LCHF pølsehorn version 2.0 ;)

I lørdags løftede jeg jo sløret for, at jeg havde forsøgt mig med en ny opskrift på pølsehorn. Og den skal I naturligvis ikke snydes for. Og hvis jeg selv må sige det, så er disse langt bedre! :)

Jeg lavede halvt pølsehorn, halvt almindelige boller ud af min portion. Og der kunne godt have været mindre dej på mine pølser, så du kan altså forvente ca. 12 pølsehorn ud af sådan en portion.

Ligesom i går, så tog jeg lidt billeder undervejs, så I ville få en fornemmelse af dejen før/efter bagning. Og ligesom ved gårsdagens kanelsnegle, så er våde hænder altså alfa omega. :)

OBS! 1. juni 2014 – Mængden af bagepulver et rettet lidt ift. tidligere efter henvendelse og gode råd fra søde læsere. :)

SONY DSC

Opskrift – LCHF pølsehorn version 2.0 (12 stk.):
6 æg
2,5 dl. Piskefløde
40g. fedtreduceret mandelmel (jeg brugte den fra Funktionel Mad)
40g. sesammel (jeg brugte den fra Funktionel Mad)
2 – 3 tsk.  bagepulver (strøgne)
1 – 2 tsk. sukrin (kan udelades)
45g. fiberhusk (den gule)
½ tsk. Salt
Desuden 6 gode pølser

Bland og pisk alle de våde ingredienser. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk godt igennem. Lad dejen hvile ca. 10min.

Gør hænderne våde, og ta’ lidt dej af gangen og tryk det fladt ned i din håndflade. Kom pølsen ovenpå og tryk dejen sammen omkring pølsen.

Lægges på en bageplade og bages 15 – 20min. eller til de er gyldne ved  200grader.

pølsehorn collage

62 thoughts on “LCHF pølsehorn version 2.0 ;)

  1. Øj, pølsehorn, det mindes jeg vitterligt ikke, hvornår jeg sidst har smagt! Måske jeg skulle gøre det til et weekendprojekt, hvis tømmermændene søndag ikke er for slemme ;)

    • Ha ha, du skal da lave dem inden søndag – så har du dem til at dulme dine tømmermænd! :D Og så kan det være, at trangen til reparationsburger og fritter ikke er så stor? Eller det er måske kun mig, der har det sådan? :P

  2. Wow hvor er de bare blevet flotte, utroligt hvad du har fået ud af LCHF dej uden gluten. Er stor pølsehornsfan og glæder mig til at prøve denne her opskrift :0)

    • Uhh.. Det ved jeg faktisk ikke? Altså grunden til at jeg brugte sesammel, var fordi, jeg var bange for at den ville blive for sød på mandelmel alene. Du ved, der kan hurtigt gå marcipan i den.. ;)

      Men ellers kan du prøve at eksperimentere lidt, måske med lidt hjemmemalede sesamfrø? Jeg kan ikke love at det blive det samme, da de jo ikke suger så meget som alm. fedtreduceret sesammel..?
      Men ellers kan du da prøve at lave en lille portion på mandelmel alene, eks. en tredjedel. Altså knapt 30g. mandelmel, 2 æg, 15g. fiberhusk ovs. Og så ville jeg nok udelade sukrinen, af frygt for at den ville blive for sød..? :/

      KH. Katrine

  3. Jeg prøver at holde mit brød indtag til oopsies lavet på tykmælk/skyr/flødeost eller ymer

    meeeeen den der dej, skal så meget udsættes for pizza snegle i weekenden til en kommende uge med skole indkald og madpakkeløsningen skal være nem , da der hverken er kølskab eller mikroovn :(

    • Ja, man skal passe på, at man ikke ryger i de gamle vaner, hvor man spiste brød til alt! Så ryger det sgu op i kulhydrat-kontoen! :/

      Jahhh! Det er en top-god idé! Det vil jeg også prøve! Hvem kommer først? ;) Pizza-snegle var en klassiker hos mig før hen. Der havde jeg fryseren fuld – til nødsituationer, når jeg ikke havde noget til madpakken. :)
      Men du skal nok følge ‘sådan ruller du snegle’ guiden i indlægget med kanelsnegle – det er næsten også den samme dej! ;)

  4. Pingback: LCHF pølsehorn | Low Carb Livsstil

  5. Pingback: Mere LCHF morgenmadsinspiration.. | Low Carb Livsstil

  6. De ser super lækre ud, og de skal helt sikkert prøves af!
    Tror du, at man ville kunne erstatte piskefløden med soyafløde? Eller evt. kokosmælk? :-)

    • Ja, det tror jeg ikke der skulle være noget i vejen for. :) Undlad evt. sukrin, hvis du bruger kokosmælk, da jo er forholdvis sødt i sig selv. Og måske en anelse mere salt så? :) Jeg må indrømme, at jeg er på bar bund mht. soyamælk – det har jeg aldrig brugt selv før…? :/ Meeeen, hvis det arter sig ligesom mælk/fløde, så skulle det nok gå.. :)

      KH. Katrine

    • Hej Rikke!
      Hmm.. Jeg ved simpelthen ikke om den grønne husk kan bruges, tror ihvertfald ikke du kan ‘oversætte’ 1:1. Så vidt jeg ved, så skal man bruge dobbelt af den grønne ift. Den gule. Men så tror jeg, det bliver meget husk i en opskrift!! :/ Men man kunne evt. Spæde til med mere sesammel, men jeg kan ikke garantere for resultatet.. Ja, det var vist et rimelig ubrugligt svar, du fik dig der.. ;)
      KH. Katrine

  7. Jeg har lige lavet dem fordi min store pige ikke bryder sig om brøderstatningerne som jeg har bagt, men de her kommer virkelig tæt på et almindeligt pølsehorn. Tak for en lækker opskrift : )

  8. Wauw, det er den bedste ‘brøderstatning’sopskrift, jeg nogensinde har prøvet på lchf! Det var godt nok svært at få samlet dejen om pølserne, og mine pølsehorn blev ikke nær så flotte som dine, men de smager altså virkelig godt. Tusind tak!

  9. Hej hej.

    Er det virkelig 2-3 SPSK bagepulver??

    Glæder mig til at prøve opskriften…… håber min datter ka li dem!! :D

    Mvh Jette

    • Hej Jette!

      Ja, sådan strøgne.. Jeg har ikke tænkt over det, måske er mine spiseskeer små? :P Min erfaring er, at der skal ‘en del’ bagepulver til at gøre LCHF bagværk luftigt. Og jeg synes heller ikke man kan smage bagepulveret deri.. :)

      Puha, er der børn der skal bedømme? De er altså de hårdeste kritikere! ;P

      KH. Katrine

  10. Pingback: Bloglæsernes favoritter og et par af de oversete.. ;) | Low Carb Livsstil

  11. Hejsa.
    Tusinde tak for alle dine dejlige opskrifter. Jeg følger din blog hver gang du lægger noget nyt op.
    Har du evt. en idé til hvad man kan erstatte sesammelet med? Sesam er et frø (?) som er fyldt med meget “phytic acid” (kender ikke lige det danske ord) som binder sig til mange af de vigtige mineraler der ellers måtte være i maden og vi får derfor ikke ligeså meget ud af det som vi burde. Ville derfor høre om du har et alternativ.

    Mvh. Anne

    • Hej Anne.

      Tusind tak, for den søde hilsen – er glad, du følger med. :)

      Okay, jeg er bestemt ikke ekspert, så du må lige rette mig, hvis det er.. ;) Men gælder det alle frø? Ellers ville jeg bruge hørfrømel i stedet? Ellers kunne man forsøge sig med det fine kokosmel eller hasselnøddemel. Problemet er bare, at de måske er lidt til den søde side? Det er egentligt derfor jeg bruger sesammel sammen med mandelmelet – for at undgå, at brødet kommer til at smage af marcipan. :P Men hvis du bruger en af disse alternativer, så vil jeg nok droppe sukrin og evt. smide lidt mere salt i? Men jeg kan desværre ikke love for resultatet.. :/
      Ellers findes der jo også hampemel? Problemet med den er bare, at den har en virkelig grim farve, som er svær at kamuflere – så det bliver nok nogle ‘Shrek’ – pølsehorn! :P

      Håber det er lidt til hjælp? Ellers skriver du bare igen. :)

      KH. Katrine

  12. Tak for nogle super lækre opskrifter :-)
    Jeg har åbenbart et problem med “brød” opskrifterne, for når alle mine brød kommer ud af ovnen, flader de helt sammen. Hvad søren gør jeg galt?

    • Hej Jette – tusind tak! :)

      Hmm.. Ja, hvad mon det kan være? Du bruger den rigtige husk, ikke? Altså den gule? Og det er det affedtede mel – og ikke sådan noget almindelig mandelmel halløj? Det er ihvertfald her, folk tit kikser. :/

      Hvis jeg var dig, så ville jeg forsøge at komme lidt mere sesam/mandelmel i dejen, hvis den føles for tynd. Jeg tror nogen gange, at et størrelsen på æg har noget at sige, så man kan ende med en lidt tynd dej.

      Hov, jeg kommer lige i tvivl om jeg misforstår spørgsmålet. Er det fordi dine boller bliver nogle flade pandekager inde i ovnen. Altså de flyder lidt sammen? I så fald, så kig på ovenstående parametre.
      Hvis det er fordi de falder lidt sammen når de kommer UD af ovnen? Altså lidt ligesom vandbakkelse? Så gør mine det altså også en gang imellem. Ikke sådan flade/flade, men de ‘trækker ligesom lidt nedad’. Svært at forklare. :P Ligesom de ser ud her. Jeg ved ikke om du kan se at de er sådan lidt ‘bølget’ i overfladen? Men når de kommer ud af ovnen, er de altså helt runde.
      Jeg ved ikke om det er ovnens varme eller noget? Jeg må ærlig talt blive svar skyldig.. :/

      KH. Katrine

      • Tak for svar.
        Min dej blev sådan helt ubagte oopsies agtige, ungerne var ikke imponerede.
        Jeg tror faktisk at jeg brugte nogle forkerte ingredienser, mandelmelet var ikke affedtet. Nu vil jeg så prøve igen med alle de rigtige ingredienser, og så se hvad der sker. Det kunne være super hvis man kunne servere lækre pølsehorn til ungernes fødselsdag :-)

        • Ha ha, ja det hjælper, hvis man har de rigtige ingredienser.. ;) Og især melet gør en verden til forskel, det suger jo væsken.. :)

          Du kan jo altid prøve at halvere opskriften, altså sådan en lille prøveportion? I tilfælde af, at dine unger ikke kan lide dem? Så du ikke bruger en masse af dine specialvarer, de koster jo lidt, må man sige.. :/

          Held og lykke med dem – Håber ungerne kan lide dem. :)

          KH. Katrine

  13. Hej de skal helt sikkert prøves men tænkte på er så meget modstander af sødemiddel kan man ikke bare undvære sukrin’en?

    • Hej Nick

      Jo, det kan du sagtens. Sødmen er mest for at efterligne, du ved ‘Føtex bager’ versionen. Men mandlerne giver jo også lidt sødme, så det tror jeg går fint uden. Jeg skriver det lige ind i opskriften, hvis der er andre der ikke er til sødemidler.. ;)

      KH. Katrine

  14. Pingback: LCHF pizzasnegle.. | Low Carb Livsstil

  15. Fandt din opskrift da kæresten savnede sine pølsehorn. Nu er hornene i oven og de ser fantastiske ud!! Vi glæder os til at sætte tænderne i dem. Dryssede med lidt sesam på toppen også. Ærgeligt at jeg ikke kan lægge billede op. Tusind tak for opskriften!!
    Dbh. Majken.

  16. Hejsa :o)

    Allerførst tusind tak for nogle lækre opskrifter – på især bagværk :o)
    Jeg er forholdsvis newbie i LCHF-universet, men alligevel ikke ret meget i tvivl om, at jeg har fundet min rette livsstilshylde :o)
    Jeg er selv et gedigent bage-øre og selvom jeg vil forsøge at reducere i indtaget af brød-/kageerstatninger med tiden, så skal mine 3 små rollinger da ikke snydes for kage og pølsehorn i deres barndom ;o)

    Well, jeg har blot undret mig over noget: Jeg er endnu ikke stødt på LCHF-brødopskrifter, hvor der skal benyttes olie (fx en god koldpresset raspolie)? Jeg har altid været fan af olie i bagværk, fordi jeg synes det tilfører “fugt”. Men måske tager jeg fejl? Hvad tænker du her?

    Keep up the good work – det er til glæde for RIGTIG mange med disse fantastiske blogs :o)

    DBH Stine

    • Hej Stine – og velkommen til. :)

      Nu vil jeg ikke hænges op på det, men måske det har noget at gøre med, at olie ikke suger nær så godt, som eksempelvis fløde? Ej, det er et total skud.. :P

      Dog bruger jeg olie i mange af mine kageopskrifter, bl.a. Banankage, pumpkin bread, gulerodskage mv.

      Men nu er fugt heller ikke et problem i LCHF bagværk, det er der oftets rigeligt af, og faktisk er det nogen gange lidt svært at slippe af med. Altså at der bli’r for svampet. Mest fordi, der næsten altid er masse æg i.. ;)

      Tja, det blev vist lige til lidt strøtanker fra mig.. ;)

      KH. katrine

      • Kære Katrine

        Mange tak for velkomsten og dine strøtanker :o) Jeg tror, du har ganske ret i det med æggene. Men hvis jeg så har behov for at skære lidt ned på protein og op for fedt, kunne jeg måske med fordel skrue på disse parametre i mit bagværk – jeg vil prøve mig frem. Det går nu allerede ganske fint, men nu er jeg også sådan en type, der aldrig følger en opskrift til fulde. Du ved, slump-typen ;o)

        Hav en forrygende dag – hvad den så end byder på :o)

        KH Stine

        • Ha ha, det er jeg virkelig også, altså slump typen! Jeg tror aldrig jeg bruger en ske som ‘måle-instrument’, det er virkelig altid ‘det ligner sådan cirkus en spsk. eller tsk.’! :P

          Men ja, du kan prøve dig lidt frem. Idag lavede jeg nogle grøntsagsbrød af noget juice pulp, som jeg lige prøvesmagte og det var virkelig lækkert. Opskriften kommer på bloggen på et tidspunkt snarest. Så det kan virkelig anbefales. Kan faktisk bedre lide dem end almindelig brøderstatninger. Og de består jo mest af grøntsager, hvilket er et kæmpe plus i min bog. Og så kan man slumpe sig hele vejen igennem opskriften.. :P

  17. Hej. Jeg er rimelig ny i dette her.. Når du skriver fiber husk den gule, er det så den gule pose med gule bugstaver eller den firkantede pakke med gule bugstaver, hvor der også er en pige på

  18. Hej

    Nu har vi brugt denne opskrift flere gange (også bare til almindelige boller) og den er helt fantastisk :-D Dog bruger jeg Soyayoghurt i stedet for fløde og det fungerer altså rigtig godt. Bare en lille info :-)

    Mvh Henriette

    • Jeg er altså også svært begejstret for den dej. :) Det er jo stort set den samme dej-opskrift, der går igen i pølsehorn, kanelsnegle, boller og pizzasnegle herinde på bloggen. Det er så nemt, når man bare har én grundopskrift. :)

      Tak for info – det vil sikkert også glæde andre læsere at høre. :)

      KH. Katrine

  19. Hejsa :-)

    Jeg har endnu ikke prøvet disse, men jeg ser frem til det. Vil dog hører om man kan bruge noget andet end fløde da jeg ikke har det alt for godt med mejeriprodukter i min mave, så det undgår jeg helst. Bruger sog stadig smør, kunne man ikke bruge samme mængde bare med smeltet smør måske?

    • Hej Maria

      Ja, du kan sagtens skifte fløden ud med noget andet. Eksempelvis kokosmælk. Men så vil jeg nok udelukke noget af sødningen, da kokosmælken jo er ret sød i sig selv. Du kan evt. bruge den extra creamy kokosmælk – den er jo tosse-god. :) Ellers ved jeg, at en af mine læsere har brugt soyamælk i opskriften, og det skulle også fungere. Har dog ikke prøvet det selv.. :)

      KH. Katrine

      • Takker :-)

        De må snart prøves. Ved dog ikke helt om jeg vare skal “satse” og lave opskriften med fløde. Er nemlig ikke intolerant overfor mælkeprodukter, men maven er blevet lidt sart over de sidste par år- Tænker bare at mængden af fløde jo ikke er så stor per pølsehorn :D

        Det må jo nok bare komme an på en prøve :)

  20. Hej :)

    Den opskrift ser virkelig lækker ud, men det virkelig passe, at der skal 2 -3 SPSK. bagepulver i? Mener du tsk? For det lyder umiddelbart af meget..

    VH. Lisbeth

    • Hej Lisbeth :)

      Altså, jeg kunne ikke smage det, men måske det er mig den er gal med? ;) Men jeg har faktisk fået mails fra læsere, der skriver, at de har prøvet sig frem med dejen, og at man sagtens sagtens kan nøjes med 2 -3 tsk. bagepulver og få samme resultat. Så det er muligvis mig, der har været lidt for gavmild. ;) Så ved du hvad, jeg retter det ind i opskriften til fremtidige læsere.

      Tak for kommentaren – håber du lykkedes med dem. :)

      KH. Katrine

  21. Pingback: Bloglæsernes favoritter 2014 | Low Carb Livsstil

    • Hej Vibeke

      Jeg har ingen erfaring med profiber, så der må jeg blive dig svar skyldig.. :/
      Loppefrøskaller er det samme som husk. Men fiberhusk er den fine malede udgave, så du skal bruge den dobbelte mængde af husk/loppefrøskaller så.. :)
      KH. Katrine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *