Rød juice og brød af grøntsagspulp

Ja, det er jo faktisk ved at være noget tid siden, at jeg første gang lavede rødbedejuice, som jeg også har flashet i et maddagbogsindlæg her på bloggen. Og på trods af, at jeg selvfølgelig er lidt irriteret over den ekstra opvask, som sådan et juicemonstrum jo kræver, så har jeg altså lavet juice + brød et par gange siden. Og jeg er tosset med det brød, man får ud af pulpen. Konsistensen er god og tør, og bedre end de almindelige grøntsagsbrød, jeg før har lavet. Og grunden hertil er vel, at pulpen jo er drænet for det meste af væsken, hvorfor brødene bliver mere faste og brødagtige. Jeg er fan, i hvert fald.. :)

rødbede collage

Jeg har ikke målt mine mængder af frugt/grønt i min juice, i stedet har jeg lige knipset et billede af indholdet. Min juice indeholder rødbede, gulerødder, æble, citron og et lille stykke ingefær.

juice

Hvis du vil lave brød af din pulp, skal du starte med at køre rødbeder og gulerødder igennem juiceren. Tag pulpen fra rødbederne og gulerødderne op og læg det i en skål til senere brug. Dernæst kan du juice resten af ingredienserne. Jeg tror nemlig ikke, smagen af citron, ingefær og æble er særlig lækker i brød.. :P

Mht. brødet, kommer konsistensen nok an på, hvor kraftig din juicer er. Så det er med at justere konsistensen alt efter behov. Og prøv dig endelig frem med forskellig slags mel, frø, kerner osv. Denne gang indeholdte mine brød følgende:

Grøntsagsbrød af pulp:
135g. pulp
1 æg
25 g. hampemel
30 g. gule hørfrø
1 tsk. Fiberhusk
30 g. revet mild ost
Lidt salt

Rør alle ingredienser sammen og form dejen som små flade pandekager på bageplade beklædt med bagepapir.
Bages ca. 20min ved 200grader – alt efter, hvordan din ovn arter sig.. ;)

Maddagbog no. 3..

Hermed et indblik i søndagens måltider. Jeg må indrømme, at jeg har kæmpet lidt med kulhydrattrangen efter juledagene, og ikke mindst efter mit sygdomsforløb, hvor der røg en del kulhydrater ned. Øv! Så jeg har været ved at ‘afgifte’ igen, og har døjet frygtelig meget med hovedpine, de første par dage. Men nu er jeg endelig ved at være ovenpå igen og finder så småt tilbage til mit gamle jeg. Yay! :)

Lige for tiden døjer jeg lidt med noget æggelede, så den har stået meget på vafler/pandekager, rester og lign. til morgenmad. Jeg er kørt lidt surt i spejlæg/røræg/osteæg, så de skal altså kamufleres lidt, før jeg har lyst til dem. Sådan kan det jo gå.. ;) Når man har det sådan, så er det altså rart at have mad i fryseren, der er lige til at tage op! Derfor blev min morgenmad/frokost et par frikadeller fra fryseren, 1 snackpeber, agurk, 1/2 avocado, pesto + ekstra olie, mayonnaise og tre stykker emmentaler.

SONY DSC

Aftensmaden blev røget hamburgerryg, kogte gulerødder og broccoli, og smør/flødestegt spinat. Og så lige en klat kold smør på toppen.

dagbog 3 2

Undskyld, for det ringe billede – det blev lige taget med mobilen.. ;)

Foruden disse måltider, blev det også lige til 5 stk. konfekt – også fra fryseren. Ja ja, det er vel søndag.. ;)

SONY DSC

3 x LCHF madpakke..

Idag bliver det til endnu en omgang LCHF madpakker… :)

Første madpakke er blomkålswrap med avocadocreme, tørstegt oksekød og chilisauce. Hertil agurke-, gulerod- og peberfrugtssrave + hvidløgsmayo til dip. Wrappen er lavet af to æg, 1-2 håndfulde ost, 1 håndfuld blomkålsris og 1 tsk. husk, der er rørt sammen, lagt på en bageplade og bagt i ovnen i 10-15min. :)

SONY DSC

Madpakke nummer to er en hurtig salat af peberfrugt, agurk, tomat, oliven, soltørrede tomater, pesto og ekstra olie. Dertil en hurtigrørt tunsalat af tun, mayonnaise og rødløg. Desuden et lille ekstra måltid af mandler, kokosflager og chokolade overtrukne morbær. :)

SONY DSC

Madpakke nummer tre var til en af de længere dage, så her blev det til kålsalat, pulled pork og mayonnaise. Til ‘dessert’; en macadamiavaffel med blåbærflødeskum. :)

SONY DSC

3 x LCHF frokost-inspiration…:)

Ja, det er ikke frokostmåltider, der bliver spist mest af hjemme hos mig. Den bliver ofte droppet for en stor omgang morgenmad og aftensmad. Meeen på de meget lange dage, der kan jeg ikke undvære den. Her får I lige 3 af slagsen.. :)

Første indslag er en rest varmrøget laks vendt med mayonnaise. Dertil en omgang spidskål vendt i pesto, gulerodsbidder, et par skiver ost og 1 lille avocado.

SONY DSC

Ved denne frokost kommer jeg lidt til kort. Det er et stykke tid siden den blev indtaget, og jeg kan simpelthen ikke huske hvad der er i den lille skål? :P Måske det er en rest kylling i feta/mayo? Eller lidt æggesalat? Ej, det er lidt pinligt.. ;) Nå, men ellers er det en pizza oopsie, 4 chorizo/feta-deller, et par gulerødder og 1 avocado.

