Mælkefri jordbærsmoothie med chokoladelåg.. :)

Puha.. Her i sommervarmen har jeg måttet justere lidt i fedt- og kulhydratindholdet i min kost. 30+ grader inviterer ikke ligefrem til at spise store mængder af fedt – i hvert fald ikke hos mig. Jeg har i stedet lyst til frisk frugt, grøntsager, søde og kolde ting – og knapt så meget smør og ost. ;) Så min kost været sådan lidt lowercarb – lowerfat-agtig. Nå, men en af dagene, hvor jeg havde lyst til lidt frisk/sødt/koldt, lavede jeg så denne mælkefri jordbærsmoothie med chokoladelåg. Damn, det smagte godt – og mættede vanvittigt! :P

jordbærsmoothie

Mælkefri jordbærsmoothie med chokoladelåg (2 portioner):
Chokoladelåg:
50 gram mørk chokolade
Ca. 1 dl. extra creamy coconut milk

Smelt chokoladen over vandbad. Tilsæt kokosmælken i lidt ad gangen og rør rundt til du har en dejlig ensartet chokoladesauce.

Jordbærsmoothie:
150 – 200 gram jordbær (frosne)
½ banan (gerne frossen)
1 – 2 dl. extra creamy coconut milk
½ tsk. Vaniljepulver
Evt. sødning
Evt. en sjat vand

Kom hele molevitten i en blender og blend til du har en cremet smoothie.

Hæld jordbær smoothie i to glas og hæld chokoladesaucen på toppen. Pynt evt. med frysetørrede jordbær, hakkede nødder eller lidt lakridspulver. :)

4 thoughts on “Mælkefri jordbærsmoothie med chokoladelåg.. :)

  1. Hej Katrine,
    Er lige nysgerrig – holder du dig stadig på 2-2½ måltid pr. dag, når du lever lowercarb-lowerfat?
    Jeg er selv gået mere i retning af paleo efter mælken er røget ud, men det kræver også tre store måltider plus det løse ;)
    Lækker mælkefri snack iøvrigt :)
    KH
    – frk. sveske

    • Hej Svekse :)

      Altså, nu har jeg jo sommerferie, så min kost er nok sådan lidt hulter til bulter. ;)
      Men nej, jeg oplever ikke den samme mæthed. Faktisk kan jeg ret hurtigt blive sulten igen efter eksempelvis morgenmaden. Om det så er den manglende fedt, der gør det eller det er den forhøjede mængde kulhydrat, det er jeg så ikke sikker på. Jeg forsøgte mig endda med en skål glutenfri havregrød en dag. Det smagte fantastisk, men jeg var også sulten halvanden time efter.. :P Men jeg har klart sværere ved at styre min ‘snack lyst’. Men jeg har altså også bare spist lige hvad der har passet mig af frugt og grønt – uanset de mange carbs. ;)

      Men sjovt nok, så har jeg også levet sådan lidt paleo-agtig det sidste stykke tid. Jeg fik lige lidt fløde i sovsen igår, men ellers ikke. Igen tror jeg helt bestemt, at det er varmen der spiller en. Jeg magter sgu ikke alt det fedt så! :P

      Ja, det bliv lige et lidt hist og pist svar, du fik dig der.. ;)

      KH. Katrine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *