Grøn mælkefri ‘yoghurt’..

Ja, i virkeligheden er vi vel ude i en smoothie, men der skal ikke meget til at yoghurt-ficere (okay, tåbeligt ord!) den. Jeg nyder virkelig sådan en omgang, især de morgenener hvor jeg ikke lige gider æg – og det hænder jo. ;)

Jeg kommer kokosolie i min smoothie/yoghurt, men det kræver altså at man har en god blender. Jeg lavede den nemlig en dag i min elendige minihakker, og der endte kokosolien som små ‘frosne’ kokosklatter. Det var altså en lidt underlig konsistens. Så hvis du ikke har en god blender, så undlad evt. kokosolie eller brug en anden type ‘tynd’ olie. :)

Jeg toppede min yoghurt med ristede kokosflager, mandler, gojibær og hindbær. Desuden spiste jeg et kogt æg, og en rest kogt røget hamburgerryg omviklet af flødehavarti. :)

SONY DSC

Opskrift – Grøn mælkefri ‘yoghurt’:
1 håndfuld frossen spinat
1/2 skrællet æble eller pære
1 lille avocado
Ca. 5 cm. agurk
1 sjat extra creamy kokosmælk
1 stor spsk. kokosolie
Citronsaft
Vand
Vaniljepulver
Evt. sødning
Evt. et par isterninger

Blend hele molevitten, hæld i en skål og nyd den med din yndlingstopping. :)

Maddagbog no. 3..

Hermed et indblik i søndagens måltider. Jeg må indrømme, at jeg har kæmpet lidt med kulhydrattrangen efter juledagene, og ikke mindst efter mit sygdomsforløb, hvor der røg en del kulhydrater ned. Øv! Så jeg har været ved at ‘afgifte’ igen, og har døjet frygtelig meget med hovedpine, de første par dage. Men nu er jeg endelig ved at være ovenpå igen og finder så småt tilbage til mit gamle jeg. Yay! :)

Lige for tiden døjer jeg lidt med noget æggelede, så den har stået meget på vafler/pandekager, rester og lign. til morgenmad. Jeg er kørt lidt surt i spejlæg/røræg/osteæg, så de skal altså kamufleres lidt, før jeg har lyst til dem. Sådan kan det jo gå.. ;) Når man har det sådan, så er det altså rart at have mad i fryseren, der er lige til at tage op! Derfor blev min morgenmad/frokost et par frikadeller fra fryseren, 1 snackpeber, agurk, 1/2 avocado, pesto + ekstra olie, mayonnaise og tre stykker emmentaler.

SONY DSC

Aftensmaden blev røget hamburgerryg, kogte gulerødder og broccoli, og smør/flødestegt spinat. Og så lige en klat kold smør på toppen.

dagbog 3 2

Undskyld, for det ringe billede – det blev lige taget med mobilen.. ;)

Foruden disse måltider, blev det også lige til 5 stk. konfekt – også fra fryseren. Ja ja, det er vel søndag.. ;)

SONY DSC

Æggemuffins..

Denne opskrift kan vel næppe klassificeres som en opskrift, men mere som et godt råd. For æggemuffins har virkelig mange gode egenskaber: De er lette at lave, du kan fylde næsten alt i dem, smide mange af dine ’køleskabs-rester’ i (og dermed undgå madspild), de kan spises på farten og så er der god mæthed og hente deri. Alt sammen værd at tage med. :) Så opfordringer herfra må være, at fyre hvad end du nu har i køleskabet deri. Nedenfor får min basisversion. :)
SONY DSC
Opskrift – Æggemuffins (ca. 8):
4-5 æg
1 dl. Ærter (fra frost)
1 dl. Hakket spinat (optøet, fra frost)
1 god håndfuld feta
1 spsk. pesto (kan undlades)
1 sjat fløde
Salt og peber

Alle ingredienser røres sammen i en skål og hældes i muffinsforme (gerne silikone). Bages 10-15min. i ovnen ved 200grader.

Luksus weekend morgenmad :)

Noget af det skønneste ved weekender er, at man har bedre tid og derfor kan kæle lide mere for morgenmaden. Det nyder jeg virkelig. For selvom ingredienserne oftest er de samme, så er tilberedningsmetoder og opskrifter anderledes. I denne weekend var det ingen undtagelse, og jeg kastede mig for første gang i mit liv, ud i at lave pocherede æg. Og det smagte virkelig pragtfuldt (selvom mine fik lidt for længe). Ja ja, lidt begyndervanskeligheder.. ;)

Pocherede æg ovenpå flødespinat og med en godt drys parmesan:

SONY DSC

Omelet (lavet af 2 æg og lidt af den fede del af kokosmælken). Hertil smørstegte champignons og cremefraiche. Og 1/2 avocado on the side.. :)

SONY DSC

Og så stod den også på lidt hygge.. Og jeg må nok indstille mig på, at det nok er de sidste danske ærter i denne omgang. Øv.. :)

SONY DSC