Pulled beef..

Forleden lavede jeg en omgang pulled beef – min absolutte favorit af det der pulled halløj. ;) Jeg ejer ikke stegeso, så jeg plejer bare at lave det i et almindeligt ildfast fad. Men denne gang lavede jeg det lidt anderledes, hvilket resulterede i mit bedste forsøg indtil nu. Det var virkelig godt! :D

Jeg lavede en marinade ud af det jeg havde i køkkenet, derfor er ingredienslisten mere til inspiration end den er fuldstændig. Hvis jeg havde haft lidt flere krydderier, eksempelvis spidskommen eller sennepsfrø, så havde jeg nok også smidt det i marinaden. Så brug nedenstående som inspiration og fyld på med dine egne yndlingskrydderier. :)

Det, jeg gjorde anderledes denne gang var, at jeg delte oksekødet i 4-6 mindre stykker og tilsatte lidt vand i det ildfaste fad. Det bragte desuden tilberedningstiden langt ned, hvorfor det kun tog ca. 5 timer førend det var helt absurd pulled-mørt. ;)

Pulled beef 1

Opskrift – Pulled beef

Ingredienser:
1-1,5 kg. stykke oksekød (jeg brugte vist en okseklump)

Marinade:
2 spsk. Tomatpuré
½ dl. Olie
3-5 finthakket fed hvidløg
1-2 spsk. Kokossukker
1-2 spsk. Paprika (evt. røget)
Cayennepeber
Salt
Peber
Frisk timian
(Evt. spidskommen, sennepsfrø eller lign.)

Fremgangsmåde:
Aftenen inden: Rens kødet for synlige sener og fedt. Skær klumpen i 4-6 store stykker. Kom kødet i en plasticpose.
Bland alle ingredienserne til marinaden og smag til. Hæld marinaden over kødet og slå en knude på posen. Fordel marinade godt. Kom evt. en ekstra pose uden over, hvis du vil sikre at dit køleskab ikke kommer til at lugte af hvidløg. ;) Lad kødet marinere natten over.
Næste dag – 5-6 timer før spisetid – kommes kødet i et ildfast fald. Hæld 1 -2 dl. vand ved kødet og dæk fadet med stanniol.
Stil den i oven ved ca. 110-120 grader (jeg bruger ”almindelig oven”) indtil det er mørt, altså ca. 5-6 timer.
Den sidste times tid fjernes stanniolen, så marinade kan ’koge ind’.
Hvis marinade stadig føles lidt for tynd, så kan du reducere den ved at koge den op i en gryde.
Pil kødet fra hinanden med to gafler, hæld marinaden over og fordel det godt rundt i kødet. Enjoy. :)

Pulled beef 2

Så blev det min tur til at lave wannabe kanelsnegle.. ;)

Okay.. Jeg ved godt, at jeg er en seriøs last mover på disse små kanel-banditter. Jeg har virkelig set dem overalt, så jeg ved ikke rigtig hvor idéen stammer fra? Så jeg kan desværre ikke kreditere med et link. Så hvis det er dig – then let me know.. :)

Nå, men jeg tog udgangspunkt i opskriften hos frk. Sveske, men endte alligevel med at gøre det lidt anderledes. Ikke fordi jeg som sådan ville lave det anderledes, men mere af bekvemmelighedsårsager. Jeg bagte nemlig min dej/kage/bund eller hvad det nu hedder, i ovnen. På den måde kunne jeg hurtigt smække dejen sammen og lade den passe sig selv, mens jeg hoppede i bad. Det synes jeg jo var super praktisk.. :P Turen i ovnen gjorde dog, at ’kagen’ blev mere stiv i det, end den ville have været, hvis den var blevet stegt på panden. Derfor knækkede den lidt hist og pist, da jeg ville rulle den sammen. Men det er jo ikke noget der gør, at den smager dårligere, vel? ;)

Desuden lavede jeg dobbelt portion, så jeg havde morgenmad (og/eller snacks) til et par dage. Og det kunne den altså sagtens klare. :)

Alt i alt en rigtig lækker morgenmad – der oven i købet slet ikke smager af æg! :P

