Fat bomb!

Fat bomb!

Okay.. Jeg kan vel dårligt tillade mig at kalde dette en opskrift, men jeg synes lige jeg ville dele alligevel.. Flødeskum, græsk yoghurt (10%) 0g lemon curd røres sammen i en skål. Smages evt. med lidt flydende sødning. Virkelig lækkert, utrolig mættende og en forbandet fed fat bomb – what’s not to like? ;)

SONY DSC

Low carb hindbærsnitte

Low carb hindbærsnitte

Jeg fik lyst til at lave lidt ekstra med min tærtebund, efter jeg havde lavet mine lemon curd tærter. Jeg havde nemlig en omgang hjemmelavethindbærmarmelade stående i køleskabet (pureret hindbær koges op i en gryde og smages til med sødning. Tilsæt evt. lidt gelantinepulver for at gøre den mere fast). Og så lå det jo lige til højrebenet, at kaste sig ud i en omgang low carb hindbærsnitter. Jeg ’snød’ lidt med glasuren, da jeg var bange for at jeg ikke ville bryde mig om sukrinmelissens kolde smag, når det nu stod så ’alene’, som i en glasur. Derfor piskede jeg lidt friskost med lidt flydende sødning og lidt frysetørret hindbærpulver i stedet. Og det smagte jo overraskende godt, men er jo lidt en alternativ retning.. ;)

Bunden er jo selvfølgelig ikke helt så sprød som en konventionel hindbærsnitte, altså det har ikke det samme ’knæk’, men smagsmæssigt synes jeg at den var ganske udmærket.. :)

SONY DSC

SONY DSC

Low carb lemon curd tærter

Low carb lemon curd tærter

I går fik jeg jo så lavet den fantastiske lemon curd, i dag ville jeg så finde flere anvendelsesmuligheder til den, hvilket resulterede i disse lemon curd tærter. Igen havde jeg været lige gavmild med bagetiden, så de blev lidt mørke i det (men altså ikke sorte – selvom det ser sådan ud på billedet!!! ;) ) Da lemon curden er ganske syrlig, forestiller jeg mig, at de små tærter skal serveres med en kugle low carb is eller en klat flødeskum.. :)

SONY DSC

Opskrift – Lemon curd tærte (ca. 6stk.):

100g. blødt smør

2 bægre æggehvide

50g. sukrin+ (eller hvad der modsvarer 100g. sødning)

75g. fint kokosmel (kokosfibre)

50g. mandelmel (jeg brugte fedtreduceret)

1 tsk. fiberhusk (den gule)

Æggehvide og blødt smør piskes let sammen med en elpisker i en skål, og de resterende ingredienser tilsættes. Dejen skal muligvis skrabes lidt ud af piskerisene.. ;) Lad dejen hvile i køleskabet i 10 min. Rulles ud imellem to stykker bagepapir (evt. med lidt kokosmel på) og stikkes ud med en form i passende størrelse og trykkes ned I en lille tærteform. Det er nemmest at rulle ud til én ad gangen. Tærtebunden forbages 5-7min. ved 180 grader, hvorefter et par skefulde lemon curd lægges på tærten. Bages herefter yderligere 15-20min. eller indtil tærten er gylden og sprød. Ovne er forskellige, så hold lige øje.. ;)

SONY DSC

Low carb lemon curd

Low carb lemon curd

Nogle gange må man tænke lidt kreativt, når man har nogle råvarer der nærmer sig sidste salgsdato. Jeg havde i god tro købt æggeblommer, så jeg kunne lave min egen is, men selvfølgelig var der én af delene til min ismaskine som var pist væk! Typisk.. Nå, men hvad stiller man egentlig op med 12 æggeblommer? Heldigvis stødte jeg på denne opskrift på low carb lemon curd, som jeg så ville give mig i kast med. Og den smagte aldeles fortræffelig – rigtig fed og syrlig. Den er meget syrlig, så hvis dette ikke falder i din smag, så kan du jo skrue ned for indholdet af citron eller op for indholdet af sødning.

