Paleo pandekager.. :)

Det her er en af de opskrifter, jeg virkelig ofte tyer til. Måske fordi de er så nemme – men så sandelig også for smagens skyld! :P

Når jeg laver pandekager, så bruger jeg oftest sådan en pandekage-pande-dims-ting fra Melissa, jeg en gang købte i Kvickly for 99 kr. Det er virkelig en af mine yndlings køkkengadgets. Pandekagerne slår aldrig fejl – og er samtidig umulige at brænde på! Hø hø, gevinst.. Så min opfordring til de af jer, der synes de døjer med at få LCHF pandekager til at hænge sammen: Køb sådan en billig sag. :) Jeg har af og til set dem i fakta eller Superbest også. Det står tit i de der rodebunker. I ved, sammen med billige elkedler, toastmaskiner og brødristere.. :)

Hvis man er meget paleo striks (men ikke kulhydrat-striks), så kan man jo bytte sukrin gold ud med kokossukker, daddelsirup eller lign. :)

Og hvis du tænker: den der chokoladesauce, den ser ret lækker ud? Jamen så får du lige en ‘opskrift’ med på vejen. Jeg laver nemlig altid den hurtige version. ;)

Chokoladesauce: Smelt lidt mørkt chokolade over vandbad. Tilsæt et klat kokosolie og lad det smelte med. Tilsæt til sidst lidt extra creamy coconutmilk og rør indtil du har den ønskede konsistens. Enjoy. :)

SONY DSC

Paleo pandekager:
6 æg
1 dåse fuldfed kokosmælk
2 spsk sukrin gold
1 tsk. Vaniljepulver
2 spsk. Fiberhusk

Rør hele ballade sammen med en elpisker. Lad dejen hvile nogle minutter og steg i kokosolie ved middelvarme til pandekagerne er let gyldne. :)

SONY DSC

Mælkefri jordbærsmoothie med chokoladelåg.. :)

Puha.. Her i sommervarmen har jeg måttet justere lidt i fedt- og kulhydratindholdet i min kost. 30+ grader inviterer ikke ligefrem til at spise store mængder af fedt – i hvert fald ikke hos mig. Jeg har i stedet lyst til frisk frugt, grøntsager, søde og kolde ting – og knapt så meget smør og ost. ;) Så min kost været sådan lidt lowercarb – lowerfat-agtig. Nå, men en af dagene, hvor jeg havde lyst til lidt frisk/sødt/koldt, lavede jeg så denne mælkefri jordbærsmoothie med chokoladelåg. Damn, det smagte godt – og mættede vanvittigt! :P

jordbærsmoothie

Mælkefri jordbærsmoothie med chokoladelåg (2 portioner):
Chokoladelåg:
50 gram mørk chokolade
Ca. 1 dl. extra creamy coconut milk

Smelt chokoladen over vandbad. Tilsæt kokosmælken i lidt ad gangen og rør rundt til du har en dejlig ensartet chokoladesauce.

Jordbærsmoothie:
150 – 200 gram jordbær (frosne)
½ banan (gerne frossen)
1 – 2 dl. extra creamy coconut milk
½ tsk. Vaniljepulver
Evt. sødning
Evt. en sjat vand

Kom hele molevitten i en blender og blend til du har en cremet smoothie.

Hæld jordbær smoothie i to glas og hæld chokoladesaucen på toppen. Pynt evt. med frysetørrede jordbær, hakkede nødder eller lidt lakridspulver. :)

Grøn mælkefri ‘yoghurt’..

Ja, i virkeligheden er vi vel ude i en smoothie, men der skal ikke meget til at yoghurt-ficere (okay, tåbeligt ord!) den. Jeg nyder virkelig sådan en omgang, især de morgenener hvor jeg ikke lige gider æg – og det hænder jo. ;)

Jeg kommer kokosolie i min smoothie/yoghurt, men det kræver altså at man har en god blender. Jeg lavede den nemlig en dag i min elendige minihakker, og der endte kokosolien som små ‘frosne’ kokosklatter. Det var altså en lidt underlig konsistens. Så hvis du ikke har en god blender, så undlad evt. kokosolie eller brug en anden type ‘tynd’ olie. :)

