Gateau Marcel <3

Ja, jeg ved at jeg totalt er rosinen i pølseenden! Jeg må virkelig være den sidste i blogverdenen – for ikke at sige hele verden(?!) – der afprøver gateau marcel kagen.

Da der forleden var gæster på besøg, hvoriblandt der var en glutenallergiker, så bestemte jeg mig for at give kagen et forsøg. Og den var fuldstænding fantastisk!! Lad mig bare sige det sådan.. Der var ingen, der ikke tog to gange! :P

Jeg fandt det meget passende, at suse forbi Maja og finde en opskrift, da hun – sammen med Anne – jo er ukronet chokoladedronning! ;) Jeg lavede min gateau marcel med kokossukker. For en helt low carb udgave, kan du skifte kokossukker ud med et sukrinprodukt i stedet. :)

gateau marcel 1

Opskrift – Gateau Marcel:
150 gram mørk chokolade
150 gram smør
150 gram kokossukker (eller anden sødning)
100 gram pasteuriseret æggeblommer
120 gram pasteuriseret æggehvider

* Tænd ovnen på 175 grader.
* Smelt chokolade og smør over vandbad
* Pisk æggeblommerne luftige sammen med 100 gram af kokossukkeret
* Vend det smeltede chokolademasse forsigtigt ned i æggemassen
* I en anden skål piskes æggehviderne stive sammen med 50 gram kokossukker
* Vend forsigtigt de piskede hvider i chokoladeblandingen.
* Smør en lille springform (ca. 18cm. diameter).
* (Klip evt. et lille rundt stykke bagepapir ud, så det passer i din form og læg det i bunden af formen. Det gjorde jeg, og det var meget nemt at få kagen ud af formen da den var kold)
* Fordel halvdelen af moussen i springformen.
* Bag den i cirka 25 minutter.
* Stil resten af moussen på køl imens.
* Lad den bagte bund køle af af, og fordel resten af moussen ovenpå.
* Stil den færdige kage på køl og lad den trække natten over.

* Dagen efter løsnes kagen i kanter og bund med en kniv.
* Pynt kagen med hakket chokolade, chokoladespæner, hakkede nødder, friske bær, spiselige blomster eller hvad du har lyst til. :)

gateau marcel 2

Maddagbog no. 3..

Hermed et indblik i søndagens måltider. Jeg må indrømme, at jeg har kæmpet lidt med kulhydrattrangen efter juledagene, og ikke mindst efter mit sygdomsforløb, hvor der røg en del kulhydrater ned. Øv! Så jeg har været ved at ‘afgifte’ igen, og har døjet frygtelig meget med hovedpine, de første par dage. Men nu er jeg endelig ved at være ovenpå igen og finder så småt tilbage til mit gamle jeg. Yay! :)

Lige for tiden døjer jeg lidt med noget æggelede, så den har stået meget på vafler/pandekager, rester og lign. til morgenmad. Jeg er kørt lidt surt i spejlæg/røræg/osteæg, så de skal altså kamufleres lidt, før jeg har lyst til dem. Sådan kan det jo gå.. ;) Når man har det sådan, så er det altså rart at have mad i fryseren, der er lige til at tage op! Derfor blev min morgenmad/frokost et par frikadeller fra fryseren, 1 snackpeber, agurk, 1/2 avocado, pesto + ekstra olie, mayonnaise og tre stykker emmentaler.

SONY DSC

Aftensmaden blev røget hamburgerryg, kogte gulerødder og broccoli, og smør/flødestegt spinat. Og så lige en klat kold smør på toppen.

dagbog 3 2

Undskyld, for det ringe billede – det blev lige taget med mobilen.. ;)

Foruden disse måltider, blev det også lige til 5 stk. konfekt – også fra fryseren. Ja ja, det er vel søndag.. ;)

SONY DSC

Maddagbog no. 2..

Hermed et lille indlæg over gårsdagens måltider, som bærer lidt præg af at det skulle gå lidt hurtigt, da jeg jo havde gange i gaver, kurve og sangskjulere igår. Og så lavede jeg en god bunke vafler og en stor portion brunkål, så jeg havde det at spise af idag og imorgen – hvor det også gerne må være lidt let. I ved, sådan dagen-derpå.. ;)

Morgenmaden var en spejlæg med cheddar, 1 pølse, 1 1/2 macadamiavaffel med flødeskum og hindbærcoulis:

SONY DSC

Aftensmaden: En omgang brunkål med en god klat sennep.. ;)

SONY DSC

Og så blev der lige plads til en lille snack, i form af to stykker chokolade fra fryseren.. :)

SONY DSC

Aftenhygge til BROEN II..

Ja, her står den på lidt ekstra hygge, nu hvor sidste afsnit af BROEN ruller over skærmen. Og med den psykopatiske bror ude af billedet, står jeg total på bar bund, hvem der ellers kan være medskyldig??

