Fatbomb: Pimped fudge med kokosmælk! :)

Rundt omkring i blogland, florerer der for tiden med en masse skønne fatbombs. Og det er simpelthen så voldsomt fristende!! :P Jeg har tidligere selv eksperimenteret med dette, i form af min yoghurt med lemon curd: et festfyrværkeri af smør, græsk yoghurt og æggeblomme. ;) Jeg bestemte mig for, at give mig i kast med endnu en af slagsen, hvilket resulterede i disse fudgestykker. Eftersom jeg havde en del coating tilbage fra mine trøfler, så besluttede jeg mig for, at pimpe mine fudgestykker med dette. En beslutning, jeg bestemt ikke fortrød – det gav dem altså lige lidt ekstra umff. ;) Hvis jeg skal beskrive smagen? Så smager de lidt hen ad cremen i en Sarah Berhard kage, bare mere fyldig. Og så føles ‘biddet’ lidt som et stykke koldt nougat. :)

Hvis du ønsker en mælkefri udgave, undlader du blot at tilsætte fløden. :)

SONY DSC

Opskrift – Pimpet fudge med kokosmælk (ca. 20stk.)

100g. mørk chokolade (jeg brugte en 80%)
1 dåse kokosmælk (ikke light!)
50g. kokosolie
30g. piskefløde
½ tsk. vaniljepulver
Et par dråber sødning (jeg brugte flydende stevia)

En dåse kokosmælk sættes i køleskabet. Når det en kold, tager du den øverste del fra og putter det i en gryde. De resterende ingredienser tilsættes, og alle delene varmes langsomt op, til alt er smeltet og du har en ensartet masse – det må ikke koge. Smag til med flydende sødning efter smag. Beklæd en form med platsfilm i bunden (jeg brugte en silikone rugbrødsform – det gør det nemt at trykke fudgen ud, når den er afkølet) og hæld massen heri. Fudgen stilles på køl i nogle timer, evt. til næste dag – hvis du kan vente! ;) Når fudgen er helt kold, skæres den ud i små bidder som vendes i coating (evt. kokos eller hakkede nødder). Sættes på køl og spises kolde – direkte fra køleskabet. :)

Haps, det smager godt. :)

Haps, det smager godt. :)

Tip1

Low carb vaniljecreme – to versioner

Hvis der er noget jeg elsker ved sommeren, så er det jordbær! Almindelig frugt skal spises med et vist mådehold på en low carb kost, mens bær er mere low carb venlige. Men nu er det sommer og dermed mulighed for at få danske jordbær – og det udnytter jeg altså fuldt ud! Så der ryger et par skåle jordbær ned om ugen, carbs eller ej.. ;)

Nu smager danske jordbær jo skønt som de er, men jeg er altså en sucker for sommerklassikeren: jordbær med vaniljecreme! Da ’Mathilde’ udgaven ikke længere er en mulighed, laver jeg til min egen version. Og den er nem at gøre paleo venlig – man bruger bare kokosmælk i stedet for piskefløde. Denne version kræver jo selvfølgelig, at man kan lide smagen af kokos (!!! ;) ) men så får man altså også meget mæthed for pengene! Jeg kæmper nogen gange med at spise en hel portion.. Meeeen.. Den almindelige flødevariant er stadig favoritten hos mig, selvom det kræver flere kuldrater på den daglige konto. ;) Man kan dårligt nok kalde det en opskrift, men da det er så stor en del af mit mad repertoire for tiden, synes jeg alligevel, I skulle have den med på vejen. Især jordbær elskerne – ligesom mig. :)

SONY DSC

Klassisk vaniljecreme – lavet på piskefløde.

Opskrift – Low carb vaniljecreme: to versioner.

1 bægre æggeblomme

1 spsk. Sukrin+

½ tsk. Vaniljepulver

¼ piskefløde

Pisk æggeblomme, vaniljepulver og sukrin+ luftig i en skål. Pisk fløden stiv og vend den i æggemassen.

Ved paleo versionen er stort set det samme. Kokosmælken stilles i køleskabet et par timer før brug. På den måde deler den sig i to dele. Når den er kold, tager du den øverste fede del og pisker ligesom almindelig fløde. Pisk æggeblomme, vaniljepulver og sukrin+ luftig i en skål og vend massen ned i kokosfløden.

SONY DSC

Paleo venlig vaniljecreme – lavet på kokosmælk.

Low carb boller

Hovsa! Jeg skylder vist en opskrift på 2 slags low carb boller, som jeg havde med i indlægget i torsdags. Disse opskrifter skal I bestemt ikke snydes for, så de kommer her.. Undskyld forsinkelsen! :)

SONY DSC

Opskrift – Chokolade/bananboller (12 stk.):

6 æg

1 dl. Kokosmælk

1 dl. Piskefløde

1 banan

75g. fedtreduceret mandelmel

30g. mørk chokolade (jeg brugte Cavaliers, sødet med stevia)

15g. bagepulver

1 knivspids salt

45g. fiberhusk (den gule)

40g. sødning

Mos bananen med en gaffel. Bland og pisk alle de våde ingredienser + bananen i en skål. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk godt igennem. Lad dejen hvile ca. 10min. Form dejen til små boller og sæt dem på en bageplade. Hvis dejen er meget klistret, så prøv at komme vand på hænderne.