Jeg toppede min yoghurt med ristede kokosflager, mandler, gojibær og hindbær. Desuden spiste jeg et kogt æg, og en rest kogt røget hamburgerryg omviklet af flødehavarti. :)

SONY DSC

Opskrift – Grøn mælkefri ‘yoghurt’:
1 håndfuld frossen spinat
1/2 skrællet æble eller pære
1 lille avocado
Ca. 5 cm. agurk
1 sjat extra creamy kokosmælk
1 stor spsk. kokosolie
Citronsaft
Vand
Vaniljepulver
Evt. sødning
Evt. et par isterninger

Blend hele molevitten, hæld i en skål og nyd den med din yndlingstopping. :)

Julegodter, julehygge og et styk heldig kartoffel.. :)

Julen er så småt begyndt at snige sig ind på mig og mit hjem. Jeg elsker jul, men jeg synes ofte at der går stress i den med deadlines, eksamener, indkøb mv. Men nu er jeg stort set færdig med at købe gaver, og kan nyde julen og dens hyggelige stemning lidt mere, nu hvor den del er af vejen. :)
Og ikke nok med at det er jul, så har jeg været så heldig at få lidt gaver på forskud. Jeg vandt nemlig Kähler konkurrencen ovre på Kathe og Ninas fine blog Ravfood, hvor jeg vandt det fine porcelæn på billedet, og som nu også er kommet i brug. Og det var en dejlig overraskelse – jeg vinder seriøst aldrig noget! :P
Mit bidrag til konkurrencen var min kokosfudge med lakrids/hindbærcoating, som jo selvfølgelig lige skulle have en renæssance på det nye porcelæn.. ;)

SONY DSC

Og så har jeg ellers været i gang med at bage og forsøgt mig lidt frem med lidt julegodter. Og indtil videre er det blevet til sprøde pebernødder og brunkager. Men jeg er bestemt ikke færdig med at jule i køkkenet endnu, og opskrifterne skal selvfølgelig nok ende på bloggen.. ;)

SONY DSC
Desuden blev det i dag til en kop lakridskakao efter en opskrift på Annes skønne blog. Jeg toppede min lakridskakao med hindbærflødeskum – for jeg elsker simpelthen lakrids/hindbær kombinationen – og det smagte himmelsk! :P Opskriften får lige et indlæg for sig selv – så er den lidt nemmere at finde i fremtiden.. ;)

SONY DSC

Men nu får I opskriften på fudgen endnu en gang – bare sådan for god ordens skyld. Lavede også nogle med brombærcoating i dag, ja mulighederne er jo uendeligt.. :)

Opskrift – Kokosfudge med forskellig coating.
100g. mørk chokolade (jeg brugte en 80%)
1 dåse kokosmælk (ikke light!)
50g. kokosolie
30g. piskefløde
½ tsk. vaniljepulver
Et par dråber sødning (jeg brugte flydende stevia)

En dåse kokosmælk sættes i køleskabet. Når det en kold, tager du den øverste del fra og putter det i en gryde. De resterende ingredienser tilsættes, og alle delene varmes langsomt op, til alt er smeltet og du har en ensartet masse – det må ikke koge. Smag til med flydende sødning efter smag. Beklæd en form med platsfilm i bunden (jeg brugte en silikone rugbrødsform – det gør det nemt at trykke fudgen ud, når den er afkølet) og hæld massen heri. Fudgen stilles på køl i nogle timer, evt. til næste dag – hvis du kan vente! ;) Når fudgen er helt kold, skæres den ud i små bidder som vendes i coating (evt. kokos eller hakkede nødder). Sættes på køl og spises kolde – direkte fra køleskabet. :)

SONY DSC

Opskrift – hindbærcoating:
40g. kokosmel (den grove)
1 spsk. Sukrin
1 spsk. Frysetørrende hindbær/pulver (jeg bruger denne)
Alle ingredienser hældes i en minihakker og blendes til et mellemgroft pulver.

Opskrift – lakridscoating:
40g. kokosmel (den grove)
1 spsk. Sukrin
1 spsk. Lakridspulver (jeg bruger denne)
Alle ingredienser hældes i en minihakker og blendes til et mellemgroft pulver.

