Sprøde blomkåls “popkorn” :)

For en uges tid siden, var jeg en tur i Netto for at købe ind. Jeg ved ikke med jer, men jeg ender altid mine indkøb med at stå og rode i kasserne og reolerne med uges spotvare, hvor jeg ofte ender med ting, der ikke stod på indkøbslisten og som jeg egentligt ikke har brug for. Og denne indkøbstur var ingen undtagelse! ;)

Denne gang faldt mine øjne på en dehydrator til den sølle sum á 149 kr – og det kunne jeg jo ikke stå for! :P Har tit set disse i brug – ofte på udenlandske sider – og jeg synes simpelthen at det er en total lækset opfindelse!

Så jeg styrtede hjem i mit køkken, hvor jeg gjorde gjorde brug af de ting jeg nu havde. Derfor røg der æbleskiver, jordbær og blåbær i maskinen. Derudover røg der en omgang krydrede blomkålsbuketter i, hvilket resulterede i de skønneste sprøde wannabe popkornlignende ting. Jeg forestiller mig, at de spises som snacks eller måske drysses over en salat, som erstatning for croutoner eller andet crunch? :)

Som sagt, så brugte jeg bare, hvad jeg lige havde i skabene. Men i fremtiden vil jeg prøve at lave dem med gærflager, som er velkendt blandt veganere og som skulle have en ostelignende smag? Her kommer jeg endnu lidt til kort, må jeg sige.. Men skal nok holde jer opdateret. ;)

blomkåls popkorn 1

Opskrift: Blomkåls “popkorn”:
1 blomkålshoved
1 tsk. citronsaft
1 tsk. god olie
Krydderier efter smag (jeg brugte 1/2 tsk. paprika, lidt cayennepeber + salt)

Rens blomkålshovedet grundigt og del det i små buketter.
Rør marinaden sammen og vend blomkålshovederne heri. sørg for at marinade er godt fordelt.
Fordel de marinerede blomkålsbuketter i dehydratorens bakker. (Min fyldte ca. halvanden bakke)
Lad dem tørre i ca. 24 timer (afhængig af størrelsen på buketter samt maskine).

blomkåls popkorn 2

En uge på Skaldsmanns LCHF aka über striks LCHF

Hvem skulle have troet, at sommeren ville blive mere ”farlig” at komme igennem end vinteren/julen? Og her tænker jeg ikke på de ærter, vandmelon eller nye kartofler, jeg har spist henover sommeren. Næ nej, i sommerens løb er det sørme også blevet til lidt for lemfældig omgang med et skidt bekendtskab såsom bland-selv-slik, morgenbrød og ispinde. Ja ja, sådan kan det gå. Man er vel kun et menneske. ;)

Ikke desto mindre har det haft en indflydelse på mit blodsukker! Damn, det er godt nok svært at holde sig fra kulhydraterne, når først de er inviteret indenfor.

Jeg vidste at jeg skulle have styr på mit blodsukker og kulhydratcravings, så jeg bestemte mig for at tage en über striks uge på Skaldemanns LCHF. Det er bestemt ikke en måde jeg har lyst til at leve resten af mit liv – det bliver sgu ligt kedeligt – men det viste sig at være en ganske effektiv måde til at få mig ”på ret køl igen”.

Overgangen var heldigvis ikke så slem, som da jeg første gang lagde sukkeret på bordet for flere år siden. Dengang havde jeg seriøse tømmermænd- og influenzalignende symptomer. Denne gang slap til med lidt træthed og hovedpine, men var desuden en smule grådlabil de første dage. Det er i virkeligheden sindssygt, hvad kost kan gøre!

I ugens løb forsøgte jeg at spise efter en model der hed 2-3% kulhydrat, 15-18% protein og fedt for resten. Og det lykkedes de fleste dage. Jeg gik ikke efter et bestemt antal kalorier, men svingede ca. omkring 1800 – 2400 kcal dagligt.

Jeg må indrømme, at det ikke er den måde at jeg har lyst til spise fremadrettet. Det bliver sgu lidt for trist. Men denne version af LCHF er jo også ’ekstrem’, da jeg bevidst har spist mindre grønt. Og det bliver man rimelig træt af i længden. Der er altså lidt mere fornøjelse ved at gnaske i sprøde grøntsager end at spise smør! :P
Men jeg synes at det er en udmærket måde at få taget hul på bylden, hvis man er faldet af hesten. Man kommer lynhurtigt på rette spor, da lysten til mad – grundet alt fedtet – er ret lille.