Bages ca. 15min. ved  200grader.

 

Opskrift – Neutrale boller  (10 stk.)

6 æg

1,5 dl. Kokosmælk

1 dl. Piskefløde

40g. fedtreduceret mandelmel

40g. sesammel (jeg brugte den fra funktionel mad)

20g. bagepulver

45g. fiberhusk (den gule)

½ tsk. Salt

30g. sødning

Bland og pisk alle de våde ingredienser. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk godt igennem. Lad dejen hvile ca. 10min. Form dejen til små boller og sæt dem på en bageplade. Hvis dejen er meget klistret, så prøv at komme lidt vand på hænderne.

Bages ca. 15min. ved  200grader.

SONY DSC

Xenia’s chokoladet chokoladelagkage – med et hindbærtwist! ;)

Som jeg skrev igår, så har den virkelig stået i kagens tegn her på det sidste. Og efter succesen med Xenia’s kokos- og limekage, ville jeg forsøge mig dens chokolade pendant: den chokoladet chokoladelagkage! Jeg bestemte mig for at give den et lille twist, og lavede en omgang hindbærcoulis, som jeg lagde mellem lagene. Det skulle vise sig at være en rigtig god idé; kombinationen af den syrlige hindbær og den dybe smag fra chokoladen var slet ikke til at stå for! :P

Igen lavede jeg en lidt mindre sød udgave, og brugte derfor lidt mindre sødning, men blandede en smule agavesirup i selve dejen i stedet. Derudover tilføjede jeg smule hakket mørk chokolade i dejen til kagebundene. Jeg havde dog ikke helt nok fløde og chokolade til ganachen, så jeg kastede mig ud i en metode der bestemt ikke lykkedes! Jeg piskede 1/2 liter fløde til skum, hvorefter jeg hældte 100g. smeltet mørk chokolade over, og smagte det til med 20g. agavesirup. Det kan man ikke! Konsistensen blev ret underlig, og udseendet ikke alt for køn.. Ja ja, men det smagte åndssvagt godt alligevel! ;) Så bare roligt; følgende opskrift er kun min version af chokoladebunden! Opskriften på chokoladeganachen 100% fra Xenia – så er vi sikre på, at der ikke sker lignende fejltagelser! ;)

Total dårligt nillede.. Men vi var gået igang, da jeg opdagede at jeg havde glemt at tage et billede af herligheden! - tsk tsk! ;)

Total dårligt billede – yder slet ikke kagen retfærdighed! Men vi var gået igang, da jeg opdagede at jeg havde glemt at tage et billede af herligheden! – tsk tsk! ;) Bemærk desuden udseendet på min sære ‘ganache’.. Ups! ;)

Xenia’s Chokoladet chokoladelagkage – med et hindbærtwist:

Kagebunde:

6 æg

140g. sukrin+

150g. smeltet smør

500g. creme fraiche (jeg brugte 18%)

1 lille dåse kokosmælk

125g. fint kokosmel (kokosfibre)

3 spsk. husk

3 tsk. bagepulver

6 spsk. kakaopulver

10g. agavesirup

25g. hakket mørk chokolade

Fremgangsmåden er ligesom sidst: Smørret smeltes og afkøles lidt. I skål piskes æggene med sødningen til det bliver luftigt. Kokosmel, bagepulver og kakao sigtes ned i æggene. Tilsæt de resterende ingredienser og rør dejen grundigt med en elpisker. Lad dejen hvile i ca. 10 min., og rør derefter dejen igennem igen. Derefter hældes dejen i en springform beklædt med bagepapir. Bages i ca. en time ved 180 grader.

 

Hindbærcoulis:

170g. frosne hindbærcubes (pureret og siet hindbær)

Sødning efter smag

Hindbær og sødning koges let op i en gryde. Afkøles.

 

Chokoladeganache:

300g. mørk chokolade

1 liter piskefløde

Evt. lidt flydende sødning.

Den mørke chokolade hakkes. Opvarm langsomt fløden ved lav varme. Lige inden den når kogepunktet, tages det af varmen, og hældes over chokoladen. Rør rundt, indtil al chokoladen er smeltet og din chokoladeganache er fin og jævn. Smag evt. til med lidt sødemiddel, hvis den er for kraftig i smagen. Sæt den på køl og lad den blive helt kold.