Hvis man da bare kunne lave noget is, som man kunne hælde den over… ;)

SONY DSC

Low carb lemon curd:

125g. smør

75g. sukrin+ (eller hvad der svarer til 125g. sødning)

125g. citronsaft

Skallen fra 2 økologiske citroner

6-7 æggeblommer

Smelt smørret i en tykbundet gryde ved svag varme. Tilsæt sødningen og lad det opløse under omrøring. Tilsæt citronsaft og –skal og pisk. Tilsæt æggeblommerne og pisk løs indtil det begynder at tykne. Skru evt. lidt op for blusset – men det må ikke koge! Man skal piske ret længe, tror jeg stod 5-7min og piskede, så væbn dig med tålmodighed.. ;)

Low carb wannabe tartelet!

Low carb wannabe tartelet!

Okay, jeg indrømmer at jeg er ude på dybt vand, hvad angår hvad man kan tillade at bruge sine low carb ingredienser til – og ikke mindst forvente af dem! Sagen er den, at jeg havde resterne af en gryde-kylling liggende i mit køleskab – og jeg gad ikke lige den klassiske kyllinge/bacon salat. I stedet fik jeg en umanerlig trang til en god gammeldaws tartelet med asparges og kylling i hvid sauce. Så jeg måtte i gang med at eksperimentere med at finde en bund, og jeg endte ud med denne tærte lignende sag, som derfor sjovt nok smager lidt hen ad tærtebund! ;) Bestemt ikke dårligt, men jo heller ikke en snorlige traditionel tartelet. Men det tilfredsstillede min trang til tarteletter.. :) Mine fik lidt for meget, hvilket resulterede i at de jo var utrolig sprøde, meeeen de var nok liiige mørke nok.

Kylling/asparges sovsen laver jeg ganske ligesom man ville normalt, men jeg bruger fløde, æggeblommer og ost til at jævne med i stedet for mel eller maizena. Så man kan altså godt lave en sovs low carb og fantastisk meget high fat! ;)

SONY DSC

Low carb wannabe tarteletter:

50g. blødt smør

1 bægre æggehvide

¼ tsk. Salt

1 tsk. fiberhusk (den gule)

50g. sesammel

25g. mandelmel (jeg brugte fedtreduceret)

Æggehvide og smør piskes let sammen med en elpisker i en skål, og de resterende ingredienser tilsættes. Dejen skal muligvis skrabes lidt ud af piskerisene.. ;) Lad dejen hvile i køleskabet i 10 min. Man kan godt rulle dejen ud, men gør det imellem to stykker bagepapir, så du er sikker på at kunne få det fri. Brug evt. et spatel. Lægges i muffinsforme (de store hvide). Alternativ kan man fore muffinsformene med lidt dej af gangen. Bages ca. 20min. ved 160grader eller indtil de er gyldne og sprøde.

Low carb flødebolle a la Summerbirds PASSION!

Low carb flødebolle a la Summerbirds PASSION!

En af mine absolut ’yndlingssyndere’ er Summerbirds Passion flødebolle med hindbær og lakrids. Arhmmen altså! De er så vanvittig gode! Jeg har ikke smagt en af disse herligheder, siden jeg lagde mit liv om til LCHF. Men så kom jeg til at købe en masse forskellige frugtpulvere, og så kriblede det altså i mine fingre for at forsøge at lave en low carb pendant til min summerbird darling. :)

Jeg har søgt rundt omkring på nettet, og ladet mig inspirere alle mulige steder, bl.a. Mette Blomsterberg, Tatjana og ja, selvfølgelig hos Summerbird! ;) Jeg havde ingen mandler, så jeg stødte ind i lidt udfordringer med at lave min egen marcipan. Ja, vi kan vist ikke komme udenom, at der skal mandler i marcipan.. ;) Men jeg havde mandelmel. Derfor tyede jeg til Funktionel mads hjemmeside, hvor de havde en opskrift på marcipan. Jeg tog udgangspunkt i deres opskrift, men lavede lidt ændringer undervejs. Jeg synes at bundene blev en anelse kompakte i det, så jeg vil uden tvivl forsøge at eksperimentere lidt med opskriften en anden gang – hvor jeg også rent faktisk bruger mandler i stedet!