Jeg vil i det kommende dage skrive lidt mere om det, vise hvad jeg spiste på en dag og skrive lidt om næringsindholdet i mine måltider. Forhåbentlig kan det give lidt inspiration til andre, der lige trænger til at få givet deres LCHF system et reboot. ;)

Hermed en lille indsigt i, hvad man kan spise på sådan en omgang superstriks LCHF.

skaldeman collage

1. Røræg med chorizo og pesto
2. Ostebolle med kylling/fetasalat, bacon og agurk
3. Ostebolle med smør, ost og spegepølse
4. Iceberg med kylling/fetasalat og agurk
5. Macadamiavaffel (her i en mejerifri udgave) med lemoncurd
6. Pulled pork med smør og hvidkålsslaw
7. Grydesteg med kogt broccoli, smør og sovs
8. Røræg med bacon og paleopandekage (opskrift følger) med lemoncurd
9. Osteboller med ost/smør og leverpølse. Macadamiavaffel med lemoncurd.

LCHF jordbærtrifli.. :)

For nogle uger siden, der lavede jeg denne dessert. Jeg lagde et billede op på instagram af den, og det blev faktisk det mest likede af mine billeder derinde. Derfor er det vel nærliggende at starte med denne opskrift? :)

Det skal desuden siges: det smager virkelig godt! God blanding af surt, sødt og knas. Så den er ikke bare en fryd for øjet, men så sandelig også for smagsløgene. ;)

Min crumble (i mangel af bedre ord) er faktisk lidt af et tilfælde. Det er nemlig bare bundene fra mit studenterbrød, der er blevet knust. Og det er altså helt perfekt. Jeg tænker at drysse det på min yoghurt i fremtiden.. ;)

SONY DSC

LCHF jordbærtrifli (ca. 6 portioner):
Crumble:
2 æggehvider
80 gram smør (stuetempereret)
40 gram kokossukker
75 gram almindelig mandelmel (jeg brugte den fra Superfruits)
25 gram almindelig kokosmel
40 gram fint kokosmel (kokosfibre)

Rør æggehvider, smør og kokossukker let sammen med en elpisker. Kom resten af ingredienserne i og rør det godt rundt. Lad dejen hvile i køleskabet i ca. 15 minutter.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, så tyndt som muligt. Det er lige meget om det går I stykker – det skal jo alligevel knuses bagefter. ;)

Bages ca. 20 minutter ved 160 grader. Den skal være godt lysebrun. Lad den efterfølgende afkøle på en rist. Når det er helt afkølet bliver det sprødt, og så er det klar til at blive knust. :)

Creme:
¼ liter piskefløde
1-2 dl. cremefraiche
Vaniljepulver
Desuden: 1 bakke jordbær

Pisk fløden indtil den er næsten tyk. Hæld derefter cremefraichen i og lad det piske ganske godt med. Smag til med vaniljepulver.
(Hvis du foretrækker en sødere creme, så kan du evt. tilsætte lidt sødning)

Rens jordbærrene og skær dem i mindre stykker.

Lige før servering, samler du triflien. Ikke før – ellers bliver det blødt. Læg jordbær, creme og crumble i lagvis i høje glas. Nydes straks. :)

SONY DSC

Low carb studenterbrød.. :)

Jeg sad og rodede mine billedalbum på computeren igennem. Hold da op, hvor har jeg egentligt mange opskrifter og billeder, der aldrig er nået frem til bloggen. Hvorfor, det ved jeg virkelig ikke? Nogen gange, tror jeg, at jeg simpelthen bare lige glemmer det.. Ikke et ord om, at jeg er ved at bliver gammel! :P

Nå, men en af opskrifterne, som ifølge iPhoto er fra d. 27 juli sidste år (!!!), er dette studenterbrød. Og det er SÅ lækkert, med sprøde skønne bunde. Hvorfor det ikke er kommet på bloggen, er mig en gåde? Nå, men jeg kom faktisk i tanke om det forleden, da jeg lavede rombollar, for de smager rimelig meget hen ad romkugler (trøffelkugler – for os jyder! ;) ). Anyway.. Hvis du ikke har (eller ikke gider lave) en kagerest til at lave denne version, så kan du altså sagtens hoppe på den nemme udgave og lave denne. Your choice. :)