Opskrift – brombærcoating:
40g. kokosmel (den grove)
1 spsk. Sukrin
1 spsk. brombærpulver
Alle ingredienser hældes i en minihakker og blendes til et mellemgroft pulver.

Et lille grænsetip..

For nogle uger siden havde jeg et ærinde i Sønderjylland, og i den forbindelse var jeg et smut over grænsen. Og så blev der ellers købt nødder til den helt store guldmedalje! :P Men nede i Fakta/Tyskland stødte jeg på disse små kartoner med kokosmælk, som jeg købte jeg nogle stykker af. Og ja, til min store glæde – og forhåbning – så smagte de a la Santa Marias Extra Creamy cononutmilk. De små kartoner kostede 10- 11kr. stykket.

Så tippet er hermed givet videre, hvis du skal et smut over grænsen – eller er så heldig at bo i nærheden af en grænsebutik.. ;)

SONY DSC

Chiagrød..

Et udmærket bud på en LCHF grød, er chiagrøden. Ofte bliver den blot lavet med kokosmælk og chiafrø, en version, jeg også har lavet. Men… Jeg må indrømme at det bliver en tand for meget kvalm kokos for min smag. Også selvom jeg pøsede på med syrlig topping og vendte piskefløde i den. Så jeg har planer om, at forsøge at lave den igen enten med extra creamy coconut milk, mandelmælk eller med Marias lækre hasselnøddemælk. Men opskriften, den skal du ikke snydes for.. :)
SONY DSC
Opskrift – Chiagrød:
2 spsk. chiafrø
1 – 1½ dl. ‘væske’ (kokosmælk, fløde, soyamælk eller nogle af ovenstående forslag?)

Desuden: ca. 1 dl. cremefraiche, skyr, græsk yoghurt, flødeskum eller lign.

Aftenen inden røres chiafrøene sammen med væsken, og stilles i køleskabet. Dagen efter røres chiagrøden med græsk yoghurt, skyr eller lign. indtil det når en passende konsistens. Serveres med din favorit-topping. :)

Kokosgrød..

Jeg elskede jo virkelig min havregrød om morgenen, da jeg levede ’high-carb’, så jeg leder altid efter alternativer til denne. Kokosgrøden er bestemt et udmærket bud på en grød, og jeg har hentet inspiration hos frk. Sveske og Sukkersensitiv.
Jeg kan bedst lide kokosgrøden med et frisk/syrligt tilbehør, så min bliver oftest toppet med nogle bær eller lidt frisk frugt. Desuden synes jeg en klat smør klæder grøden utrolig godt. Det smager skønt med det salte smør mod den søde grød og den friske frugt. Mums! :)

kokosgrød collage

Opskrift – Kokosgrød:
2 æg
1 – 1 ½ dl. Kokosmælk, fløde eller lign (jeg brugte Extra Cremy coconutmilk)
1-2 spsk. fint kokosmel (kokosfibre)
½ tsk. Vaniljepulver
Sødning efter smag

Æg og kokosmælk/fløde røres sammen i en gryde og opvarmes. Tilsæt kokosfibrene og kog grøden til den opnår den ønskede konsistens. Smag til med sødning

Kanelomelet..

Denne opskrift fandt jeg hos frk. Sveske, og hvis du savner din søde morgenmad, så er denne kanelomelet et godt bud. Den smager lækkert og er utrolig mættende.
Jeg spiste min omelet med Stevia-nutella. Jeg undskylder for det røvsyge billede! Det smager langt mere appetitligt end det ser ud! :P

SONY DSC

Opskrift – Kanelomelet:
2 æg
1 sjat fløde (eller koksmælk)
1-2 tsk. Kanel
1-2 spsk. sødning (jeg brugte sukrin gold)
1 spsk. fint kokosmel (kokosfibre) eller mandelmel
2 tsk. HUSK
Kokosolie eller smør til stegning

Pisk alle ingredienser sammen i en skål og steg omeletten i smør/kokosolie ved middelhøj varme.
Serves med stevia-nutella, nøddesmør, fløde, friske bær eller hvad du nu har lyst til.. :)

Flere LCHF madpakker.. :)