Du få min ’sådan cirkus’ opskrift her. Jeg må jo indrømme, at jeg sjussede mig lidt frem og smagte skummet til mange gange undervejs. Så hvis du giver dig kast med disse, så vil jeg råde dig til at gøre det samme. Ellers er det bestemt ikke sidste gang, at jeg forsøger mig med disse flødeboller, så jeg lover at finpudse opskriften og smide den ind på siden igen – i en final edition.. ;)

SONY DSC

Opskrift – Low carb flødebolle a la Summerbirds PASSION (14 stk.):

Flødebolle bund:

100g. mandelmel (fedtreduceret fra Funktionel mad)

50g. sukrinmelis

5 g. agavesirup (evt. mere sukrin+)

2 bægre æggehvide

½ tsk. Mandellikør (Det var hvad jeg havde på lager, mandelessens er sikkert en fin erstatning.)

Alle ingredienser hældes i en skål og æltes godt igennem i skålen. Brug latex handsker, det gør det nemmere at arbejde med. Hviler i 10min. Rulles derefter til små kugler og trykkes flade på bagepapir. Bages i ovnen 15-20min. ved 180grader.

 

Flødebolleskum:

60g. sukrin+

5. agavesirup (evt. mere sukrin+)

½ dl. Vand

3 bægre æggehvide

1 tsk. Citronsaft

1 tsk. Hindbærpulver

½ tsk. Passionsfrugt pulver

1 tsk. Lakridspulver (jeg brugte den fra Jacobsen)

Desuden: Ca. 130g. hvid (sukkerfri) chokolade, frysetørret hindbær, hindbærpulver og lakridspulver.

Sukrin+, agavesirup og vand koges i en tykbundet gryde til en semi-tyk sirup. Æggehviderne piskes stive sammen med citronsaften. Og de skal være ordentligt stive! Tilsæt siruppen lidt ad gangen, mens du fortsat pisker. Hæld til de forskellige pulvere i og smag til. Hæld skummet i en sprøjtepose, og sprøjt det ovenpå marcipanbundene. Bag dem i 4-5minutter ved 180grader.

Når flødebollerne er helt afkølet, pensles de med hvid chokolade og pyntes med frysetørret hindbær, hindbærpulver og lakridspulver. Stil dem på køl, og nyd dem kolde fra køleskabet. :)

SONY DSC

SONY DSC

Low carb cookies

Low carb cookies

For noget tid siden modtog jeg jo en pakke med alskens herligheder. Jeg havde flottet mig lidt, og købt et par ting jeg ikke havde prøvet før, bl.a. cacaonibs. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde regnet med (måske chokolade? ;) ), men blev en smule overrasket over smagen. De var jo pænt bitre! Sådan set ikke på en dårlig måde, men det kræver (ifølge mine smagsløg), at de bliver opvejet af noget sødme. Derfor kastede jeg mig ud i en omgang cookies.. Og de blev ret vellykkede! Så er her opskriften på de sprøde herligheder.. ;)

SONY DSC

Opskrift – Low carb cookies (20stk.):
2 bægre æggehvide
25g. sødning (kokossukker, sukrin gold eller lign.)
60g. mandelmel (jeg brugte den fra superfruit)
45g. hakkede hasselnødder
15g. hakket mørk chokolade
10g. cacaonibs (eller bare mere chokolade.. ;) )
¼ tsk. vanillepulver

Æggehviderne piskes stive og de tørre ingredienser vendes forsigtigt heri. Lægges i små klatter ud på en bageplade. Bages ca. 20min ved 200 grader.

SONY DSC

LCHF ostepops

LCHF ostepops

Jeg ved ikke med jer, men noget af det jeg til tider mangler på low carb livsstilen, det er chips! Nuvel, man kan selvfølgelig spise saltede og krydrede nødder, men hvis man snacker løs af disse herligheder, så kan kulhydratregningen godt løbe op! Så jeg blev nød til at finde nogle alternativer! Heldigvis havde jeg en svag erindring om, at jeg engang havde set nogle LCHF ostepops hos Mette.. Og jubii, de var der endnu! Og så var der ikke langt til handling. :)

Jeg fulgte Mettes opskrift så godt jeg kunne, men havde ikke lige parmesan på lageret, så det blev til en gang rød primadonna i stedet. Jeg må sige at jeg er positivt overrasket – de er virkelig sprøde og lækre. De er helt klart et forsøg værd, hvis du ligesom jeg, til tider craver chips.. ;)

SONY DSC

LCHF ostepops:

2 bægre æggehvider

1/8 tsk. Citronsaft

1 knivspids salt

80 g. cheddar

20 g. primadonna (eller parmesan!!)

