Tag: kokosolie

Fyldt chokolade – LCHF style, naturligvis! ;)

Fyldt chokolade – LCHF style, naturligvis! ;)

Det startede egentligt ud med, at jeg ville lave min fatbomb fudge i en variant med hvid chokolade, men så kom jeg til at tvivle på projektet undervejs. Ikke på, hvorvidt det ville smage godt, men mere om det ville være i stand til ‘hænge ordentligt sammen’, når jeg nu brugte hvid chokolade? Jeg valgte dog næsten den samme fremgangsmåde som sidst, men tilføjede ekstra smagsgivere i selve chokolade-massen. Og så hældte jeg den på form – og håbede på det bedste! Og det smagte voldsomt lækkert! Nu er jeg jo selvfølgelig også en sucker for hindbær/lakrids kombinationen.. ;) Det er svært for mig, at beskrive fyldets konsistens, det er lige som det bare forsvinder inde i munden, så den er ikke nær så fast som fudgen. Men stadig lækker, naturligvis! ;)

Jeg overtrak min hvide chokolademasse med mørk chokolade, men der var en del tilbage efterfølgende (jeg brugte en plade på 125g.). Så i den overskydende mørke chokolade hældte jeg en sjat fløde, en stor spsk. kokosolie, 2 spsk. groft kokosmel, 1 tsk. lakridspulver og 1 spsk. frysetørrede hindbær i. Og så røg massen ellers i nogle små silikoneforme, hvorefter de kom en tur i køleskabet. Win! 2 slags chokolade.. ;)

Jeg synes det blev nogle lækre chokolader, og det bedste er, at man jo selv kan variere fyldet, så de efterkommer ens smagsløg. :)

SONY DSC 

Opskrift –  Fyldt chokolade:

1 plade sukkerfri hvid chokolade (min var på 75g.)

1 dåse kokosmælk (kun den fede del, sættes i køleskabet et par timer før)

50g. kokosolie

½ tsk. Passionspulver (jeg brugte denne)

½ tsk. Hindbærpulver (jeg brugte denne)

1 tsk. Lakridspulver (jeg brugte denne)

1 spsk. Frysetørrede hindbær (jeg brugte denne)

I en tykbundet gryde smeltes hvid chokolade, kokosolie og kokosmælk. Rør grundigt rundt og tilsæt de forskellige slags pulver og frysetørrede hindbær. Smag selv til, så du får den, sådan som du bedste synes om.

Hældes i en silikoneform trukket med plastfilm (jeg bruger en rugbrødsform). Stilles på køl i nogle timer, indtil det er fast, gerne til dagen efter.

Når massen har sat sig, skæres den ud i mundrette størrelser, som overtrækkes med mørk chokolade og pyntes med lakridspulver 0g frysetørrede hindbær. Her må du gerne være lidt vaks, så den hvide chokolademasse ikke ’smelter’, men forbliver fast – det gør det noget nemmere at overtrække den med chokolade. ;)

SONY DSC

SONY DSC

Fatbomb: Pimped fudge med kokosmælk! :)

Fatbomb: Pimped fudge med kokosmælk! :)

Rundt omkring i blogland, florerer der for tiden med en masse skønne fatbombs. Og det er simpelthen så voldsomt fristende!! :P Jeg har tidligere selv eksperimenteret med dette, i form af min yoghurt med lemon curd: et festfyrværkeri af smør, græsk yoghurt og æggeblomme. ;) Jeg bestemte mig for, at give mig i kast med endnu en af slagsen, hvilket resulterede i disse fudgestykker. Eftersom jeg havde en del coating tilbage fra mine trøfler, så besluttede jeg mig for, at pimpe mine fudgestykker med dette. En beslutning, jeg bestemt ikke fortrød – det gav dem altså lige lidt ekstra umff. ;) Hvis jeg skal beskrive smagen? Så smager de lidt hen ad cremen i en Sarah Berhard kage, bare mere fyldig. Og så føles ‘biddet’ lidt som et stykke koldt nougat. :)

Hvis du ønsker en mælkefri udgave, undlader du blot at tilsætte fløden. :)

SONY DSC

Opskrift – Pimpet fudge med kokosmælk (ca. 20stk.)

