Mælkefri jordbærsmoothie med chokoladelåg.. :)

Puha.. Her i sommervarmen har jeg måttet justere lidt i fedt- og kulhydratindholdet i min kost. 30+ grader inviterer ikke ligefrem til at spise store mængder af fedt – i hvert fald ikke hos mig. Jeg har i stedet lyst til frisk frugt, grøntsager, søde og kolde ting – og knapt så meget smør og ost. ;) Så min kost været sådan lidt lowercarb – lowerfat-agtig. Nå, men en af dagene, hvor jeg havde lyst til lidt frisk/sødt/koldt, lavede jeg så denne mælkefri jordbærsmoothie med chokoladelåg. Damn, det smagte godt – og mættede vanvittigt! :P

jordbærsmoothie

Mælkefri jordbærsmoothie med chokoladelåg (2 portioner):
Chokoladelåg:
50 gram mørk chokolade
Ca. 1 dl. extra creamy coconut milk

Smelt chokoladen over vandbad. Tilsæt kokosmælken i lidt ad gangen og rør rundt til du har en dejlig ensartet chokoladesauce.

Jordbærsmoothie:
150 – 200 gram jordbær (frosne)
½ banan (gerne frossen)
1 – 2 dl. extra creamy coconut milk
½ tsk. Vaniljepulver
Evt. sødning
Evt. en sjat vand

Kom hele molevitten i en blender og blend til du har en cremet smoothie.

Hæld jordbær smoothie i to glas og hæld chokoladesaucen på toppen. Pynt evt. med frysetørrede jordbær, hakkede nødder eller lidt lakridspulver. :)

LCHF banankage – paleo venlig! :)

I weekenden står den på børnepasning for mit vedkommende. Og så skal der selvfølgelig hygges om de små poder (Små og små. De er hhv. 4, 12 og 14 ;)) Så i dag satte jeg mig for at lave en kage, som forhåbentligt alle ville kunne lide – og som også ville kunne opfylde mine LCHF krav.. ;) Valget faldt på en banankage (bananen er selvfølgelig ikke verdens mest low carb!), og jeg prøvede mig lidt frem i køkkenet. Og den blev BRAND GOD! Og så kan stort set ALLE spise med, den blev nemlig uden sukker (hvis du vælger sukrin gold), uden mælkeprodukter, uden nødder og uden mel. Men med masser af smag alligevel! :)

Nu er jo ikke udpræget paleo connaisseur, og jeg ved, at der findes en stor spændevidde ift. hvor liberal man er, så prøv dig lidt frem med ingredienserne. Jeg er sikker på, at eksempelvis sukrin gold/kokossukker sagtens ville kunne erstattes med dadelsirup eller hvilken som helst sødning, der er mest paleo venlig.. ;)

SONY DSC

Opskrift – LCHF banankage:

6 æg
80 g. sukrin (gold) eller kokossukker
30 g. smagsneutral olie
75 g. fint kokosmel (kokosfibre)
2 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljepulver
1 spsk. fiberhusk
2-3 moste bananer (ca. 250g.)

Æg og sukrin piskes let luftigt. De resterende ingredienser piskes i og dejen røres godt igennem. Hældes i en form, og bager ca. 40-45 minutter ved 200grader.

Pyntes med chokoladeglasur, lavet af 50g. mørk chokolade og 1-2 spsk. kokosolie, som opvarmes let i en gryde.

SONY DSC

Low carb boller

Hovsa! Jeg skylder vist en opskrift på 2 slags low carb boller, som jeg havde med i indlægget i torsdags. Disse opskrifter skal I bestemt ikke snydes for, så de kommer her.. Undskyld forsinkelsen! :)

SONY DSC

Opskrift – Chokolade/bananboller (12 stk.):

6 æg

1 dl. Kokosmælk

1 dl. Piskefløde

1 banan

75g. fedtreduceret mandelmel

30g. mørk chokolade (jeg brugte Cavaliers, sødet med stevia)

15g. bagepulver

1 knivspids salt

45g. fiberhusk (den gule)

40g. sødning

Mos bananen med en gaffel. Bland og pisk alle de våde ingredienser + bananen i en skål. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk godt igennem. Lad dejen hvile ca. 10min. Form dejen til små boller og sæt dem på en bageplade. Hvis dejen er meget klistret, så prøv at komme vand på hænderne.

Bages ca. 15min. ved  200grader.

 

Opskrift – Neutrale boller  (10 stk.)

6 æg

1,5 dl. Kokosmælk

1 dl. Piskefløde

40g. fedtreduceret mandelmel

40g. sesammel (jeg brugte den fra funktionel mad)

20g. bagepulver

45g. fiberhusk (den gule)

½ tsk. Salt

30g. sødning

Bland og pisk alle de våde ingredienser. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk godt igennem. Lad dejen hvile ca. 10min. Form dejen til små boller og sæt dem på en bageplade. Hvis dejen er meget klistret, så prøv at komme lidt vand på hænderne.

Bages ca. 15min. ved  200grader.

SONY DSC