3 x LCHF madpakker

Idag står den igen på madpakker! :) Der går lidt lang tid imellem mine madpakkeindlæg, da det ikke er særlig tit, jeg spiser madpakke. Det bliver højst et lille mellemmåltid, og det er begrænset hvor sjovt det er, at se på billeder af babybel oste, en håndfuld nødder eller en frikadelle.. ;)

1. Første madpakke er en sandwich med tunsalat og bacon. Brødet er mine grøntsagspulpbrød, som er det helt store hit herhjemme for tiden. Desuden fik jeg en lille omgang tomat/mozzarellasalat med en masse oliedressing. Desuden blev det til to babybel oste + en rød juice.

SONY DSC 2. Denne gang, var madpakken er heldagsforestilling, hvor det blev kombineret frokost/aftensmad + en lille dessert. Her blev det en blandet salat med masser af olie og pesto, en lille skål æggesalat + lidt bacon og rester fra aftensmaden aka. en bøf med sovs. Og så lige en lille hindbærmuffin til kaffen.

SONY DSC3. Sidste madpakke var en ‘hvad jeg nu har’ madpakken, så det blev til rød juice fra dagen før, en avocado og to babybel oste. Og så måtte jeg et smut i fryseren efter en lasagne. :)

SONY DSC

 

Kokosæg

For nogle dage siden fik jeg endelig prøvet kokosæggene, som Anne har på sin blog, og som har fristet lige siden de dukkede op første gang. Opskriften er super nem – der er vitterligt næsten ingen ingredienser, og alligevel er den virkelig velsmagende. :) Jeg synes, de smager lidt a la kokostoppe – bare med et lidt blødere bid. Og hvem vil ikke gerne spise kokostoppe til morgenmad? ;)
Jeg tilsatte lidt sukrin gold i min dej, da jeg nok er lidt en sucker for søde ting. Dem kan du jo bare udelade, hvis du ikke er tosset med sukkererstatninger. :)

Jeg spiste mine kokosæg med cremefraiche rørt med lakridspulver og lidt friske bær. En virkelig skøn kombi! :) Og nå ja, så lige lidt rød juice on the side.. ;)

SONY DSC

Opskrift – kokosæg:
1 æg
1 dl. alm. Kokosmel
1 tsk. Sukrin gold (kan udelades)
Lidt vaniljepulver
1 nip salt
Kokosolie til stegning

Rør alle ingredienserne sammen, og steg dem gyldne på panden i kokosolie.

SONY DSC

SONY DSC

Rød juice og brød af grøntsagspulp

Ja, det er jo faktisk ved at være noget tid siden, at jeg første gang lavede rødbedejuice, som jeg også har flashet i et maddagbogsindlæg her på bloggen. Og på trods af, at jeg selvfølgelig er lidt irriteret over den ekstra opvask, som sådan et juicemonstrum jo kræver, så har jeg altså lavet juice + brød et par gange siden. Og jeg er tosset med det brød, man får ud af pulpen. Konsistensen er god og tør, og bedre end de almindelige grøntsagsbrød, jeg før har lavet. Og grunden hertil er vel, at pulpen jo er drænet for det meste af væsken, hvorfor brødene bliver mere faste og brødagtige. Jeg er fan, i hvert fald.. :)

rødbede collage

Jeg har ikke målt mine mængder af frugt/grønt i min juice, i stedet har jeg lige knipset et billede af indholdet. Min juice indeholder rødbede, gulerødder, æble, citron og et lille stykke ingefær.

juice

Hvis du vil lave brød af din pulp, skal du starte med at køre rødbeder og gulerødder igennem juiceren. Tag pulpen fra rødbederne og gulerødderne op og læg det i en skål til senere brug. Dernæst kan du juice resten af ingredienserne. Jeg tror nemlig ikke, smagen af citron, ingefær og æble er særlig lækker i brød.. :P

Mht. brødet, kommer konsistensen nok an på, hvor kraftig din juicer er. Så det er med at justere konsistensen alt efter behov. Og prøv dig endelig frem med forskellig slags mel, frø, kerner osv. Denne gang indeholdte mine brød følgende:

Grøntsagsbrød af pulp:
135g. pulp
1 æg
25 g. hampemel
30 g. gule hørfrø
1 tsk. Fiberhusk
30 g. revet mild ost
Lidt salt

Rør alle ingredienser sammen og form dejen som små flade pandekager på bageplade beklædt med bagepapir.
Bages ca. 20min ved 200grader – alt efter, hvordan din ovn arter sig.. ;)

Maddagbog no. 6

I går havde jeg fundet det helt store maskineri frem, nemlig min juicer. Og det var skønt med et glas friskpresset juice, men der er jo en grund til, hvorfor det ikke er noget der kommer frem normalt: gud, hvor er der meget rengøring bagefter! :/

Foruden den friskpressede rødbede juice, spiste jeg et blødkogt æg, lidt stegt chorizo + lidt port salut wannabe brieagtig ost.

SONY DSC ”Frokosten” blev resten af rødbedejuicen + en håndfuld macadamianødder.

SONY DSC

Aftensmaden blev to bøffer, bløde løg, lidt blandet salat, oliven, pesto + bearnaisesovs. Og jeg er lidt flov; bearnaisen er en købe variant.. Ups.. :P

dag 3 3

Hen på aftenen blev jeg lidt sulten, så jeg hapsede lige to babybel oste. ;)