Når alle delene er blevet kolde, kan kagen samles (jeg lavede faktisk min kagebund dagen inden). Del kagenbunden på tværs i tre dele. Fordel hindbærcoulis på hvert lag. Chokoladeganache fordeles ligeledes på hvert lag, samt på siderne og toppen. Ligesom kokos citronkagen, bliver denne kage bestemt ikke dårligere af at blive lavet i god tid, så den kan ’sætte sig’ lidt. :)

Kokos citronkage

I det sidste stykke tid, har den virkelig stået på fødselsdage og kommen-sammen halløj for mit vedkommende. Og når der går lidt ’sammenskudsgilde’ i den, har jeg en tendens til, at ’sætte mig på desserten’. Det skal jo selvfølgelig ikke forståes bogstaveligt!! ;) Men det er ofte når det kommer til desserten, at det kan give lidt udfordringer af være low-carber, da der her ofte er skruet op for mel og sukker. Det er lidt nemmere at styre uden om kulhydraterne til de andre måltider, da der næsten altid serveres kød og grønt. Derfor er det jo mega praktisk at lave desserten selv – så man er sikker på, at man kan spise med! :)

Jeg har i denne omgang tyet til Xenia’s blog, hvor hun har et væld af lækre sager! Arhmen, altså.. :P Så det kan godt være at der går lidt ‘Xenia kage’ i den, de næste par dage, men jeg synes ikke I skulle snydes for de lækre resultater. Desuden har jeg ændret en anelse i opskrifterne, da jeg ikke lige havde adgang til alle ingredienserne.. Det første der skulle prøves var denne opskrift – dog med modifikationer, da jeg ikke kunne få økologisk lime nogen steder. Så min blev en kokos citronkage istedet. Desuden er min tand blevet mindre sød (what??!) efter jeg slog over til low-carb, så jeg sparede også en anelse på sødningen. Den version jeg endte ud med, får I her..

citronkage1

Opskrift  – Koskos/citronkage:

Kagebund:

6 æg

140g. sukrin+

20 g. agavesirup

150 g smeltet smør

500 g creme fraiche (jeg brugte 18%)

1 lille dåse kokosmælk (165ml.)

125 g fint kokosmel (kokosfibre)

3 spsk husk

3 tsk bagepulver

1 tsk. vanillepulver

Smørret smeltes og afkøles lidt. I skål piskes æggene med sødningen til det bliver luftigt. Kokosmel og bagepulver sigtes ned i æggene. Tilsæt de resterende ingredienser og rør dejen grundigt med en elpisker. Lad dejen hvile i ca. 10 min., og rør derefter dejen igennem igen. Derefter hældes dejen i en springform beklædt med bagepapir. Bages i ca. en time ved 180 grader. Lad kan køle heeeelt ned, inden du begynder at samtte den til med frosting.. ;)

Du kan passende riste 1/2 dl. kokosmel imens oven alligevel er tændt. Men hold øje – pludselig går det pænt stærk! ;)

Citron frosting:

500g. philadelphia (eller anden flødeost)

150g. g blødt smør

75g. sukrinmelis

2-3 spak. citronskal fra økocitron

saft fra 1/2 citron

1 spsk. agavesirup

I en skål pisker du smør og flødeost grundet sammen, hvorefter du tilsætter citronsaft og citronskal. Smag til med sukrinmelis og agavesirup. Det er meget individuelt, hvor sødt man vil have tingene, men vær ikke bange for at gøre frostingen lidt til den sure side – det udligner sig, når det spises sammen med kagebunden.

Skær kagebunden over på tværs og fordel ca. 1/3 af frostingen på den ene bund og læg derefter den anden bund ovenpå. Smør resten af frostingen ud på resten af kage.

Jeg gjorde ligesom Xenia, og dryssede ristet kokos på siderne – det synes jeg nemlig så brand godt ud! :)

Stilles på køl. Kagen tager bestemt ikke skade af at ’sætte sig’, faktisk synes jeg, at den om muligt, var endnu bedre på andendagen.

citronkage2

citronkage3

Mørbrad/chorizogryde

Jeg er virkelig tosset med denne ret: mørbrad/chorizogryde. Den fede og krydrede spanske pølse klæder virkelig det magre svinekød, og smagen rundes endnu mere af, grundet kokosmælkens sødme. Hvis du ikke har eksperimenteret med det før, kan jeg kun opfordre dig til at komme i gang! :)

 SONY DSC

Opskrift – Mørbrad/chorizogryde

3 spsk. olie
150 – 200 g. chorizo (jeg foretrækker den fra princip!)
2 spsk. røget paprika (eller almindelig)
3 store løg 
3-5 fed hvidløg
½ chilifrugt (afhængigt af, hvor stærk man vil have den)
3 -4 røde peberfrugter 
2 svinemørbrad – afpudset (ca. 900g.)
1 dåse tomatpuré (140g.)
1 dl. Kokosmælk
250g. Piskefløde
salt og peber

I en stor gryde brunes chorizopølsen af i olien sammen med paprikaen. Herefter tilsættes løg og hvidløg, som får lov at simre lidt. Spæd evt. lidt vand til. Herefter tilsættes peberfrugt og chili, som også lige skal tage lidt farve. Så tilsættes svinemørbraden, som lige brunes en anelse af. Herefter er det tomatpuréen, kokosmælken og flødes tur til at komme i. Lad retten simre i 20-30 minutter og smag til med salt og peber.

Man kan evt. lave den ren paleo og undlade at putte piskefløde i, men i stedet bruge mere kokosmælk. Personligt foretrækker jeg, at der kommer lidt ægte fløde i – det runder altså smagen af på en helt særlig måde! :)

SONY DSC

SONY DSC