Pulled beef..

Forleden lavede jeg en omgang pulled beef – min absolutte favorit af det der pulled halløj. ;) Jeg ejer ikke stegeso, så jeg plejer bare at lave det i et almindeligt ildfast fad. Men denne gang lavede jeg det lidt anderledes, hvilket resulterede i mit bedste forsøg indtil nu. Det var virkelig godt! :D

Jeg lavede en marinade ud af det jeg havde i køkkenet, derfor er ingredienslisten mere til inspiration end den er fuldstændig. Hvis jeg havde haft lidt flere krydderier, eksempelvis spidskommen eller sennepsfrø, så havde jeg nok også smidt det i marinaden. Så brug nedenstående som inspiration og fyld på med dine egne yndlingskrydderier. :)

Det, jeg gjorde anderledes denne gang var, at jeg delte oksekødet i 4-6 mindre stykker og tilsatte lidt vand i det ildfaste fad. Det bragte desuden tilberedningstiden langt ned, hvorfor det kun tog ca. 5 timer førend det var helt absurd pulled-mørt. ;)

Pulled beef 1

Opskrift – Pulled beef

Ingredienser:
1-1,5 kg. stykke oksekød (jeg brugte vist en okseklump)

Marinade:
2 spsk. Tomatpuré
½ dl. Olie
3-5 finthakket fed hvidløg
1-2 spsk. Kokossukker
1-2 spsk. Paprika (evt. røget)
Cayennepeber
Salt
Peber
Frisk timian
(Evt. spidskommen, sennepsfrø eller lign.)

Fremgangsmåde:
Aftenen inden: Rens kødet for synlige sener og fedt. Skær klumpen i 4-6 store stykker. Kom kødet i en plasticpose.
Bland alle ingredienserne til marinaden og smag til. Hæld marinaden over kødet og slå en knude på posen. Fordel marinade godt. Kom evt. en ekstra pose uden over, hvis du vil sikre at dit køleskab ikke kommer til at lugte af hvidløg. ;) Lad kødet marinere natten over.
Næste dag – 5-6 timer før spisetid – kommes kødet i et ildfast fald. Hæld 1 -2 dl. vand ved kødet og dæk fadet med stanniol.
Stil den i oven ved ca. 110-120 grader (jeg bruger ”almindelig oven”) indtil det er mørt, altså ca. 5-6 timer.
Den sidste times tid fjernes stanniolen, så marinade kan ’koge ind’.
Hvis marinade stadig føles lidt for tynd, så kan du reducere den ved at koge den op i en gryde.
Pil kødet fra hinanden med to gafler, hæld marinaden over og fordel det godt rundt i kødet. Enjoy. :)

Pulled beef 2

Flere LCHF madpakker.. :)

Ja, det er ikke fordi der er vildt meget nyt under solen, når det kommer til mine madpakke valg. Jeg er stadig vældig glad for rester og variationer over ‘tøm køleskabet’. Og så synes jeg, at jeg efterhånden ser et mønster: Jeg kan virkelig godt lide, at have mange flere forskellige ting med. Sådan lidt af det hele. Måske min egen madpakke-wannabe-buffet? ;)

Første madpakke består af.. ja, rester! Her er det en pizza omelet (min nye yndlingsomelet) med en rest spiskål/æblesalat – godt med olie og citonsaft. Her havde jeg desuden 4 fatbomb fudge med (da jeg vidste, at der ville være kage til de andre. Så er det rart at have et lækkert alternativ selv. :)  )

SONY DSC

Så blev det lidt en ‘tøm-køleskabet’ forestilling. Her blev det en god klat af min tunmoussé med torskerogn (her dog en udgave med mere smør). Hertil en ordentligt portion cremefraiche dressing, cherry tomater og 1 kogt æg. Som dessert/mellemmåltid: 3 små blåbærpandekager og 2 stk hjemmelavet chokolade.

SONY DSC

Her til sidst blev det endnu en omgang rester. I stykke lasagne og 3 gulerødder. Desuden 1 avocado og 1 lille håndfuld saltede mandler.

SONY DSC

LCHF Chili Con Carne

Jeg ved ikke om det er regnvejret, der gør det, men ikke desto mindre har jeg haft voldsomt lyst til Chili Con Carne, og allerhelst med alt det lækre snask der hører til (i hvert fald i den ’fordanskede’ udgave). ;) Selve Chili’en er jo ikke svær LCHFticere, men nachoes med cheddar er jo ikke ligefrem udpræget low carb, for at sige det mildt.. Men i virkeligheden er det nok osten, der er det fantastiske ved nachoes – og det er jo heldigvis ren LCHF style!

Ideen til oste-’nachoen’ fandt jeg hos frk. Sveske. Og jeg fik ret: med kombinationen af ost og avocado, så behøver man slet ikke selve nachoen.. ;) Og så er det jo en fantastisk måde, at få brugt sine osterester, og mine nachoes blev da også en kombination af parmesan og cheddar. Og så fik de ca. 10-15min. i ovnen ved 200grader – det er da nemt! :)

Jeg serverede min Chili Con Carne med en god klat creme fraiche og en grov guacamole, og tilbehøret blev en omgang blandet salat med en tsk. pesto ovenpå.