SONY DSC

Opskrift – Wannabe kanelsnegle:
4 æg
Ca. 1 dl. fløde
2 spsk. fint kokosmel (kokosfibre)
2 spsk. sukrin gold
1 nip salt

Kanel creme:
Ca. 50g. smør
2-3 spsk. kanel
Sukrin gold eller kokossukker efter smag

Pisk alle ingredienserne sammen og hæld dejen ud på en bageplade beklædt med papir. Bages ca. 15min. ved 180 grader eller til den er lækker lysebrun. Ladt kagen svale lidt efterfølgende, inden du kommer kanelcremen på.

Rør ingredienserne til kanelcremen sammen, og fordel cremen på den afkølede dej. Rul den sammen og skær rouladen i små skiver. Top evt. med mere kanel, sukrin gold/kokossukker og mandelsplitter.

SONY DSC

Saltede pekannødder

For en uges tid siden lavede jeg disse pekannødder – og nu er glasset desværre tom! :P Jeg ved ikke hvad det er med mig, men jeg har sådan nogle periodevise cravings efter et eller andet bestemt, hvorfor jeg så spiser det hele tiden. Lige for tiden er det så saltede pekannødder – og også lige chorizo! ;)

Jeg oplever desværre, at det er ret svært at finde saltede pekannødder i butikkerne? De er allerhøjst at finde i en eller anden mix-pose, sammen med en masse andre nødder? Men så er det jo godt, at man kan lave dem selv.. ;)

Jeg var et smut forbi Xenia efter en opskrift, og de var supergode. Prøv dem! :)

SONY DSC

Opskrift – Saltede pekannødder:
200 g. pekannødder
2-3 dl. vand
1 spsk. groft salt
Chili, krydderier eller lign. hvis du har lyst.

Forvarm ovnen til 150 grader.
Hæld nødder, vand og salt (og krydderier) i en pande og bring det i kog. Lad det simre indtil vandet er fordampet.
Hæld nødderne på en bageplade beklædt med bagepapir og tør mandlerne 20-30 min. i ovnen.

SONY DSC

Kokosæg

For nogle dage siden fik jeg endelig prøvet kokosæggene, som Anne har på sin blog, og som har fristet lige siden de dukkede op første gang. Opskriften er super nem – der er vitterligt næsten ingen ingredienser, og alligevel er den virkelig velsmagende. :) Jeg synes, de smager lidt a la kokostoppe – bare med et lidt blødere bid. Og hvem vil ikke gerne spise kokostoppe til morgenmad? ;)
Jeg tilsatte lidt sukrin gold i min dej, da jeg nok er lidt en sucker for søde ting. Dem kan du jo bare udelade, hvis du ikke er tosset med sukkererstatninger. :)

Jeg spiste mine kokosæg med cremefraiche rørt med lakridspulver og lidt friske bær. En virkelig skøn kombi! :) Og nå ja, så lige lidt rød juice on the side.. ;)

SONY DSC

Opskrift – kokosæg:
1 æg
1 dl. alm. Kokosmel
1 tsk. Sukrin gold (kan udelades)
Lidt vaniljepulver
1 nip salt
Kokosolie til stegning

Rør alle ingredienserne sammen, og steg dem gyldne på panden i kokosolie.

SONY DSC

SONY DSC

Chorizo/feta deller

Jeg har vist et lille hængeparti? Jeg menes at have flashet disse chorizo/feta deller en million gange, om ikke andet, så sådan i forbifarten med nogle inspirationsindlæg? I hvert fald har jeg nærmest fryseren fuld af dem, fordi de er så velsmagende – og nemme! Jeg hiver et par op af fryseren op morgenen, og så er de klar til at blive spist til frokost. Det sker også ofte, at jeg spiser dem til morgen, hvis jeg lige er lidt doven.. :P

Jeg kan rigtig godt lidt at lave frikadeller i ovnen. Både fordi, de passer sig selv, men også fordi, jeg godt kan lide den skorpe det giver. Og så skal man heller ikke bekymre sig om, hvorvidt de falder fra hinanden, som man skal, når man steger/vender dem på panden.. ;)