Ja, det er ikke fordi der er vildt meget nyt under solen, når det kommer til mine madpakke valg. Jeg er stadig vældig glad for rester og variationer over ‘tøm køleskabet’. Og så synes jeg, at jeg efterhånden ser et mønster: Jeg kan virkelig godt lide, at have mange flere forskellige ting med. Sådan lidt af det hele. Måske min egen madpakke-wannabe-buffet? ;)

Første madpakke består af.. ja, rester! Her er det en pizza omelet (min nye yndlingsomelet) med en rest spiskål/æblesalat – godt med olie og citonsaft. Her havde jeg desuden 4 fatbomb fudge med (da jeg vidste, at der ville være kage til de andre. Så er det rart at have et lækkert alternativ selv. :)  )

SONY DSC

Så blev det lidt en ‘tøm-køleskabet’ forestilling. Her blev det en god klat af min tunmoussé med torskerogn (her dog en udgave med mere smør). Hertil en ordentligt portion cremefraiche dressing, cherry tomater og 1 kogt æg. Som dessert/mellemmåltid: 3 små blåbærpandekager og 2 stk hjemmelavet chokolade.

SONY DSC

Her til sidst blev det endnu en omgang rester. I stykke lasagne og 3 gulerødder. Desuden 1 avocado og 1 lille håndfuld saltede mandler.

SONY DSC

Fyldt chokolade – LCHF style, naturligvis! ;)

Det startede egentligt ud med, at jeg ville lave min fatbomb fudge i en variant med hvid chokolade, men så kom jeg til at tvivle på projektet undervejs. Ikke på, hvorvidt det ville smage godt, men mere om det ville være i stand til ‘hænge ordentligt sammen’, når jeg nu brugte hvid chokolade? Jeg valgte dog næsten den samme fremgangsmåde som sidst, men tilføjede ekstra smagsgivere i selve chokolade-massen. Og så hældte jeg den på form – og håbede på det bedste! Og det smagte voldsomt lækkert! Nu er jeg jo selvfølgelig også en sucker for hindbær/lakrids kombinationen.. ;) Det er svært for mig, at beskrive fyldets konsistens, det er lige som det bare forsvinder inde i munden, så den er ikke nær så fast som fudgen. Men stadig lækker, naturligvis! ;)

Jeg overtrak min hvide chokolademasse med mørk chokolade, men der var en del tilbage efterfølgende (jeg brugte en plade på 125g.). Så i den overskydende mørke chokolade hældte jeg en sjat fløde, en stor spsk. kokosolie, 2 spsk. groft kokosmel, 1 tsk. lakridspulver og 1 spsk. frysetørrede hindbær i. Og så røg massen ellers i nogle små silikoneforme, hvorefter de kom en tur i køleskabet. Win! 2 slags chokolade.. ;)

Jeg synes det blev nogle lækre chokolader, og det bedste er, at man jo selv kan variere fyldet, så de efterkommer ens smagsløg. :)

SONY DSC 

Opskrift –  Fyldt chokolade:

1 plade sukkerfri hvid chokolade (min var på 75g.)

1 dåse kokosmælk (kun den fede del, sættes i køleskabet et par timer før)

50g. kokosolie

½ tsk. Passionspulver (jeg brugte denne)

½ tsk. Hindbærpulver (jeg brugte denne)

1 tsk. Lakridspulver (jeg brugte denne)

1 spsk. Frysetørrede hindbær (jeg brugte denne)

I en tykbundet gryde smeltes hvid chokolade, kokosolie og kokosmælk. Rør grundigt rundt og tilsæt de forskellige slags pulver og frysetørrede hindbær. Smag selv til, så du får den, sådan som du bedste synes om.

Hældes i en silikoneform trukket med plastfilm (jeg bruger en rugbrødsform). Stilles på køl i nogle timer, indtil det er fast, gerne til dagen efter.

Når massen har sat sig, skæres den ud i mundrette størrelser, som overtrækkes med mørk chokolade og pyntes med lakridspulver 0g frysetørrede hindbær. Her må du gerne være lidt vaks, så den hvide chokolademasse ikke ’smelter’, men forbliver fast – det gør det noget nemmere at overtrække den med chokolade. ;)

SONY DSC

SONY DSC