Hvis du vil have den helt ‘mælkeprodukt fri’, så bruger du bare olie i stedet for smør og undlader fløden. :)

SONY DSC

Opskrift – Chili Con Carne:

30-40g. smør

2 løg

5-6 fed hvidløg

1 chili (kommer an på, hvor stærk du vil have den ;))

500g. hakket oksekød

500g. skært oksekød (jeg brugte bankekød skåret i stykker)

1 dåse tomatpuré (140ml.)

2 dåser hakkede tomater

½ kop stærk kaffe

½ dl. piskefløde

Smag til med salt, peber og evt. lidt kalvefond.

Smelt smørret i en gryde. Tilsæt hakket løg, hvidløg og chili, som svitses heri. Derefter tilsættes kødet, som brunes let af. Tilsæt de resterende ingredienser (minus fløden) og lad det simre 2-3 timer. Smag til sidst retten til med salt, peber og fond. Hæld fløde i – det runder så dejligt af. :)

 

Opskrift – Grov guacamole:

2 modne avocadoer

1 tomat

½ rødløg

1-2 spsk. creme fraiche

1 fed hvidløg

Salt, peber, citronsaft og chilipulver.

Løget, hvidløg og tomat (minus indmad) hakkes fint. Flæk avocadoerne og skrab kødet ud med en ske. Mos avocadoen ned i skålen sammen med tomat og hvidløg. Tilsæt creme fraiche til det har den ønskede konsistens. Smag til med lidt citronsaft, salt og peber.

SONY DSC

En gedigen klassiker: Bøf (blomkåls)bearnaise ;)

I dag stod menuen så på en klassiker; bøf bearnaise! Blomkålsbearnaisen har længe floreret i blogland, og nu blev det så min tur til at lave den. Opskriften fandt jeg hos frk. Sveske. Men undrer du dig over, at min er en smule bleg? Ja, så er det fordi jeg ikke havde estragon. Og ja, jeg havde faktisk heller ikke hvidvinseddike, så jeg endte ud med en version med æble/hyldeblomst eddike. Ja, alt i alt noget værre rod, men det smagte sgu pragtfuld alligevel! ;) Meeen… jeg må nok hellere opfordre folk til at følge den originale version.. ;)

Til bøffen, serverede jeg spidskålssalat med æble og ristede pinjekerner, med en dressing af appelsinsaft og olie. Ovenpå bøffen kom lidt stegte champignon. Desuden smørstegte gulerødder og ærter – en at mine absolutte favorit sommerspiser. :)

SONY DSC

SONY DSC

Low carb forårsruller

Når jeg går i krig med at lave og opdage nye opskrifter, kommer idéen først og fremmest fra én inspirationskilde; min mave! Det er jo ikke fordi at den giver mig ordrer, vel at mærke, men ofte får jeg bare en usigelig trang til et eller andet.. Denne var det noget så trivielt som forårsruller! Ikke Daloon udgaven, men forårsruller som jeg selv plejede at lave dem. Da filo-dej ikke længere er en mulighed, måtte jeg lede andetsteds, hvilket blev dejen til mine pandekager, selvfølgelig minus sødning! ;)

Da kødet skal simre længe for at blive mørt og trevlet, ville mit råd være, at lave kødet dagen i forvejen og blot smide det på panden dagen efter.

SONY DSC

Opskrift – forårsruller (12-14stk.)

Dagen inden:

500g. oksekød i tern brunes i en gryde sammen med til løg og hvidløg. Tilsæt vand og lad det simre i 2-3 timer.

 

Pandekager:

200g. philadelphia (jeg brugte en variant med hvidløg og urter)

6 æg

Fremgangsmåde: Æg og ost piskes sammen i en skål og steges til tynde pandekager.

 

Forårsrullefyld:

Det tilberedte oksekød (eller  hakket oksekød der brunes – du vælger selv! ;) )

1 stort løg

3-4 fed hvidløg

½ lille spidskål

½ chilipeber

Krydderier (jeg brugte østerssauce, karry, paprika, salt og peber)

Olivenolie til stegning

Fremgangsmåde: Løg og hvidløg svitses på panden. Når løgene har taget lidt farve tilsættes spidskålen. Når spidskålen er ’faldet sammen’ tilsættes kødet og fyldet smages til sidst til med dine foretrukne krydderier.

Når fyldet er færdig, lægges der lidt på hver pandekage, hvorefter de foldes til små forårsruller. Pensles med lidt olie og bages i ovnen ved 200 grader til de er lysebrune.

Jeg spiste mine forårsruller med en asiatisk-inspireret salat, bestående af gulerødder, spidskål, peberfrugt og asparges. Disse blev vendt i en dressing af tamari, olivenolie, citronsaft og frisk chili og drysset med ristede sesamfrø på toppen.