Ja, det er ikke fordi der er vildt meget nyt under solen, når det kommer til mine madpakke valg. Jeg er stadig vældig glad for rester og variationer over ‘tøm køleskabet’. Og så synes jeg, at jeg efterhånden ser et mønster: Jeg kan virkelig godt lide, at have mange flere forskellige ting med. Sådan lidt af det hele. Måske min egen madpakke-wannabe-buffet? ;)
Første madpakke består af.. ja, rester! Her er det en pizza omelet (min nye yndlingsomelet) med en rest spiskål/æblesalat – godt med olie og citonsaft. Her havde jeg desuden 4 fatbomb fudge med (da jeg vidste, at der ville være kage til de andre. Så er det rart at have et lækkert alternativ selv. :) )
Så blev det lidt en ‘tøm-køleskabet’ forestilling. Her blev det en god klat af min tunmoussé med torskerogn (her dog en udgave med mere smør). Hertil en ordentligt portion cremefraiche dressing, cherry tomater og 1 kogt æg. Som dessert/mellemmåltid: 3 små blåbærpandekager og 2 stk hjemmelavet chokolade.
Her til sidst blev det endnu en omgang rester. I stykke lasagne og 3 gulerødder. Desuden 1 avocado og 1 lille håndfuld saltede mandler.
Dine madpakker er simpelthen fantastiske! Elsker de der lidt af hvert madpakker.
Jeg bruger selv rester fra aftensmaden til frokost det vil sige at det oftes er 2 forskellige salater med en eller anden for for kød eller fisk til. Men jeg vil da til at lave nogle lidt af hvert madpakker – der er jo en lille fest i madkassen :-)
Tak, Maria! :)
Jeg kan også tydeligt se, hvordan mine madpakker har ændret sig, efter jeg slog over til LCHF. Før kunne jeg godt finde på, blot at tage en rugbrød-klapsammen med smør. Og så måske et stykke frugt.. Gaaaab..!
Men nu, tænker jeg ikke så meget om det er morgen, middag eller aften. Jeg spiser bare hvad der er i køleskabet, og kan sagtens spise kød om morgenen. Så aftensmad-rester ryger ned på morgen og middag. :)
Og så er det bare skønt med sådan et lille sammenskudsgilde i madkassen! ;)
Dejlig side du har her – jeg er fan ;) Og er helt vild med dine madkasser, specielt den lyserød eopdelt i flere rum. Hvor har du købt den?
Tusind tak, Camilla! :)
Jeg er ikke helt sikkert på, hvor jeg købte madkassen, må jeg ærligt indrømme.. Tror måske det var Superbest…? Så det er ikke en super fancy en af slagsen, men dejlig praktisk. :)
Ja, det var vist ikke det mest fyldestgørende svar, jeg kunne give dig dér.. ;)
KH. Katrine
Hvor ser dine madpakker bare lækre ud!
Det er lige før man får lyst til at droppe frokostordningen på arbejdet og gå i selvsving ;-)
Tak skal du have, Julie! :)
Nu spiser jeg heller ikke madpakke så tit – ellers kunne det godt være, at jeg ikke var vildt innovativ! :P
KH. Katrine