Jeg toppede mine studenterbrød med en glasur lavet af sukrinmelis, citronsaft og vand. Hvis jeg skulle lave det i dag, ville jeg nok prøve at lave en glasur ud af kakaosmør og sødning af en art? Så det er bare noget med at prøve sig frem. Desuden blev mine studenterbrød pyntet med lidt hindbærcoating. Almindelig frysetørrede hindbær kan også gøre det. :)

Og hvis du ikke gider alt for meget besvær med at lave ’romkugle dej’, så kan de jo spises som hindbærsnitter i stedet.. ;)

OBS! For at sikre sprødheden, bør du først ’samle’ studenterbrødene lige før de skal spises. LCHF bagværk holder ikke sprødheden på samme måde som almindelig bagværk. :)

SONY DSC

Opskrift – Low carb studenterbrød (ca. 10-12 stk.):

Mørdejsbund:
2 æggehvider
80 gram smør (stuetempereret)
40 gram kokossukker
75 gram almindelig mandelmel (jeg brugte den fra Superfruits)
25 gram almindelig kokosmel
40 gram fint kokosmel (kokosfibre)

Rør æggehvider, smør og kokossukker let sammen med en elpisker. Kom resten af ingredienserne i og rør det godt rundt. Lad dejen hvile i køleskabet i ca. 15 minutter.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir. Jeg skar min mørdej ud i firkanter, inden kagen blev bagt, da jeg troede det ville gøre det lidt nemmere, da den jo så var klar til brug og ikke eventuelt smuldrede. Men ellers kan du sagtens vælge at bage dejen i et rektangulær stykke, og skære den ud i snitter, når bundene er lagt sammen med marmeladen og romkugledejen.

Mørdejsbunden(e) bages ca. 20 minutter ved 160 grader. Den skal være godt lysebrun. Lad den efterfølgende afkøle på en rist.

Hindbærmarmelade:
1 pose hindbærcubes
1 tsk. Vaniljepulver
Sødning efter smag.
Hindbær kommes i en gryde og koges ind, indtil det bliver en dejlig tyk masse

’Romkugledej’:
Traditionel romkugledej
Snyde romkugle dej (rombollar)

Eksempler på glasur:
Sukrinmelis, citron og vand
Kakaosmør og sukrinmelis

Fremgangsmåde:
Den kolde romkugledej røres ud mellem to stykker bagepapir og skæres ud i firkanter, der passer til mørdejsbunden. Når mørdejsbunden er kold, fordeles hindbærmarmeladen på bunden og derefter lægges romkulgedejen ovenpå. Slut af med at fordele glasur ovenpå kagen og top med hindbærcoating eller frysetørrede hindbær. :)

SONY DSC

LCHF ‘rombollar’..

I går fik jeg rent faktisk kreeret lidt nyt i køkkenet. Behovet opstod, da jeg havde noget mandelmel, den ikke-affedtede slags, der nærmede sig sidste salgsdato. Ja, næsten en helt pose faktisk! :/

Hos Aase havde jeg for længe siden set nogle fantastisk lækre ’rombollar’, og så var der ikke langt fra tanke til handling. Jeg fulgte ikke opskriften slavisk, men piftede den op med lidt ekstra sager, jeg havde i køleskabet, bl.a. en lille skefuld hindbærcoulis – og det blev SÅ lækset! :P

Så hvis du giver dig i kast med disse (Gør det! De er gode!), så prøv dig lidt frem med smagsnuancerne. :) Hvis du synes, at dejen er lidt for tynd, så tilsæt lidt mere mandelmel.

SONY DSC

Opskrift – ’Rombullar’ (ca. 14 stk.):
50 gram smør
50 gram kokosolie
40 gram pulveriseret sødning (jeg brugte halvt sukrin gold, halvt kokossukker)
½ tsk. vaniljepulver
1 tsk. kakao
1 spsk. hindbærcoulis
½ spsk. stærk kaffe
2 spsk. rom eller 1 tsk. romessens (sådan cirkus – prøv dig frem)
½ tsk. mandelessens
180 gram mandelmel (jeg brugte den fra Superfruit)
100 gram mørk chokolade
Pynt: frysetørrede hindbær og lakridspulver.

