Tynde LCHF chokoladepandekager..

Det var ganske tilfældigt, at disse pandekager så dagens lys hjemme hos mig. Jeg havde en masse æg + et bøtte mascarpone, som trængte til at blive brugt. Og ja, så havde jeg mest af alt også lyst lidt til noget sødt. :P Og de er mega lette at lave – win win! :)

Jeg brugte ikke alt min mascarpone i mine pandekager, så jeg lavede den lækreste lyserøde mascarponecreme til at putte i. Den består af: 2 spsk. mascarpone, 1 spsk. fløde, 1 spsk. hindbærcoulis og vaniljepulver. Nøj, det var godt! :D

SONY DSC

Opskrift – Tynde  LCHF chokoladepandekager (ca. 10stk.):
6 æg
100 gram mascarpone
1-2 spsk. kakaopulver (alt efter hvilken type du bruger)
1 spsk. carobpulver (kan udelades)
1 tsk vaniljepulver
1 spsk. sukrin gold
1 spsk. kokossukker (eller mere sukrin gold)
Kokosolie til stegning (jeg brugte en uden smag)

Kør alle ingredienserne igennem med en elpisker, indtil du har en ensartet dej. Steges i kokosolie ved lidt over middel varme.

SONY DSC

LCHF choko-omelet..

Okay, jeg er pænt begejstret.. :)
Jeg eksperimenterer jo stadig lidt med ‘variationer-over-æg-i-min-morgenmad’ og denne omelet er klart kommet for at blive! Det smager jo lidt a la en kæmpe pandekage! Jeg klager ikke.. :P
Samtidig var den voldsomt mættende! Jeg ved ikke, om min appetit var specielt lille, men jeg kunne kun klemme godt en halv ned. Jeg ved virkelig ikke hvorfor, da sammensætningen af ingredienser, jo ikke er ulig mine andre morgenmadsportioner. I ved, 2 æg, en sjat fløde osv..

Hvis du ønsker en mælkefri version, så står der intet i vejen for, at bytte fløde ud med kokosmælk. :)

Jeg toppede min omelet med cremefraiche rørt med vaniljepulver + lidt sødning, et par jordbær, ristede kokosflager, hampefrø og frysetørrede hindbær.

SONY DSC

Opskrift – Choko-omelet:
2 æg
1 sjat piskefløde (ca. 1/2 dl.)
1-2 spsk. kakao
1 spsk. carobpulver (kan udelades)
1-2 spsk. sukrin gold (alt efter, hvor sød du vil have den)
2 spsk. fint kokosmel (kokosfibre)
1/2 tsk fiberhusk
Kokosolie til stegning

Rør æg og fløde sammen i en skål. Tilsæt de resterende ingredienser, og rør godt igennem.
Steg omeletten i kokosolie ved svag varme, og servér med lidt lækkert topping efter eget valg. :)

SONY DSC

LCHF choko-pandekager

I dag står den på luksusmorgenmad, der næsten tangerer den syndige slags – dog uden at være det! :P Da pandekagerne krævede tre ekstra æggehvider, lå det lige til højrebenet, at lave råcreme af de overskydende æggeblommer. Og hvornår har råcreme nogensinde skadet en morgenmadsdessert? :P Du finder opskriften på råcreme her. Foruden råcremen, spiste jeg mine pandekager med hindbærcoulis, mandelflager og frysetørrede hindbær.

SONY DSC

Opskrift – LCHF Choko-pandekager (10-12stk.):
2 æg (delte)
3 æggehvider
100g. flødeost
1/2 dl. piskefløde
1 – 2 spsk. fint kokosmel (kokosfibre)
2 spsk. sukrin gold
1 spsk. carobpulver (kan undlades)
1/2 tsk. vaniljepulver
1-2 spsk. kakaopulver (alt efter, hvor stærk den er)
Smør eller kokosolie til stegning

Start med at dele de 2 æg i 2 skåle – i hhv. æggeblommer og æggehvider. Tilsæt de tre ekstra hvider til de to første hvider og pisk dem stive. I den anden skål pisker du æggeblommerne let luftige og derefter tilsættes flødeosten og fløden. Rør godt rundt og tilsæt resten af ingredienserne. Dejen vendes forsigtigt i de piskede æggehvider. Steges som små pandekager i enten smør eller kokosolie.

5 x LCHF julekonfekt med hjemmelavet marcipan.. :)

Dagen i går tilbragte jeg jo i selskab med mine nevøer og niece. Og mens de gav den gas med traditionel konfekt og godt med farvet krymmel, fik jeg lavet noget hjemmelavet LCHF marcipan. Og hold da op, hvor var jeg overrasket over det lækre marcipan – det slår jo det traditionelle med flere længder! :D

Jeg  havde jo smuttet en helvedes masse mandler tidligere på ugen, og endte ud med at lave marcipan af 700g. mandler. Tror måske heller ikke min minihakker kunne klare mere – den var godt presset… ;)

Jeg tog udgangspunkt i Janes marcipan opskrift, men sjussede mig frem undervejs, og prøvede mig frem med flere forskellige slags sødemidler, for at få smagen til at ramme mine smagsløg – og samme råd vil jeg give jer: prøv jer lidt frem, og smag til mange gange undervejs.. :)

SONY DSC

Opskrift – grundmarcipan:
700g. mandler
Ca. 1 tsk. mandelessens (jeg brugte Dr. Oetker)
Hvad der ca. modsvarer 60-70g. sødning (jeg brugte en blanding af sukrin gold, kokossukker, yaconsirup og sweet freedom – ja ja, man må jo prøve sig lidt frem.. ;P )
1 – 1 1/2 bæger pasteuriseret æggehvide

Læg mandlerne i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå en halv times tid – derefter er de lige til at smutte.

Derefter skal mandlerne tørres i ovnen. Jeg gav mine 3-4timer ved 50-60 grader. Afkøles helt.

Tag en lille portion mandler ad gangen, og blend dem til fint pulver i en minihakker. Derefter hældes det blendede mandler i en foodprocessor, hvorefter du forsøger dig frem med de resterende ingredienser, hælder lidt i ad gangen, smager til og blender hele molevitten til en skøn marcipanmasse. :)

SONY DSC

Hvis de ser lidt sjove ud, så er det altså fordi de er frosne. De er alt for farlige at have til at stå i køleskabet.. ;)

Min klump marcipan delte jeg i 5 dele á ca. 150 gram, hvorefter de fik forskellige smagsgivere. Men indrømmet.. Der er sprut i dem alle sammen – LCHF eller ej.. :P

1.) Marcipan med ca. 1 spsk. lucumapulver, 1- 2 spsk rom + lidt romessens. Pyntet med hasselnøddeflager.

SONY DSC

2.) Marcipan æltet sammen med 1 spsk. instantcoffee udrørt i 1 spsk. kogende vand. Smagt til med lidt mandellikør. Mandelsplitter på toppen.

SONY DSC

3.) Marcipan æltet sammen med 1 spsk. hindbærpulver udrørt i lidt rom. Frysetørrede hindbær på toppen.

SONY DSC

4.)  Marcipan med brombær. 1 spsk. brombærpulver er udrørt i lidt mandellikør og æltet i marcipanen. Brombærpulver og lakridspulver på toppen.

SONY DSC

5.) Den sidste er min favorit! :) Marcipan med 1 spsk. carobpulver og 2-3 spsk. Bailey. Nøj, den er god! :P Pyntet med tigerstriber af sukkerfri hvid chokolade.

