Mortens and..

Det er vel næppe gået nogens næse forbi, at det i dag er Mortens aften? :) Vi ’fejrede’ (fejrer man noget??) dagen i går, da det passede ind familiemedlemmernes skema bedst. Sådan kan det jo gå.. ;)

Menuen stod på traditionel and, sovs og kartofler (som jeg jo så bare undlod), men derudover havde jeg lavet to råkostsalater og en flæskesteg (til de ikke ande-spisende). Og jeg synes det var super lækkert med den friske salat, til den ellers meget fede and/sovs. Så dem genbruger jeg sikkert til jul. :)

Sovsen lavede jeg på LCHF manér og lavede en fond af indmaden + lidt af andens stegesky, som jeg kogte ind og tilsatte fløde og lod tykne.

Indlægget er egentligt ment som inspiration, men jeg skriver lige sådan cirkus ’opskriften’ på salaterne, så du trods alt kan tage lidt med herfra idag.. ;)

I dag står den så på rester, noget jeg bestemt heller ikke vil klage over. :)

SONY DSC

Opskrift – Rødkålssalat:
½ lille rødkål
1 lille granatæble
1 sharonfrugt (kakifrugt)
Saften fra 1 appelsin
Olivenolie
En smule salt og peber

Fint snittet rødkål og udskåren sharonfrugt hældes i skål. Skær granatæblet over og pil de små kerner ud og smid det i skålen.
Pres appelsinen og hæld saften i en lille skål sammen med olivenolie, salt og peber. Hæld det over salaten og rør godt rundt.

Opskrift – Grønkålssalat:
4-5 stængler grønkål
2 små Clara Friis pærer (eller én stor)
Saften af ½ citron
Olivenolie
Salt og peber

Rens grønkålene grundigt – det kan gemme sig meget snavs i de små sataner! :P Hak grønkålen fint og læg det i en skål sammen med pæren, der er skåret i tynde skiver. Lav en let dressing af citronsaft, olivenolie, salt og peber og hæld hen over. Vend rundt og spis. :)

SONY DSC

Grønkålschips..

Ja, her er endnu engang tale om den slags indlæg, hvor indholdet dårligt nok kan kategoriseres som en opskrift. Men ikke desto mindre, så synes jeg lige at det alligevel er værd at nævne. Nu er det jo sæson for grønkål, for filan! Yay! :)

Sidste år lavede jeg flere gange disse grønkålschips, når snacklysten meldte sig – og det kan jo ske. ;) Og så er de virkelig nemme at lave, er dejlige sprøde og et godt alternativ til deres forbudte modstykker. :)

Et godt tip: Hvis du ikke spiser portionen op, så lad dem ikke stå på køkkenbordet natten over: så kan det godt være, at dit køkken kommer til at lugte lidt af prut! ;)

SONY DSC

Opskrift – Grønkålschips:

4 – 5 stængler grønkål

1/2 dl. olivenolie

Krydderier efter eget ønske (jeg brugte lidt hvidløgspulver, paprika, salt og peber)

Vask grønkålen grundigt, så du ikke får ubudne gæster i maden. Riv bladene af i ‘chips-størrelse’. Stænglerne skal du ikke bruge. Dup dem evt. tørre med et viskestykke, såfremt de er plaskvåde. Læg dem i en stor skål. Rør krydderier sammen med olien i en lille skål og fordel blandingen over grønkålen. Dette er nemmeste, hvis du bruger hænderne (jeg bruger plastikhandsker – det er lidt noget snask. ;) ).

Fordel grønkålen på to bageplader. Sørg for at bladene ikke rører hinanden – så bliver de nemlig ikke sprøde. Bages ved 100grader i en times tid, eller til de er sprøde. :)

Er din lyst til chips ikke stillet? Så prøv evt. disse ostepops. :)

LCHF frokost inspiration..

Nu har der jo floreret et par madpakke indlæg her på bloggen, men det er jo ikke alle dage jeg er på farten. Så det bliver da også til nogle ganske almindelige frokoster hjemme hos mig.. ;) Tit hopper jeg faktisk frokosten over, hvis jeg alligevel bare er hjemme. Så udnytter jeg, at jeg kan sove lidt længere og spise min morgenmad lidt senere. Og ja, så bliver morgenmaden og frokosten bare blandet sammen..

Efter jeg begyndte at spise LCHF, ændrede mit spisemønster sig også. Jeg er oftest mæt i længere tid, og spiser færre måltider – der er bare mere gods i dem nu! Og så går jeg ikke så meget op i, om det er morgen, middag eller aften. Jeg laver gerne store portioner af min aftensmad, og spiser med glæde disse rester på alle tider af døgnet. :)

Her er lidt billedespam af nogle af mine frokoster, nogle mere inspirerende end andre.. ;)

Rødkålsalat med granatæble og med dressing af citronsaft og olie. Hertil plukket kylling og avocado.

SONY DSC

Købesalat (ups! ;)) med tunmoussé, cherrytomater, 1 avocado, 1 kogt æg og cremefraichedressing.

SONY DSC

Rester fra i fredags. Grønkålssalat med nektariner. Baconbagte bønner. Plukket kylling. Og en god klat mayonnaise og pesto.

SONY DSCWannabe rugbrødsmadder aka. fyldte peberfrugter. Hhv. æggesalt (æg, mayo, karry, citronsaft, salt og peber) og skinkesalat (en rest af en hamburgerryg, der er blevet hakket groft og vendt med rødløg, mayo, salt og peber). Hertil 1 avocado.

SONY DSC

Til sidste: endnu en omgang tunmoussé. Denne gang med lidt røget laks, 1 kogt æg, 1/2 avocado, cremefraichedressing, agurk og rucola. :)

frokost5

Lækker lørdagskylling.. om fredagen.. ;)

Jeg har længe kigget forgæves efter grønkål i supermarkederne, og da Maria havde lavet en lækker grønkålssalat, blev min længsel bare endnu større! Jeg synes simpelthen, at grønkål er monster lækkert. Og så kan det jo bruges i både smoothies, geenies, i salater, som flødestuvet – you name it!

Og så er det jo bare fantastisk, at der findes små vejboder rundt omkring i DK, som kan efterkomme ens ønsker. For her fandt jeg nemlig grønkål! Yay! :D Så jeg fik mig en kæmpe dusk (eller hvad det hedder, når det er grønkål ;) ) med hjem, til en sølle ti’er. Og så er det helt uden sprøjtemidler eller noget – what’s not to like? Og så kan man oven i købet risikere, at få et par larver med – helt gratis! Hø hø.. ;)

SONY DSC

Jeg undskylder for det ringe lys.. Men maden smagte godt! :)

Jeg flottede mig desuden med en stor og lækker økologisk kylling fra min slagter. Ja, så var fredagen ligesom reddet.. ;) Og der er edderspark’me mange måltider i sådan et bette dyr.

Grønkålssalaten blev a la Marias med nektariner, olie og hyldeblomst eddike. Ovenpå saltede mandler. Dertil baconbagte bønner (som jeg tilsyneladende aldrig bliver træt af!) og stegte champignon med fløde og citron. Mums!

SONY DSC

Kyllingen blev smasket ind i citron, persille, en masse olie og salt og peber. Helt vildt simpelt – helt vildt lækkert! :)

Her et 'before' billede af dyret.. :)

Her et ‘before’ billede af dyret.. :)