For noget tid siden, fik jeg et glimt af nogle lakserulle-lignende genstande i et madprogram på tv. Jeg kan ikke husket hvilket program og jeg kan ikke huske præcist hvad der skulle i, så jeg prøvede mig lidt frem. ;) Og det blev altså til disse lakseruller, som foruden at være virkelig velsmagende, også er utrolig nemme at lave. Jeg elsker virkelig simpel mad. :)
Opskrift – Lakseruller:
5 æg
100 g. ost (jeg brugte mine rester af hhv. parmesan og havarti)
Fyld:
200 g. flødeost
1 – 2 spsk. cremefraiche
Ca. 150 g. laks
Purløg, salt og peber
Æg og revet ost røres sammen i en skål, og massen hældes ud på en bradepande i en stor firkant. Bages i 10 – 15 min. ved 200grader. Lad den afkøle lidt efterfølgende.
Flødeost røres med cremefraiche og laks og smages til med de resterende ingredienser. Fyldet smøres ud over den afkølede æggebund, og rulles til en stor roulade. Pak rouladen ind i stanniol/madpapir (jeg genbrugte bagepapiret, den alligevel lå på), og læg den på køl en times tid.
Skær derefter rouladen ud i passende stykker – ca. 2cm. :)
Pingback: 3 x LCHF madpakker.. | Low Carb Livsstil
Til æggebunden bruger jeg Philadelphia og omkring 4 tsk fiber husk. Det er min standard måde at lave denne æggebund som jeg bruger som båndpasta også. Det gør den meget nemt at forme og rulle ud. Til fyldet kommer jeg lidt olivenolie i til at gøre den lidt nemmere at smøre ud på bunden. Og så smager det også godt :)
Det er en supernem opskrift og så ligner den en million og smager fantastisk.
Ja, man kommer langt med den samme opskrift med flødeost og æg i LCHF sammenhæng: lakseruller, båndpasta, lasagneplader, oopsies osv. Og det er faktisk også de to ingredienser jeg bruger, når jeg laver pandekager. Det er virkelig nogle alsidige ting man kan komme op med – og dejlig enkelt. :)
Når du laver fyldet, kommer du så både ost og olie i? Og har du andre erfaringer med lækkert fyld? :)
Ja, det er lækkert med ting, der ikke alene smager godt, men som også ser skønne ud! Jeg er fan.. :D
Ja, jeg kommer begge ting i fyldet. Ikke meget olie. Bare en spsk. Jeg har tænkt mig at prøve med noget tunmousse og evt. kakao/chokolademousse så man har noget lækkert til kaffen.
Øj ja, det lyder lækkert med en sød variant. :D Man kunne godt lave noget chokolade/hindbær roulade-agtigt noget? Det skrives på listen! :P
Kan man mon ikke komme lidt spinat i dejen? Ved ikke om det smager af så meget men det kunne da se flot ud :-)
Det lyder da som en super idé! :) Spinat og laks klæder jo hinanden virkelig godt – og så gør det jo heller ikke noget, at det ser vildt flot ud! :P