Mortens and..

Det er vel næppe gået nogens næse forbi, at det i dag er Mortens aften? :) Vi ’fejrede’ (fejrer man noget??) dagen i går, da det passede ind familiemedlemmernes skema bedst. Sådan kan det jo gå.. ;)

Menuen stod på traditionel and, sovs og kartofler (som jeg jo så bare undlod), men derudover havde jeg lavet to råkostsalater og en flæskesteg (til de ikke ande-spisende). Og jeg synes det var super lækkert med den friske salat, til den ellers meget fede and/sovs. Så dem genbruger jeg sikkert til jul. :)

Sovsen lavede jeg på LCHF manér og lavede en fond af indmaden + lidt af andens stegesky, som jeg kogte ind og tilsatte fløde og lod tykne.

Indlægget er egentligt ment som inspiration, men jeg skriver lige sådan cirkus ’opskriften’ på salaterne, så du trods alt kan tage lidt med herfra idag.. ;)

I dag står den så på rester, noget jeg bestemt heller ikke vil klage over. :)

SONY DSC

Opskrift – Rødkålssalat:
½ lille rødkål
1 lille granatæble
1 sharonfrugt (kakifrugt)
Saften fra 1 appelsin
Olivenolie
En smule salt og peber

Fint snittet rødkål og udskåren sharonfrugt hældes i skål. Skær granatæblet over og pil de små kerner ud og smid det i skålen.
Pres appelsinen og hæld saften i en lille skål sammen med olivenolie, salt og peber. Hæld det over salaten og rør godt rundt.

Opskrift – Grønkålssalat:
4-5 stængler grønkål
2 små Clara Friis pærer (eller én stor)
Saften af ½ citron
Olivenolie
Salt og peber

Rens grønkålene grundigt – det kan gemme sig meget snavs i de små sataner! :P Hak grønkålen fint og læg det i en skål sammen med pæren, der er skåret i tynde skiver. Lav en let dressing af citronsaft, olivenolie, salt og peber og hæld hen over. Vend rundt og spis. :)

SONY DSC

Low carb cheesecake..

Først vil jeg gerne undskylde for den ekstremt ringe billedkvalitet. Den er virkelig ringe.. som i absurd ringe! Men det var lige, hvad min iPhone kunne klare kl. 22 om aftenen.. ;)
Weekenden har stået i venindemiddag-hyggens tegn, hvor vi var en flok gamle veninder der mødtes. Og jeg skyndte mig (naturligvis!), at melde mig til at tage dessert og snacks med. Jeg endte ud med at lave to slags cheesecake og en bunke fudge. Og det var virkelig et hit. Der var ingen der bemærkede, at her var tale om low carb udgaver. Det tegner jo godt. :)
Den ene cheesecake blev Xenias, dog halverede jeg opskriften. Jeg har lavet denne cheesecake tre gange nu, og er stadig lige tosset med den! ;) Den anden blev en genganger fra mit mad-liv, en cheesecake fra Karolines køkken, som jeg dog low carb-ificerede.. ;) Og det blev den bestemt ikke dårligere af! Jeg har altid holdt meget af denne cheesecake, da jeg synes den har en dejlig lethed og er frisk i smagen. Du får min version her.. :)

kager2

Min cheesecake blev pyntet med jordbær, hindbær, blåbær og hakket mørk chokolade. :)

Opskrift – Low carb cheesecake med bær:
Bund:
100 g. hasselnødder
100 g. mandler
100 g. smør
30 g. sukrin+ (pulveriseret)

Ostemasse:
300 g. flødeost
6 dl. A38 ymer (3,5%)
Skal fra en økologisk citron
4 spsk. sukrin+ (pulveriseret – eller den dobbelte mængde sukrin melis)
1 tsk. Vaniljepulver
7 blade husblas
1 dl. Friskpresset appelsinsaft
200 g. blandede bær

Desuden: 300-400 g. blandede bær og hakket mørk chokolade til pyntning.

Hasselnødder og mandler får en hurtig tur i minihakkeren. Det behøver ikke været helt finthakket, det giver til struktur, hvis det er lidt groft hakket. Hældes i en skål. Sukrin+ pulveriseres i minihakkeren og hældes også i skålen. Smelt smørret og tilsæt det til nødderne. Rør det godt sammen. Anbring en lille springform uden bund, direkte på et serveringsfad. Kom nøddemassen i, og pres den godt ned i bunden, til du har en fast og ensartet overflade.

Start med at lægge husblassen i et vandbad, hvor den skal trække ca. 10min. Imens røres flødeosten sammen med ymeren. Tilsæt den pulveriserede sukrin+, vaniljepulver og citronskal.
Skyl dine bær og skær dem i passende stykker og tilsæt dem i ostemassen.
Træk husblassen op af vandet og smelt den i en skål over vandbad. Afkøl husblassen med appelsinsaften og kom den derefter i ostemassen under omrøring. Stil ostemassen i køleskabet, til den er let stivnet og man kan trække striber i overfladen med en gaffel.
Herefter fordeles ostemassen over nøddebunden og stilles på køl i nogle timer.
Fordel frugt og hakket chokolade over ostekagen inden servering. :)

SONY DSC

Et lille billede af forberedelserne.. ;)

Og så har jeg forresten haft gang i et lille eksperiment, som du kan læse mere om i morgen (Uhh! Cliffhanger! ;))…

En gedigen klassiker: Bøf (blomkåls)bearnaise ;)

I dag stod menuen så på en klassiker; bøf bearnaise! Blomkålsbearnaisen har længe floreret i blogland, og nu blev det så min tur til at lave den. Opskriften fandt jeg hos frk. Sveske. Men undrer du dig over, at min er en smule bleg? Ja, så er det fordi jeg ikke havde estragon. Og ja, jeg havde faktisk heller ikke hvidvinseddike, så jeg endte ud med en version med æble/hyldeblomst eddike. Ja, alt i alt noget værre rod, men det smagte sgu pragtfuld alligevel! ;) Meeen… jeg må nok hellere opfordre folk til at følge den originale version.. ;)

Til bøffen, serverede jeg spidskålssalat med æble og ristede pinjekerner, med en dressing af appelsinsaft og olie. Ovenpå bøffen kom lidt stegte champignon. Desuden smørstegte gulerødder og ærter – en at mine absolutte favorit sommerspiser. :)

SONY DSC

SONY DSC