Rør stuetempereret kokosolie og smør sammen med en elpisker i en skål. Tilsæt de resterende ingredienser og rør det godt sammen til du har en ensartet dej.
Sæt det på køl.
Tril små kugler, sæt dem på en tallerken beklædt med et stykke bagepapir og stil dem i fryseren nogle minutter. Smelt den mørke chokolade imens.
Overtræk kuglerne med chokolade og pynt dem med frysetørrede hindbær og lakridspulver.
Spises kolde – direkte fra køleskabet. :)

SONY DSC

5 x LCHF mellemmåltid..

Ja, der bliver lidt langt mellem indlæggene for tiden. Den næste måned skulle jeg gerne nå at få skrevet 45 sider, så jeg er lidt presset på tid.. :/

Nå, men ikke mere studiesnak. Det er sgu for kedeligt.. ;) I stedet får I lige en hurtig omgang mellemmåltider. :)

1. 1 chorizo/feta-delle, et par jordbær, et par skiver agurk med mayo.

SONY DSC 2. 2 Wannabe kanelsnegle – gode på farten. :)

mellem 1 2 3. 1 avocado, lidt ost og en håndfuld blåbær

SONY DSC

4. Flødeskum med en my knapt så low carb frugt.. :P

SONY DSC5. 1 stykke græskarbrød med smør.. :)

SONY DSC

Low carb nøddehorn..

Jeg beklager at bloggen er blevet lidt forsømt. Der er ærlig talt gået lidt rigelig studie i den her på det seneste, hvor jeg den sidste halvanden uges tid, har brugt det meste af min tid sammen med min studiegruppe. Ja, selv min instagram har været rimelig meget på standby – så er det slemt! :P Ej, måske er I heller ikke gået glip af så meget, for min kost har mest bestået af mange hurtige løsninger, som f.eks. en købe salat eller rester hentet op fra fryseren.

Det eneste tidspunkt, hvor jeg rent faktisk har jeg knipset en del billeder, var til påskefrokosten, men det virker altså en smule fjollet, at smide et påskeindlæg på bloggen nu.. ;)

Nå, men en af de ting, som jeg trods alt har fået produceret her på det sidste, er disse små lækre nøddehorn, som var en del af desserten til påskefrokosten. Og det skal I selvfølgelig ikke snydes for. :)

Min marcipan blev ikke vanvittig sød, men sød nok til mig. Mest fordi, at det ikke var gået op for mig, at jeg stort set var løbet tør for sukrin gold og kokossukker – og jeg nægtede altså at komme almindelig sukrin i. Så jeg måtte proppe lidt sweet freedom i i stedet. :)

Vigtigst af alt, hvis du kaster dig ud i opskriften, er, at smage dig frem undervejs. Jeg oplever, at der er stor forskel på smagsnuancer i de forskellige produkter. Og ja, smag er jo også forskelligt fra person til person. :)

Jeg var for nærig til at købe hasselnøddeflager, da jeg havde et hav af hasselnødder derhjemme. Så jeg gav dem bare en lille hurtig tur i minihakkeren istedet. ;)

SONY DSC

Opskrift – Low carb nøddehon (ca. 20 små stk.):
400g. mandler
Ca. halvanden tsk. mandelessens (jeg brugte Dr. Oetker)
Hvad der modsvarer 40-50g. sødning (eksempelvis pulveriseret kokossukker/sukrin gold).
1-2 æggehvider

Desuden:
Ca. 50g. hasselnøddeflager
Ca. mørk chokolade

Læg mandlerne i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå en halv times tid – derefter er de lige til at smutte.

Når mandlerne blevet smuttet, skal de tørres i ovnen i 3-4timer ved 50-60 grader., hvorefter de afkøles.

Med mindre du har en supergod foodprocessor, vil jeg anbefale dig, at blende mandlerne i en minihakker. Tag en lille portion mandler ad gangen og blend dem til fint pulver i minihakkeren.

Hæld de blendede mandler i en foodprocessor, og forsøg dig frem med smag og konsistens med de resterende ingredienser. Konsistensen må gerne være lidt blødere end almindeligt marcipan.