Jeg laver altså en ordentlig portion, når jeg laver dem, så hvis du ikke gider halvanden bradepande med frikadeller, så må du lige justere lidt i opskriften.. ;)

SONY DSC

Okay, det er altså virkelig svært, at få frikadeller til at se lækre ud! :P

Opskrift – Chorizo/feta deller – ca. 30-40stk.:
2 pakker svinefars (mine var på 400g. og gav 800g. i alt)
150-200 g. chorizo
3 store løg
1 revet squash
2 æg
1 pakke feta (200g.)
2-3 spsk. røget paprika (almindelig kan også bruges, røget paprika har bare en dejlig aroma)
Lidt chilipulver (kan udelades)
1 sjat piskefløde (til at justere konsistensen)
Salt og peber

Skær chorizoen i små stykker, steg det let gylden på en pande i lidt smør/olie. Hak løgene og riv squashen imens.
Hæld løg, squash, æg, feta, paprika, (chili), salt og peber i skål. Tilsæt chorizo + dets stegefedt. Rør det hele godt rundt med en gaffel (eller brug en røremaskine eller lign). Smid farsen i skålen og rør godt rundt. Hæld piskefløde i lidt ad gangen, indtil du får den ønskede konsistens.
Beklæd en bageplade med papir. Brug en ske til at forme frikadellerne med og læg dem på bagepapiret.
Bages i 20-30 minutter ved 200grader.

LCHF pizzasnegle..

For et par måneder siden bragte jeg opskrifter på LCHF kanelsnegle og LCHF pølsehorn, og en af bloggens læsere kommenterede: ’at denne opskrift skulle udsættes for pizzasnegle’. Jamen altså, det var jo en tossegod idé, og det kunne jeg simpelthen ikke have siddende på mig: det måtte afprøves. Og hermed gjort! Og resultatet var lovende. Og de smagte ganske fortrinligt. Yay! :)
Jeg kom pesto, skinke og ost i mine, men her er det i princippet kun fantasien der sætter grænser. Så smid lige det fyld i, du lyster.. :)
Pizzasnegle er jo virkelig perfekte til madpakken eller den lille sult. Og jeg har tjekket; de kan sagtens klare en tur omkring fryseren. Jeg pakkede mine ned enkeltvis, så de er lige til at tage op om morgenen, inden man bevæger sig ud af døren.. :)
Jeg har igen smidt lidt ’backstage billeder’ af processen i indlægget. Håber det kan hjælpe jer lidt? :)

SONY DSC

Opskrift – LCHF pizzasnegle (ca. 12 stk.):
3 æg
1,5 dl. Piskefløde
25g. fedtreduceret mandelmel
25g. sesammel
1,5 spsk. bagepulver
1/2 – 2/3 dl. Fiberhusk (den gule)
½ tsk. salt
Desuden: pesto, skinke, ost eller lign.

Rør æg og fløde sammen med en elpisker. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk dejen godt igennem. Lad dejen hvile ca. 10min.
Læg et stykke bagepapir på bordet og gør overfladen våd med lidt vand. Klask dejen ud på bagepapiret. Med våde hænder fordeler du dejen til en firkant.
Læg et stykke bagepapir ovenpå og vend det om, så dejen ender på det nye stykke bagepapir. Fordel pesto, skinke og ost på dejen. Brug bagepapiret til at rulle den sammen som en roulade.
Skæres i 10-12 små stykker (dyp evt. kniven i lidt vand, hvis dejen klistrer lidt), og lægges i muffinsforme. Drys lidt ekstra ost på toppen – man skal nødig gå ned på ost.. ;)
Bages ca. 20min. ved 200grader eller indtil de er gyldne.

