I lørdags var jeg til noget familie tam tam, af den slags, der varer det meste af dagen. Jeg var måske en anelse laissez-faire omkring dagen, da jeg tænkte, at jeg bare ville klare mig så godt igennem, jeg kunne – altså LCHF kostmæssigt. Og hvis jeg fik lyst til at spise et eller andet, ja, så ville jeg gøre det. Åh jøsses, hvilken uskyld.. ;)
Til frokost stod den på gammeldags smørebrød, og jeg spiste knapt tre stykker, men skubbede godt rundt på fyldet, så jeg reelt ’kun’ endte ud med spise omkring ½ – 1 stykke rugbrød. Jeg mærkede efterfølgende ikke den store reaktion eller andre faresignaler fra min krop, så jeg tænkte, jeg var rimelig ’safe’.
Aftensmaden var grill, og jeg spiste godt til af kød og pølser, samt salat og majskolber. Men der sneg sig også lidt kartoffelsalat ind. Igen, ikke det store virak i kroppen, hvilket bekræftede mig i, at jeg nok ville slippe helskindet igennem dagen..
Nuvel.. Så kom desserten! Portionsanrettede tallerkner med 3 forskellig slags kage! Argh, den var straks værre! Jeg spiste lidt af dem alle tre, men måtte efterfølgende give op. Det smagte jo godt, men blev hurtigt meget sødt og kvalmende. Og så troede jeg ellers jeg var sluppet godt igennem dagen, på trods af, jeg havde ’syndet’ en del. Så jeg lagde mig i seng, helt uden moralske skrupler..
I løbet af natten kom kulhydrat tømmermændene ellers rullende ind over mig! Ondt i maven, kvalme, røde og varme kinder og den værste hovedpine, som sidenhen slog over i migræne! Skræk og ve – disse symptomer varede i næsten halvandet døgn! Og dagen efter, kunne jeg dårligt få noget indenbords, så jeg skulle heldigvis ikke bekymre mig om, hvorvidt jeg havde vakt et sukker/kulhydratmonster til live igen. Al madlyst (også den kulhydratrige) blev sat på standby, og det var ikke før sent søndag aften, at jeg fik et måltid mad indenbords; to spejlæg og en ordentlig røvfuld bacon. Så hopper man ligesom på LCHF-vognen igen.. ;)
I dag er det tirsdag, og jeg kan stadig mærke nogle efterdønninger i min krop. Går ud fra, at jeg stadig ’afgifter’. Jeg er træt, har små hovedpine, ondt i skulderne og generelt uoplagt og utilpas. Nøjagtig som jeg så ofte havde det før i tiden – før jeg lagde min kost om til LCHF..
Min lille flirten med kulhydraterne, satte virkelig min livsstil i perspektiv og blev et gigantisk wake-up call! For hvor trives min krop bare SÅ meget bedre på den nye kost! For disse ’efterdønninger’ var jo min hverdag før i tiden, jeg var bare ikke bevidst omkring dem, fordi ’sådan var jeg jo bare indrettet’. Det har aldrig faldet mig ind, at nej, sådan er jeg ikke indrettet, men sådan en effekt har high carb mad på mig. Det er mig selv der påfører mig ’sygdommen’, ligesom det er mig selv der har magten til at ’kurere’ det. Hvilken øjenåbner! Især tror jeg, at sukker er min bitch – det er altså gift for min krop! Så jeg holder mig langt fra kulhydraterne foreløbig! Og jeg kan love jer for, jeg er endnu ikke stødt på en kage, der smager SÅ godt, at den er en døgns migræne værd. ;)