Puha, det er ved at være et stykke tid tiden, hva’? Er ked af den manglende opdatering herinde, men som sagt har jeg været plaget af en temmelig irriterende og uvirksom internetforbindelse. Men nu skulle der gerne være styr på det – for nu! :/ I mellemtiden har jeg så akkumuleret en masse opskrifter og billeder – så helt af helvede til, det er det trods alt ikke! ;)

Men først et hængeparti: min fjerde uge på 5:2 diæten.. Jeg vil gøre ligesom i de andre uge-indlæg og kort beskrive hvad jeg har indtaget på min fastedage, hvor jeg derefter vil jeg samle op på projektet. Og så må vi se, om du gider læse så langt.. ;)

 

MANDAG (7. Fastedag):

Jeg forsøgte endnu en gang blot at ty til ét måltid, og valget faldt på aftenmåltidet:

170g. courgette, 40g. chili pesto og 150 røget hamburgerryg. Da min mave rumlede voldsomt senere ud på aftenen, spiste jeg yderligere 75g. hamburgerryg.

Motion: 40min. cardio.

TORSDAG (8. fastedag):

80g. spidskål, 8g. grøn pesto, 70g. champignon, 70g. cherrytomat, 70g. kogt kyllingebryst, 3 skiver kalkunbacon.

Derudover ét LCHF pølsehorn (ny og forbedret version – opskrift følger.. ;) !! ).

Faktisk var ovenstående ikke det eneste jeg endte ud med at spise på min fastedag, men det vil du kunne læse mere om i det efterfølgende..

Motion: 40min. Cardio.

MINE ERFAERINGER MED 5:2 DIÆTEN… 

Jeg vil endnu en gang gøre opmærksom på, at jeg ikke har læst bogen om 5:2 diæten – jeg har blot orienteret mig på diverse blogs, fora og medieplatforme. Derfor kan der forventes en vis andel ’fejlmarginer’, da jeg ikke er fuldstændig inde i stoffet, men blot har skrabet i overfladen af 5:2. Men derfor har jeg alligevel gjort mig nogle erfaringer, som måske andre kan få glæde af, inden de giver sig i kast med at faste. Det er i hvert fald mit håb. :)

Alle kroppe er forskellige, så det op til det den enkelte at lytte til deres krop. Jeg mener virkelig LYTTE, og være opmærksom på dens signaler. Der er jo nok en grund til dem, ikke..? Husk kroppen er din medspiller – ikke modspiller! Dette fik jeg virkelig at føle på min egen krop undervejs i projektet..

Da jeg startede mit 5:2 projekt for en måneds tid siden, var det mest min sult, jeg kæmpede med. Derfor var min fremgangsmåde, at få mest muligt ud af mine 500 daglige kalorier og strategisk planlægge 3 måltider ud fra disse kalorier. Men jeg måtte erkende, at der ikke var meget mæthed i maden på denne måde, og jeg endte oftest ud med hovedpine. Efterfølgende forsøgte jeg mig med kun ét måltid, som jeg også var blevet tilrådet af en læser her på bloggen. Dette var klart mere givtigt for mig, og jeg lærte, at jeg sagtens kunne hoppe både morgenmad og frokost over, uden at jeg var ved at dø af sult.. Altså sådan var det i starten..

For en irriterende vane viste sit grimme hoved i min 3. og 4. Uge. En vane, jeg for længst havde lagt på hylden, igennem min LCHF livsstil. Småspiseri! Snacken! Chokoladetrang – you name it! Først troede jeg, at det blot var fordi jeg ikke fik tanket nok op på mine spisedage og dagene efter mine fastedage, men det var ligesom ikke bare det. Det var ikke nok. For det var ikke god gedigen (og fed!) mad jeg cravede, nej, det var søde sager og mad der ’mindede om kulhydrater’! First strike!! Jeg tror at jeg endte ud med at spise 2-3 plader mørk chokolade på mine sidste to uger i projektet – chokolade, som vel at mærke, havde ligget i mit skab længe, uden at det fristede?  Og her burde mine indre alarmklokker for alvor have ringet! Tænk at jeg havde sat mit stabile blodsukker over styr?!

Nå, men jeg ville ikke lade mig slå ud, og fortsatte projektet. For fa’en, det kunne da ikke passe, at jeg ikke kunne klare 4 uger på sådan en sølle diæt?

Torsdag morgen, min 8. Fastedag, vågnede jeg op med ondt i halsen og utilpashed. Inden jeg lagde om til LCHF, tilranede jeg mig gerne en omgang influenza et par gange om året, men efter mit skifte til LCHF, har jeg ikke på et tidspunkt været syg. Og jeg runder snart mit 1 års dag. Jeg trænede og håbede at utilpasheden ville gå væk. Jeg spiste et pølsehorn til frokost (ja, det var en prøvesmagning..) og til aften spiste jeg en salat med kylling. Og jeg fik det bare værre og værre! Second strike!! Så besluttede jeg mig endelig for at lytte til min krop, og lade mig ’snuble’ lige her ved målstregen. Og så spiste jeg – lige det jeg havde lyst til!