Form marcipanen til små pølser og rul dem i hasselnøddeflagerne, så de hænger ved. Form pølserne til horn og bag dem ca. 10min ved 200 grader.
Når hornene er helt afkølet vendes enderne i mørk smeltet chokolade.

SONY DSC

Maddagbog no. 11..

Hermed gårdagens måltider, som bar præg af at det var søndag, og derfor god tid i køkkenet. Jeg havde købt en steg, sådan en oksespidsbryst-ting, og jeg må ærligt erkende, at jeg ikke rigtig vidste hvordan man skulle tilberede den. Så jeg endte med at lade den simre i en gryde nogle timer, hvorefter jeg jeg gav den en tur i ovnen med en god klat smør ovenpå, så den kunne få en sprød kant. Og det smagte skønt og var vanvittig mørt. Er det bare mig, eller er der noget bedre en mormor-agtig simremad? Ihvertfald får man verdens bedste sovs på den måde! :P

Morgenmaden/frokosten var hentet i fryseren: 2 grøntsagspulpbrød med røget leverpølse og halvanden peanutvaffel med mandelsmør, stavianutella og jordbær.

SONY DSC

Mellemmåltid: 2 ostehaps.. Ssccchyyyy :)

Aftensmaden var føromtalte oksespidsbryst. Hertil smørstegte grøntsager og spidskålssalat og rigelige mængder sovs. Jeg må indrømme, at dette er en af mine absolut livretter. :P Jeg spiste faktisk lidt mere end billedet viser. Jeg var pænt sulten.. ;)

SONY DSC

Aftensnack blev lidt chokoladeovertrukne morbær og et par jordbær. Glemte at knipse et billede.. :/

Maddagbog no. 10..

Idag nupper vi lige endnu en maddagbog. Dagen igår bar lidt præg af nogle hurtige løsninger, men det betød bestemt ikke, at det var dårligt. :)

Kombineret morgenmad og frokost: Her blev det en lille omelet af ét æg, et par skiver kogt hamburgerryg, 1 rød peberfrugt, stegt chorizo, mayo og pesto.

SONY DSC

Jeg skulle en tur ud og handle og et smut forbi IKEA efter forelæsningen på Uni, så jeg nip nappede to ostehapsere, som jeg havde med i tasken. Ja ja, jeg ved godt at de er noget værre oste-makværk, men nu var de jo blevet indkøbt (til niecen). :P

SONY DSC

Aftensmaden blev en omgang LCHFiceret fastfood. Jeg købte en spydstegt kylling med hjem fra en af de der kyllingevogne, og den var simpelthen SÅ lækker. Da jeg kom hjem, skar jeg lidt spidskål og vendte det med pesto og olie, og dryssede chorizo ovenpå. Dertil 1 avocado og en klat mayo. Mad på fem minutter. :)

maddagbog 10 3

Der blev også plads til en lille snack, som jeg ikke fik taget billede af: 1 ostehaps mere + ca. 25g. mørk chokolade.

Maddagbog no. 9

Idag får I lige et maddagbogsindlæg. Det er egentligt ikke fordi der var noget specielt eller inspirerende over gårsdagens måltider, faktisk var de præget af lidt ‘hvad der nu var i køleskabet’. Men det behøver bestemt ikke være en dårlig ting, det kræver måske bare lidt mere kreativitet? :)

Morgenmaden blev en omelet af 1 æg. Der er faktisk lidt parmesan indeni, men det kan man jo selvfølgelig ikke se på billedet.. Hertil steget chorizo, som vist fik lidt rigeligt på panden! :P Chorizoen er stadig stor favorit herhjemme.. :) Desuden blev det til en snackpeber + lidt brie on the side.

SONY DSCTil ‘frokost’ nuppede jeg to chorizofrikadeller, som jeg ikke lige fik taget billede af.. :)

Aftensmaden var ren ‘tøm-køleskabet’. Her blev det til et lille stykke lasagne, 1/3 proteinbolle fra LIDL med leverpølse, en skive leerdammer, 1 avocado, et par cherrytomater og 3 jordbær. Buffet på tallerken.. :P

SONY DSCSom aftenhygge blev det til en lille skål jordbær med fløde og vaniljepulver. :)

Maddagbog 9 3