3 x LCHF madpakke..

Idag bliver det til endnu en omgang LCHF madpakker… :)

Første madpakke er blomkålswrap med avocadocreme, tørstegt oksekød og chilisauce. Hertil agurke-, gulerod- og peberfrugtssrave + hvidløgsmayo til dip. Wrappen er lavet af to æg, 1-2 håndfulde ost, 1 håndfuld blomkålsris og 1 tsk. husk, der er rørt sammen, lagt på en bageplade og bagt i ovnen i 10-15min. :)

SONY DSC

Madpakke nummer to er en hurtig salat af peberfrugt, agurk, tomat, oliven, soltørrede tomater, pesto og ekstra olie. Dertil en hurtigrørt tunsalat af tun, mayonnaise og rødløg. Desuden et lille ekstra måltid af mandler, kokosflager og chokolade overtrukne morbær. :)

SONY DSC

Madpakke nummer tre var til en af de længere dage, så her blev det til kålsalat, pulled pork og mayonnaise. Til ‘dessert’; en macadamiavaffel med blåbærflødeskum. :)

SONY DSC

Peanutvafler a la Chocolat..

For en uges tid siden, postede Maja denne opskrift på peanutvafler på sin blog, – og lige siden har jeg ventet på at lave dem! :P Majas blog er jo ikke ligefrem i low carb/sukkerfri-genren, men i stedet et overflødighedshorn af lækre opskrifter. Og selvom jeg oftest ikke kan lave selve opskrifterne, så kan jeg jo godt nyde bloggens foodporn! ;)

Men indimellem dukker der opskrifter op, hvor det med få virkemidler er muligt, at gøre dem LCHF-venlige – og så er det jo med at gribe chancen! :)

I går morges blev det så tid til at afprøve peanutvaflerne, og det var en rigtig lækkerbisken! De bliver ikke sprøde, men har en dejlig smag. Jeg spiste mine med et klat stevia nutella, lidt granatæble + peanut.

SONY DSC

Opskrift – Peanutvafler (3 stk.):
60 g. saltede peanuts
1 spsk. sukrin gold
2 æg
1 god sjat fløde

Blend peanuts til en fin mel. Kom de resterende ingredienser i blenderen og blend videre til du har en ensartet masse.
Bag vaflerne gyldne i et vaffeljern, smurt med lidt smør, kokosolie eller lign.
Nydes lune. Mums! :)

SONY DSC

Mortens and..

Det er vel næppe gået nogens næse forbi, at det i dag er Mortens aften? :) Vi ’fejrede’ (fejrer man noget??) dagen i går, da det passede ind familiemedlemmernes skema bedst. Sådan kan det jo gå.. ;)

Menuen stod på traditionel and, sovs og kartofler (som jeg jo så bare undlod), men derudover havde jeg lavet to råkostsalater og en flæskesteg (til de ikke ande-spisende). Og jeg synes det var super lækkert med den friske salat, til den ellers meget fede and/sovs. Så dem genbruger jeg sikkert til jul. :)

Sovsen lavede jeg på LCHF manér og lavede en fond af indmaden + lidt af andens stegesky, som jeg kogte ind og tilsatte fløde og lod tykne.

Indlægget er egentligt ment som inspiration, men jeg skriver lige sådan cirkus ’opskriften’ på salaterne, så du trods alt kan tage lidt med herfra idag.. ;)

I dag står den så på rester, noget jeg bestemt heller ikke vil klage over. :)

SONY DSC

Opskrift – Rødkålssalat:
½ lille rødkål
1 lille granatæble
1 sharonfrugt (kakifrugt)
Saften fra 1 appelsin
Olivenolie
En smule salt og peber

Fint snittet rødkål og udskåren sharonfrugt hældes i skål. Skær granatæblet over og pil de små kerner ud og smid det i skålen.
Pres appelsinen og hæld saften i en lille skål sammen med olivenolie, salt og peber. Hæld det over salaten og rør godt rundt.

Opskrift – Grønkålssalat:
4-5 stængler grønkål
2 små Clara Friis pærer (eller én stor)
Saften af ½ citron
Olivenolie
Salt og peber

Rens grønkålene grundigt – det kan gemme sig meget snavs i de små sataner! :P Hak grønkålen fint og læg det i en skål sammen med pæren, der er skåret i tynde skiver. Lav en let dressing af citronsaft, olivenolie, salt og peber og hæld hen over. Vend rundt og spis. :)

SONY DSC