pizzasnegle collage 1

pizzasnegle collage 2

Karrymørbrad/pølse gryde

Jeg er jo egentligt ret stor fan mørbrad/chorizo gryden, men en gang imellem trænger man bare til variation. Så denne gang blev det til en karry udgave. :)
Jeg er ret glad for svinemørbrad. Det er virkelig en taknemmelig størrelse at arbejde med – der skal pænt meget til for at man f***er det op. Det er bliver bare altid mørt.. ;)
Jeg spiste min mørbradgryde med en omgang LCHF proteinpasta + en klassisk tomat/fetasalat med oliven. Der skulle ligesom lidt grøntsager ind i måltidet.. ;)

SONY DSC

Opskrift – Karrymørbrad/pølse gryde (6-8 portioner):
50g. smør
3 store spsk. gul karrypasta (jeg brugte en fra Blue Dragon)
1 spsk. karry
3 løg
2 afpudsede svinemørbrad
4-5 gode pølser
½ liter piskefløde
Salt og peber

I en stor gryde smeltes smør, og karrypasta og karry ’brændes let af’ deri. Mørbradene afpudses og skæres i små stykker, ligesom pølserne også skæres i skiver. Løgene hakkes groft. Kød, pølser og løg hældes i gryden, hvor det brunes let af. Tilsæt fløde og lad retten simre en lille halv time. Lad fløden koge ind, så sovsen tykner. Hvis tålmodigheden ikke er til det, så jævn sovsen med flødeost, guarjævning eller lign. :)
Smag retten til med salt og peber.

LCHF proteinpasta (ca. 2 portioner):
2 æg
70g. flødeost
2 spsk. husk

Pisk æg, ost og husk sammen med en elpisker. Beklæd en bageplade med bagepapir. Hæld dejen ud på bagepapiret og bred det ud som en stor firkant med en dejskraber eller lign. Bages ved 150 grader i ca. 15min. Når den er færdigbagt rulles den sammen og skæres i tyndes strimler.

SONY DSC

LCHF kernerugbrød..

I dag tager jeg tråden op, hvorfra jeg slap den i fredags, nemlig med at opdatere lidt på manglende opskrifter. Så nu kommer der lige endnu en bunke indlæg på én gang, hvor mange stadig er inden for morgenmadsgenren.
Dagens første er det nok så berømte og berygtede kernerugbrød/stenalderbrød – kært barn har mange navne. I sin tid fandt jeg inspirationen hos Tatjana, men brødet findes også i et utal af versioner på stort set alle low carb/paleo/LCHF blogge. Og med rette, eftersom de fleste af os, er ret tossede med det klassiske danske rugbrød. :) Og egentligt handler det bare om at bruge de nødder og kerner du har på lager, så prøv dig frem og byt endelig ud i ingredienserne. :)
SONY DSC
Opskrift – LCHF rugbrød (kernebrød):
2 dl. Høfrø (malet til mel)
1 dl. Hasselnødder  el. valnødder (malet til mel)
1 dl. Solsikkekerner (malet til mel)
1 dl. Solsikkekerner
1 dl. Græskarkerner
1 dl. Sesamfrø
1 dl. Chiafrø
1 dl. Husk (den grønne)
1-2 tsk. salt (alt efter hvilken type du anvender)
1 dl. Olivenolie
5 æg
½ revet squash

Alle ingredienser hældes i en skål og røres sammen. Hvis dejen enten er for våd eller for tør, kan du tilsætte lidt ekstra ’mel’ eller olie/æg.
Hæld dejen i en silikonerugbrødsform og bag brødet 1 time ved 160grader.

LCHF pølsehorn version 2.0 ;)

I lørdags løftede jeg jo sløret for, at jeg havde forsøgt mig med en ny opskrift på pølsehorn. Og den skal I naturligvis ikke snydes for. Og hvis jeg selv må sige det, så er disse langt bedre! :)

Jeg lavede halvt pølsehorn, halvt almindelige boller ud af min portion. Og der kunne godt have været mindre dej på mine pølser, så du kan altså forvente ca. 12 pølsehorn ud af sådan en portion.