100g. mørk chokolade (jeg brugte en 80%)
1 dåse kokosmælk (ikke light!)
50g. kokosolie
30g. piskefløde
½ tsk. vaniljepulver
Et par dråber sødning (jeg brugte flydende stevia)

En dåse kokosmælk sættes i køleskabet. Når det en kold, tager du den øverste del fra og putter det i en gryde. De resterende ingredienser tilsættes, og alle delene varmes langsomt op, til alt er smeltet og du har en ensartet masse – det må ikke koge. Smag til med flydende sødning efter smag. Beklæd en form med platsfilm i bunden (jeg brugte en silikone rugbrødsform – det gør det nemt at trykke fudgen ud, når den er afkølet) og hæld massen heri. Fudgen stilles på køl i nogle timer, evt. til næste dag – hvis du kan vente! ;) Når fudgen er helt kold, skæres den ud i små bidder som vendes i coating (evt. kokos eller hakkede nødder). Sættes på køl og spises kolde – direkte fra køleskabet. :)

Haps, det smager godt. :)
Haps, det smager godt. :)

Tip1

LCHF trøffelkugler

LCHF trøffelkugler

Der hvor jeg kommer fra (det mørke Jylland), hedder disse små banditter trøffelkugler (eller trøfler), men for ikke at tabe nogle læsere i svinget, så kommer der lige en oversættelse: romkugler. ;)

For nogle måneder siden, havde jeg bagt en stor portion low carb blåbærkage. Så stor, at en del af den røg en tur i fryseren. Denne del blev så hevet op af fryseren i går (ja, jeg havde lyst til kage.. ;)), men den var desværre blevet en smule ’smattet’ efter dens tur på frost. Nuvel, nu går jeg ind for så lidt madspild så muligt, så hvad bruger man lige en kagerest til? Og så måtte jeg lige en tur tilbage, bagerst i hukommelsen, til barndommens trøffelkugler. Så jeg smed kagen i en skål og tilsatte lidt ekstra lækkerier, og piskede løs. Det kom der disse herligheder ud af, og hvis jeg selv må sige det, så de er sgu ret gode.. ;) Opskriften kræver jo, at man har en kagerest. Så husk lige dette, næste gang kagen ikke spist op.. :) Da smag er forskellig, så sørg for at smage massen til undervejs, og justér de forskellige ingredienser efter dine smagsløg – det giver altså det bedste resultat. :)

Jeg lavede to slags coating til mine trøffelkugler. Den første version var kokosmel, sukrin og frysetørrede hindbær der røg en tur i minihakkeren. Den anden var med kokosmel, sukrin og lakridspulver – som ligeledes kom en tur igennem minihakkeren. :)

SONY DSC

Opskrift – trøffelkugler (ca. 20 små):

Ca. 2-300g. kagerester

2 spsk. Kokosmel (den grove)

1 spsk. kokosolie

1 spsk. Kakaopulver

1 spsk. Sukrinmelis

1 spsk. Sukkerfri hindbærmarmelade (eller optøede hindbærcubes)

1 tsk. romessens

Evt. ½ tsk. vaniljepulver

Alle ingredienserne piskes sammen i skål (eller blendes). Lad dejen står på køl en times tid, og form derefter små kugler og rul dem i kokosmel, hakkede nødder eller lign. Spises kolde – direkte fra køleskabet. :)

SONY DSC

Og sådan ser de ud, når man liiiige må smage en bid.. ;)
Og sådan ser de ud, når man liiiige må smage en bid.. ;)
Choco-coated low carb müsli

Choco-coated low carb müsli

Min absolutte favoritspise om morgenen er æg med ost – og så er jeg næsten ligeglad i hvilken afskygning! Min kærlighed til netop denne morgenmadsspise, skyldes (foruden den gode smag!) den lange mæthedsfølelse. Jeg kan sagtens gå 5 timer, før jeg mærker sult, når jeg starter dagen på denne måde. Men nogen gange skal det gå stærkt om morgenen, ja, maden nærmest kunne spises på farten, og så er tiden der altså ikke lige til at stå og lave røræg. Så når morgenerne er ekstra travle, tyr jeg til græsk yoghurt med hjemmelavet low carb müsli. Yoghurten rører jeg op med lidt fløde, for at banke fedtprocenten lidt op. Dette er bestemt en lækkerbisken, men eftersom nødder og kerner ikke er helt kulhydrat-fri, ja, så skal man jo ikke bare spise løs hver dag – selv om det kan være svært at lade være! ;)

SONY DSC

Opskrift – Choco-coated low carb müsli (10 portioner á 35g.)

65g. grofthakkede mandler

65g. grofthakkede hasselnødder

50g. solsikkekerner

50g. græskarkerner

50g. hørfrø

45g. kokosolie

35g. sukrin+

15g. (raw) cacaopulver

Hak mandler og hasselnødder. Hæld dem i en skål sammen med solsikkekerner, græskarkerner og hørfrø.

Smelt kokosolie i en gryde og tilsæt sukrin+ og kakaopulver og rør rundt til det hele er opløst. Hæld ’chokoladen’ over kerneblandingen og rør godt rundt, så de alle bliver godt dækkede. Hæld massen ud på et stykke bagepapir og bred det ud. Bages i ovnen i 20-25 minutter ved 150 grader. Spises afkølet.

SONY DSC