt klart eksperimenteres mere med den, så den rammer mine smagsløg bedre. :)

*** FIND MERE LCHF MORGENMADSINSPIRATION HER.***

11 thoughts on “3 x LCHF morgenmad (til de hurtige morgener – og helt uden æg! ;))

  1. Jeg er heller ikke fan af chiagrøden hvis den laves på kokosmælk – den bliver for klistre og for ja kokosagtig. Jeg har haft kæmpe succes med nougatmælken og så rørt med lidt skyr. Ellers syntes jeg den er skøn sammen med blåbær – men ja æg er og bliver også en mogenmadsfavorit for mig (-;

    • Ha ha, godt jeg ikke alene! Synes jeg ser den her, der og alle vegne, hvor den bliver prist til skyerne – troede efterhånden, det var mig der var gal på den? ;)

      Ja, jeg så din opskrift, og det er også den der ‘holder livet i’ mit forhold til chiagrøden. Som ovenstående form, der får jeg den aldrig igen! Men da jeg så din, så tænkte jeg, at der var håb forude.. ;) Har en liter mandelmælk på lager, som jeg i første omgang vil forsøge mig med, og derefter skal det nougatmælk altså prøves. Det lyder jo helt syndigt.. :P

  2. Hej!
    Først og fremmest tak for en skøn LCHF-venlig blog – har for nyligt opdaget den og er slemt begejstret :)
    Tænkte på, om creme fraichen kan erstattes med græsk yoghurt? Kunne virkelig godt bruge et alternativ til æg, så jeg kan spise dem til frokost i stedet. Er lidt i tvivl om, hvor mange det er fornuftigt at indtage om dagen, hehe.

    • Hej Emmy!
      Først tusind tak for rosen – og velkommet til.. :)
      Ja, du kan sagtens bruge græsk yoghurt, den mætter bare ikke helt så meget som cremefraichen, da den ikke indeholder nær så meget fedt. Men hvis du tilføjer lidt ekstra fløde, så hjælper det på det.. :) Og så kan den anbefales at piske fløden – så bliver den altså ekstra lækker cremet. :)
      kh. Katrine

  3. Hej
    Jeg er sprit ny i denne lchf kultur og er blevet noget nysgerrig på hvad chaigrød og nougatmælk er? Vi min mand og jeg glæder os til at prøve dette :0), er glad for at jeg har fundet din blog – en giver stor inspiration. mvh Vibeke O Jensen

    • Hej Vibeke

      Rigtig hjertelig velkommen. :) Håber du og din mand bliver glade for LCHF livsstilen. :)

      Du kan finde min ‘grund’opskrift på chiagrød her:

      Mht. nougatmælken, så har jeg ikke prøvet at lave den selv endnu, men Maria har en opskrift, som du kan finde her. Hvis du giver dig i kast med nougatmælken, må du endelig melde tilbage om det var en succes. :)

      KH. Katrine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *