Ja, her er endnu engang tale om den slags indlæg, hvor indholdet dårligt nok kan kategoriseres som en opskrift. Men ikke desto mindre, så synes jeg lige at det alligevel er værd at nævne. Nu er det jo sæson for grønkål, for filan! Yay! :)
Sidste år lavede jeg flere gange disse grønkålschips, når snacklysten meldte sig – og det kan jo ske. ;) Og så er de virkelig nemme at lave, er dejlige sprøde og et godt alternativ til deres forbudte modstykker. :)
Et godt tip: Hvis du ikke spiser portionen op, så lad dem ikke stå på køkkenbordet natten over: så kan det godt være, at dit køkken kommer til at lugte lidt af prut! ;)
Opskrift – Grønkålschips:
4 – 5 stængler grønkål
1/2 dl. olivenolie
Krydderier efter eget ønske (jeg brugte lidt hvidløgspulver, paprika, salt og peber)
Vask grønkålen grundigt, så du ikke får ubudne gæster i maden. Riv bladene af i ‘chips-størrelse’. Stænglerne skal du ikke bruge. Dup dem evt. tørre med et viskestykke, såfremt de er plaskvåde. Læg dem i en stor skål. Rør krydderier sammen med olien i en lille skål og fordel blandingen over grønkålen. Dette er nemmeste, hvis du bruger hænderne (jeg bruger plastikhandsker – det er lidt noget snask. ;) ).
Fordel grønkålen på to bageplader. Sørg for at bladene ikke rører hinanden – så bliver de nemlig ikke sprøde. Bages ved 100grader i en times tid, eller til de er sprøde. :)
Er din lyst til chips ikke stillet? Så prøv evt. disse ostepops. :)
Ej hvor pussigt Katrine – jeg har også lavet grønkålschips idag (-;
Hold nu op hvor er de gode!!!
Ej, hvor pudsigt! :P Jamen nu har vi jo også ventet længe på det grønkål, så skal det skis’me også proppes ind allevegne! :D
Ih, det vrimler jo med dem overalt i blogland – de skal helt sikkert afprøves, når jeg kommer i nærheden af grønkål ;-)
God dag!
KH
– frk. sveske
Jamen, det er altså også en fantatisk bette grøntsag.. ;) Og du må endelig give dem en chance. Det er virkelig lækre! :)