SONY DSCTil sidst har vi lidt ‘tøm køleskabet’. En hurtigt tunsalat af tun, mayo, løg og ærter. Hertil lidt forskellige grøntsager vendt i pesto + oliven og soltørrede tomater. Desuden et par skiver emmentaler og lidt stegte champignon. :)

SONY DSC

LCHF tacoskal..

Dagens indlæg er mere et tip, end en opskrift. Nogen gange, når man spiser mexikansk, så er det meget rart at have sit fyld i noget.. Eller er det kun mig? ;) Ihvertfald er ‘oste kurven’ en fantastisk god løsning.. :)
Revet ost bredes ud i en cirkel (ca. 20 diameter) på bagepapir og bages nogle minutter i oven ved 200 grader. Når det er godt smeltet og på kantet til at blive ‘crispy’, tages det ud af ovnen og lægges overpå en passende ‘form’, hvor siderne presses ned, hvorefter osten skal afkøles og ’sætte sig’. Læg gerne med lidt bagepapir oven på din form, inden du lægger osten ovenpå. Ellers kan det godt blive lidt noget snask.. ;)
SONY DSCJeg spiste min tacoskal med ‘tørstegt’ mexi-pande, guacamole og chilisauce. Og så en salat med agurk, gulerod, peberfrugt, mini mozarella og pesto.

SONY DSC

Pulled pork burger med coleslaw..

For nyligt, var der en lille fugl der pippede til mig, at LIDL var begyndt at sælge boller, med et meget lavt kulhydratindhold. Denne bemærkning kunne jeg jo ikke lade gå ubemærket hen, så jeg var forbi min lokale LIDL efter et eksemplar. Proteinboller, som de hedder, er meget lave i deres kulhydratindhold, MEN de indeholder stadig gluten, så er du glutenallergiker, er de et NO-Go! Men hvis du ikke døjer med dette, og en gang imellem bare craver brød, så er disse boller et udmærket alternativ. De var virkelig velsmagende. :)

Jeg prøvesmagte min proteinbolle med en omgang pulled pork og coleslaw, og det var en fantastisk lækkerbisken – og åndssvagt mættende! :)

SONY DSC

Coleslaw:

150 g. revne gulerødder

150 g. fintskåret spidskål

100 g. mayonnaise

1 tsk.  sennep

Flydende sødning, citronsaft salt og peber efter smag.

Grøntsagerne hakkes og snittes og mayonnaisen smages til med sennep, flydende sødning, citronsaft salt og peber efter smag. Dressingen vendes sammen med grøntsagerne. Tager ingen skade af af trække – det bliver den kun bedre af! :)

Proteinbolle

Flere LCHF madpakker.. :)

Ja, det er ikke fordi der er vildt meget nyt under solen, når det kommer til mine madpakke valg. Jeg er stadig vældig glad for rester og variationer over ‘tøm køleskabet’. Og så synes jeg, at jeg efterhånden ser et mønster: Jeg kan virkelig godt lide, at have mange flere forskellige ting med. Sådan lidt af det hele. Måske min egen madpakke-wannabe-buffet? ;)

Første madpakke består af.. ja, rester! Her er det en pizza omelet (min nye yndlingsomelet) med en rest spiskål/æblesalat – godt med olie og citonsaft. Her havde jeg desuden 4 fatbomb fudge med (da jeg vidste, at der ville være kage til de andre. Så er det rart at have et lækkert alternativ selv. :)  )

SONY DSC

Så blev det lidt en ‘tøm-køleskabet’ forestilling. Her blev det en god klat af min tunmoussé med torskerogn (her dog en udgave med mere smør). Hertil en ordentligt portion cremefraiche dressing, cherry tomater og 1 kogt æg. Som dessert/mellemmåltid: 3 små blåbærpandekager og 2 stk hjemmelavet chokolade.

SONY DSC

Her til sidst blev det endnu en omgang rester. I stykke lasagne og 3 gulerødder. Desuden 1 avocado og 1 lille håndfuld saltede mandler.

SONY DSC

En gedigen klassiker: Bøf (blomkåls)bearnaise ;)

I dag stod menuen så på en klassiker; bøf bearnaise! Blomkålsbearnaisen har længe floreret i blogland, og nu blev det så min tur til at lave den. Opskriften fandt jeg hos frk. Sveske. Men undrer du dig over, at min er en smule bleg? Ja, så er det fordi jeg ikke havde estragon. Og ja, jeg havde faktisk heller ikke hvidvinseddike, så jeg endte ud med en version med æble/hyldeblomst eddike. Ja, alt i alt noget værre rod, men det smagte sgu pragtfuld alligevel! ;) Meeen… jeg må nok hellere opfordre folk til at følge den originale version.. ;)

Til bøffen, serverede jeg spidskålssalat med æble og ristede pinjekerner, med en dressing af appelsinsaft og olie. Ovenpå bøffen kom lidt stegte champignon. Desuden smørstegte gulerødder og ærter – en at mine absolutte favorit sommerspiser. :)

SONY DSC

SONY DSC

LCHF burger – eller burger uden brød! ;)

Jeg må ærligt indrømme, at jeg altid har været stor fan af hjemmelavede burger. Den slags med en god tung bolle, en saftig bøf og godt med ost, bacon og mayo – ja, sådan en rigtig tømmermænds-agtig burger! ;) Men egentligt er det især de sidste komponenter, der er vigtige for den ‘gode burger-smag’. Når de er der, ja så savner man egentligt ikke brødet så meget.. Har jeg dig overbevist? ;)

SONY DSC

Jeg serverede smørstegte grøntsager til min burger, i form af nye (letkogte) gulerødder, asparges og friskbælgede ærter. Det var et virkelig hit! :)

SONY DSC