Cheddar og primadonna rives og fryses. Når osten er frossen, skal den et smut i blenderen og blendes til fint ostesmulder. Æggehvider piskes stive sammen med citronsaft og salt. Sørg for at piske det godt stift! Ostesmulderet vendes forsigtigt i den piskede æggehvide. Kom ostemassen i en tylpose og lav småt ’oste-dutter ’ på bagepapiret.

Bages i ovnen i ca. 20-30 min. ved 150grader. Derefter gav jeg mine yderligere 20min. ved 50grader. Spises afkølet.

SONY DSC

SONY DSC

Low carb boller

Low carb boller

Hovsa! Jeg skylder vist en opskrift på 2 slags low carb boller, som jeg havde med i indlægget i torsdags. Disse opskrifter skal I bestemt ikke snydes for, så de kommer her.. Undskyld forsinkelsen! :)

SONY DSC

Opskrift – Chokolade/bananboller (12 stk.):

6 æg

1 dl. Kokosmælk

1 dl. Piskefløde

1 banan

75g. fedtreduceret mandelmel

30g. mørk chokolade (jeg brugte Cavaliers, sødet med stevia)

15g. bagepulver

1 knivspids salt

45g. fiberhusk (den gule)

40g. sødning

Mos bananen med en gaffel. Bland og pisk alle de våde ingredienser + bananen i en skål. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk godt igennem. Lad dejen hvile ca. 10min. Form dejen til små boller og sæt dem på en bageplade. Hvis dejen er meget klistret, så prøv at komme vand på hænderne.

Bages ca. 15min. ved  200grader.

 

Opskrift – Neutrale boller  (10 stk.)

6 æg

1,5 dl. Kokosmælk

1 dl. Piskefløde

40g. fedtreduceret mandelmel

40g. sesammel (jeg brugte den fra funktionel mad)

20g. bagepulver

45g. fiberhusk (den gule)

½ tsk. Salt

30g. sødning

Bland og pisk alle de våde ingredienser. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk godt igennem. Lad dejen hvile ca. 10min. Form dejen til små boller og sæt dem på en bageplade. Hvis dejen er meget klistret, så prøv at komme lidt vand på hænderne.

Bages ca. 15min. ved  200grader.

SONY DSC

Low Carb tøsehygge.. ;)

Low Carb tøsehygge.. ;)

I weekenden havde jeg besøg af et par tøser, hvor vi skulle hygge lidt omkring nogle kreaprojekter og ja, snakke en masse! :) Og så skulle jeg finde på lidt let frokost/hygge, som også ville være interessant og ikke alt for skræmmende for en ‘ikke-low-carber’. ;) Så jeg valgte at holde mig til det traditionelle, i form af 2 slags boller og chokoladekage – alt sammen i low-carb udgaven! Og disse lækkerier lå så tæt op ad deres originaler, at ingen bed mærke i, at her var tale og sukker og melfri varianter. Win! ;) Jeg bagte min sædvanelige brownie, og diskede op med 2 forskellige slags flødeskum hertil; et med lakrids og en med jordbær (fløde pisket med hhv. lakridspulver og jordbærcubes + lidt sødning). Mums! Jeg lavede også 2 slags boller; en neutral version og en chokolade/banan version. Ja, det hvis vi havde haft en lagkage, var det lige før der gik børnefødselsdag i den.. ;) Opskrifterne på bollerne smider jeg på bloggen imorgen.

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC
Jeg har ikke lagt osten direkte på dugen – der er faktisk en tallerken! :P

SONY DSC

SONY DSC
LCHF yndlingstilbehør: riiiiigelig smør! ;)

SONY DSC