Ligesom i går, så tog jeg lidt billeder undervejs, så I ville få en fornemmelse af dejen før/efter bagning. Og ligesom ved gårsdagens kanelsnegle, så er våde hænder altså alfa omega. :)

OBS! 1. juni 2014 – Mængden af bagepulver et rettet lidt ift. tidligere efter henvendelse og gode råd fra søde læsere. :)

SONY DSC

Opskrift – LCHF pølsehorn version 2.0 (12 stk.):
6 æg
2,5 dl. Piskefløde
40g. fedtreduceret mandelmel (jeg brugte den fra Funktionel Mad)
40g. sesammel (jeg brugte den fra Funktionel Mad)
2 – 3 tsk.  bagepulver (strøgne)
1 – 2 tsk. sukrin (kan udelades)
45g. fiberhusk (den gule)
½ tsk. Salt
Desuden 6 gode pølser

Bland og pisk alle de våde ingredienser. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk godt igennem. Lad dejen hvile ca. 10min.

Gør hænderne våde, og ta’ lidt dej af gangen og tryk det fladt ned i din håndflade. Kom pølsen ovenpå og tryk dejen sammen omkring pølsen.

Lægges på en bageplade og bages 15 – 20min. eller til de er gyldne ved  200grader.

pølsehorn collage

LCHF risengrød…

Jeg må indrømme, at en af de ting jeg savner allermest ved LCHF er grød – og jeg er desværre aldrig blevet rigtig dus med chia-grøden. Så jeg har hele tiden været på jagt efter det ’perfekte grød alternativ’. Rundt omkring i blogland er kokosgrøden dukket op, hvilken jeg prøvede for første gang i søndags, og jeg synes den smagte dejligt! Yay! :)

For en uges tid siden, faldt jeg over denne skønne paleo-blog, hvor Lykke havde lavet en paleo-variant over risengrøden. Arhmen altså, hvor perfekt er det ikke lige? Risengrød er jo toppen! Jeg ved godt, at det måske ikke ligefrem er årstiden, men jeg kastede mig ud i den alligevel. Godt nok lavede jeg den lidt på min egen måde, da jeg brugte kokosfibre i stedet for at kværne den grove kokosmel (som jeg var løbet tør for!), så resultatet af Lykkes grød har sikkert været anderledes.. :)

Det er nok en grød der vil dele vandene.. Okay, den smager jo ikke fuldkommen ligesom risengrød, den har en anden konsistens, men den var slet ikke dårlig. Smagen var dejlig. Og jeg er forbavset over, hvor lidt man egentligt kunne smage blomkålen. Jeg vil uden tvivl kaste mig ud i grøden igen, dog er der steder jeg evt. ville tweake den lidt efter mine smagsløg.

Jeg brugte selvfølgelig den ’forkerte kokosmel’, hvilket resulterede i, at jeg synes den var lidt ’melet’. Dette undrer mig dog en smule, da jeg ikke bemærker denne ’melede fornemmelse’ i eksempelvis kokosgrøden, som risengrøden egentligt har meget tilfælles med? Næste gang forsøger jeg mig med den kværnede kokosmel. Desuden tror jeg, at jeg vil forsøge at jævne den med et æg i stedet, og se om det kan gøre det? Her er oste jævning jo ikke ligefrem et alternativ.. ;) Og ellers kunne det vel blive en kokosgrød – risengrød kombination? Så hvis der er blomkålsris til overs fra aftensmaden, så ryger de en tur i morgengrøden! Ingen madspild og flere grøntsager! Win! ;)

I får version 1.0 her.. :)

SONY DSC

Opskrift – LCHF risengrød (1 pers.):

Ca. 100g. blomkål

1 ½ dl. piskefløde

1-2 tsk. fint kokosmel (kokosfibre)

Vaniljepulver

1 nip salt

Sødning efter smag

Riv blomkålen fint til ris, læg det i en skål og overhæld det med kogende vand. Lad blomkålsrisen trække 10-15sek. i vandet. Hæld dem i en sigte og lad dem dryppe af. Pres evt. vandet ud med en ske.

I en lille gryde koger du fløde, vaniljepulver og sødning. Lad det koge lidt op og tilsæt de afdryppede blomkålsris. Rør det godt igennem og tilsæt lidt kokosmel undervejs og lad det jævne og tykne.

Spises med kanel og smørklat. :)