Næste morgen fejlede jeg ingenting. Alle symptomer på ’sygdom’ var væk. Så måske var det ikke en hel dårlig idé, det der med at lytte til kroppen?

Disse oplevelser og andre dele af forløbet har virkelig været en øjenåbner for mig. For min snacken var ikke den eneste vane, der viste sit grimme ansigt: Kaloriertælling! Gud, hvor har jeg talt mange kalorier i mit liv. Og jeg kunne mærke at min ’tal besættelse’ viste sig igen. Eftersom jeg ville dokumentere al min gøren og laden her på bloggen, besad jeg pludselig den gamle form for kontrol over min mad, som har været kendetegnet for mig så ofte før. At skulle veje, tælle og indtaste sin mad, virkede som en gammel bekendt, der hurtigt satte sig i min bevidsthed igen. Det føltes trygt. Jeg mærkede ikke efter om jeg var sulten eller mæt, jeg spiste det der var kommet på min tallerken, for nu havde jeg jo vejet af og vidste præcis hvor mange kalorier det indeholdt osv. Totalt sidespor! Kaloriertælling er en grim gammel vane, som er svær at slippe af med, og som jeg kæmpede voldsomt med, da jeg lagde om til LCHF – og fand’me om jeg ikke godvilligt havde inviteret den indenfor igen? Det er bare for dumt! Strike three! Gudskelov sagde jeg selv fra i tide, og droppede alt min tællen på spisedagene..

Så nu sidder jeg her, en uge efter jeg sluttede projektet.. Og jeg føler faktisk, at jeg stadig kæmper med nogle af efterdønningerne af 5:2. Bl.a. sukkertrangen/små-snackeriet. Heldigvis er jeg ikke faldet i kulhydratfælden, forstået på den måde, at jeg ikke craver brød, pasta eller lign. Det er mere det der små-spiseri, jeg ikke føler jeg har styr på endnu.. :/

Men hvad så med resultaterne? Da jeg to uger inde i projektet vejede mig, viste vægten et minus på 3,8kg. og minus 10 cm. på kroppen. Da jeg steg på vægten i mandags havde jeg 1,1kg. på, og havde altså efter 4 uger på 5:2 et samlet vægttab på 2,7kg. Det ville være løgn at påstå, at jeg ikke var en smule skuffet over at se, at det var gået den forkerte vej, men jeg ved ikke rigtigt hvad jeg ellers kunne forvente, når jeg trods alt havde kørt 2-3 plader mørk chokolade indenbords? ;)

Til gengæld var der gevinst på centimeterbåndet, hvor jeg havde smidt knapt 25 cm. fordelt på kroppen – og det er sgu da værd at tage med! :) Spørgsmålet er så, om centimeter resultatet skyldes 5:2 diæten eller om jeg kunne have opnået det samme på striks LCHF? For når jeg tæller sammen, så har jeg dyrket lige knapt 25 timers motion i løbet af de 4 uger, i form af aerobic, bodytoning, vægttræning og styrketræning (planken, squats, lunges, plié, mv.). Desuden har jeg gået ture, som ikke et indberegnet. Så spørgsmålet er, om det faldende antal cm. omkring min mås skyldes 5:2, eller det skyldes den massive mængde squats? Av av! ;)

Mit vigtigste råd, som følge af min lille flirt med 5:2 er, som jeg også startede ud med at skrive, at du skal lytte til din krop! For nogen, betyder faste fornyet energi og askens positive gevinster. Og hvis det er sådan for dig, så klø på! :) Dette gælder ikke for mig, og som sagt, så tror jeg ikke at mine positive målbare resultater er sket som følge af 5:2 alene – jeg er af den overbevisning, at det i lige så høj grad er motionen, der har gjort sig gældende..

Jeg tør desuden slet ikke at tænke på, hvor fucked up (undskyld mit fransk) mit blodsukker/velvære ville have været, hvis ikke jeg var ’fedtdreven’ i forvejen, eller hvis jeg lige kom direkte fra en kaloriefattig diæt? I så fald, tror jeg ikke skaderne kunne holdes nede på 2-3 plader mørk chokolade. Der kunne man havde frygtet en seriøs rutsjetur i slik, kulhydrater og overspisning på spisedagene!! :/ Så ha’ lige dette in mente inden, hvis du kaster dig ud 5:2.. :)

Jeg kan kun græmmes over, at jeg ikke var god nok til at lytte til min krop og dens signaler. Den gav mig jo rigeligt af advarsler undervejs! Jeg skulle have sagt fra noget før, inden alle de dårlige mønstrer kom op i mig igen. Til gengæld har det virkelig givet mig mulighed for at mærke, hvor godt min krop trives på LCHF, og hvor hurtigt min krop trods alt kvitterer med velvære – så længe jeg passer godt på den. LCHF er bare det rigtige for mig! Bum, så er det sagt! ;)

Nå, det blev til et forbandet langt indlæg fra min side. Jeg håber ikke, I er faldet i søvn? ;) Og så er jeg forhåbentligt tilbage helt som sædvanligt igen i morgen – helt uden internet-k