SONY DSC

Choko/lakridsmandler :)

I dag blev det endelig til lidt julegodter! Yay! :) Denne gang blev det til lækre choko/lakridsmandler, efter en opskrift jeg havde set på tv2’s hjemmeside. Og jeg siger jer, de er lækre! :P

Mandlerne blev så pakket i små poser, og så har jeg ellers til lidt værtindegaver her i december – hvis jeg da ikke når at spise dem selv inden! ;)

Jeg lavede dobbelt så mange mandler som opskriften foreskrev, men brugte alligevel kun samme mængde chokolade – så jeg tror måske de har været liiiige rundhåndet nok dér.. Det er begrænset hvor meget chokolade man kan få til at hænge ved sådan et lille mandel-bæst. ;)

Foruden choko/lakridsmandlerne, så fik jeg i dag også smuttet 700g. mandler! Puha, sikke en omgang! Hvem sagde granny hands?! :P Men så er jeg også klar til at lave marcipan i weekenden, hvor jeg skal passe mine nevøer og niece. :)

SONY DSC

Opskrift – Choko/lakridsmandler:
200g. mandler
150g. mørk chokolade (jeg brugte 70%)
1 dl. Raw kakaopulcer
2-3 spsk. lakridspulver (jeg brugte halv Bülow, halvt Jakobsen)
1 spsk. carobpulver (kan sagtens udelades)
(Lav mere af blandingen, hvis du løber tør undervejs.. ;) )

Rist mandlerne i 10-15min. ved 180grader, og lade dem efterfølgende køle helt ned.

Bland lakridspulver, kakao og carobpulver i en skål.

Smelt chokoladen over vandbad og kom et par mandler ad gangen i chokoladen og vend dem deri. Fisk dem op med en gaffel, og bank overskydende chokolade af kanten på skålen.

Vend de våde mandler i kakao/lakridsblandingen og læg dem på et stykke bagepapir og lad dem størkne helt.

SONY DSC

LCHF cake pops (Historien om en citronmåne, som udviklede sig til kager på pind..)

Forleden bagte jeg jo en citronkage, som ikke blev spist op. Og da jeg ikke lige selv synes, at jeg ville gå og proppe mig med kage de efterfølgende dage, så tænkte jeg, at jeg hellere måtte få brugt resterne til noget. Dette indlæg er som sådan ikke en opskrift, men mere inspiration til, hvordan man får brugt sine rester – hvis man da ikke lige spiser dem. Og ja, så er det jo altid på sin plads, at slå et slag for at undgå madspild. :)

Så kagen røg en tur i en skål og så blev der tilsæt en masse lækkerier, og her er det kun fantasien der sætter grænser, så brug hvad du har i dit køkken. Bare du husker at komme lidt kokosolie/kakaossmør/creamed coconut – det er dem der holder sammen på sagerne.

Foruden ovenstående, brugte jeg lidt kakaopulver, carobpulver, lakridspulver, rom essens og lidt optøede hindbær cubes, og så smagte jeg hele molevitten til med lidt sødning – og det blev lækkert! :)

Jeg formede massen til små kugler og satte dem i fryseren i en halv times tid, inden de fik et sugerør i enden og blev overtrukket med chokolade. Det gør det lidt nemmere at styre, når massen ikke er alt for blød.

SONY DSC

De små trøffellignende (se evt. inspiration her) banditter, blev som sagt overtrukket med mørk chokolade (rørt op med lidt ekstra kakaosmør) og drysset med/vendt i lidt forskellige herligheder. Jeg brugte frysetørret hindbær, lakridspulver og mine hjemmelavede coatings. Men nødder, kokosmel, hampfrø eller lign. ville også have været lækkert. Igen – brug hvad du har. :)

SONY DSC

Den overskydende mørke chokolade fik 2. Spsk. hasselnøddesmør, lidt carobpulver, kokosmel, frysetørrede hindbær og lakridspulver. Og så røg det i små forme og ind i fryseren.

SONY DSC

Da alt var færdigt, pakkede jeg cake pops’ene ind enkeltvis og de små chokolader kom i små poser. Hele moletjavsen røg i fryseren i en bøtte, hvorefter de er lette og tage op, hvis men bliver lidt lækkersulten en dag. :)

SONY DSC

Undskyld for den absurd ringe billedkvalitet..