Nå, men nu skal det jo ikke handle om tv det hele.. ;) Aftenens LCHF snack er agurke- og peberfrugtestave, ostechips, avocadocreme og lidt hindbærchokolade:

SONY DSC

Low carb cheesecake..

Først vil jeg gerne undskylde for den ekstremt ringe billedkvalitet. Den er virkelig ringe.. som i absurd ringe! Men det var lige, hvad min iPhone kunne klare kl. 22 om aftenen.. ;)
Weekenden har stået i venindemiddag-hyggens tegn, hvor vi var en flok gamle veninder der mødtes. Og jeg skyndte mig (naturligvis!), at melde mig til at tage dessert og snacks med. Jeg endte ud med at lave to slags cheesecake og en bunke fudge. Og det var virkelig et hit. Der var ingen der bemærkede, at her var tale om low carb udgaver. Det tegner jo godt. :)
Den ene cheesecake blev Xenias, dog halverede jeg opskriften. Jeg har lavet denne cheesecake tre gange nu, og er stadig lige tosset med den! ;) Den anden blev en genganger fra mit mad-liv, en cheesecake fra Karolines køkken, som jeg dog low carb-ificerede.. ;) Og det blev den bestemt ikke dårligere af! Jeg har altid holdt meget af denne cheesecake, da jeg synes den har en dejlig lethed og er frisk i smagen. Du får min version her.. :)

kager2

Min cheesecake blev pyntet med jordbær, hindbær, blåbær og hakket mørk chokolade. :)

Opskrift – Low carb cheesecake med bær:
Bund:
100 g. hasselnødder
100 g. mandler
100 g. smør
30 g. sukrin+ (pulveriseret)

Ostemasse:
300 g. flødeost
6 dl. A38 ymer (3,5%)
Skal fra en økologisk citron
4 spsk. sukrin+ (pulveriseret – eller den dobbelte mængde sukrin melis)
1 tsk. Vaniljepulver
7 blade husblas
1 dl. Friskpresset appelsinsaft
200 g. blandede bær

Desuden: 300-400 g. blandede bær og hakket mørk chokolade til pyntning.

Hasselnødder og mandler får en hurtig tur i minihakkeren. Det behøver ikke været helt finthakket, det giver til struktur, hvis det er lidt groft hakket. Hældes i en skål. Sukrin+ pulveriseres i minihakkeren og hældes også i skålen. Smelt smørret og tilsæt det til nødderne. Rør det godt sammen. Anbring en lille springform uden bund, direkte på et serveringsfad. Kom nøddemassen i, og pres den godt ned i bunden, til du har en fast og ensartet overflade.

Start med at lægge husblassen i et vandbad, hvor den skal trække ca. 10min. Imens røres flødeosten sammen med ymeren. Tilsæt den pulveriserede sukrin+, vaniljepulver og citronskal.
Skyl dine bær og skær dem i passende stykker og tilsæt dem i ostemassen.
Træk husblassen op af vandet og smelt den i en skål over vandbad. Afkøl husblassen med appelsinsaften og kom den derefter i ostemassen under omrøring. Stil ostemassen i køleskabet, til den er let stivnet og man kan trække striber i overfladen med en gaffel.
Herefter fordeles ostemassen over nøddebunden og stilles på køl i nogle timer.
Fordel frugt og hakket chokolade over ostekagen inden servering. :)

SONY DSC

Et lille billede af forberedelserne.. ;)

Og så har jeg forresten haft gang i et lille eksperiment, som du kan læse mere om i morgen (Uhh! Cliffhanger! ;))…

Skøn pakkepost: Cavalier chokolade!

I starten af denne uge, modtog jeg en pakke med en masse skønne ting, jeg havde købt hos netslank.dk. Og med skønne ting, mener jeg jo i virkeligheden bare chokolade – en helvedes masse chokolade! ;) Jeg søgte på nettet efter cavalier chokolade, som jo udmærker sig ved at være sødet med stevia, og netslank.dk var det sted, der havde det største udvalg. Jeg ville dog ønske, at de også havde en ganske almindelig hvid chokolade sødet med stevia, men det har jeg endnu ikke haft held med at finde nogen steder.

Jeg bestilte også en bøtte Frk. Skrumps Supersød, som egentligt vel er xylitol? Prøves, det skal det ihvertfald. :)

Fyldte chokolader, woodies, chokoladeplader og Supersød.

Fyldte chokolader, woodies, chokoladeplader og Supersød.

SONY DSC

SONY DSC

Jeg skal nok ‘anmelde’ chokoladen, efterhånden som jeg får taget hul på de forskellige ting. Kunsten er vel egentligt, at lade det være.. ;)