LCHF choko-pandekager

I dag står den på luksusmorgenmad, der næsten tangerer den syndige slags – dog uden at være det! :P Da pandekagerne krævede tre ekstra æggehvider, lå det lige til højrebenet, at lave råcreme af de overskydende æggeblommer. Og hvornår har råcreme nogensinde skadet en morgenmadsdessert? :P Du finder opskriften på råcreme her. Foruden råcremen, spiste jeg mine pandekager med hindbærcoulis, mandelflager og frysetørrede hindbær.

SONY DSC

Opskrift – LCHF Choko-pandekager (10-12stk.):
2 æg (delte)
3 æggehvider
100g. flødeost
1/2 dl. piskefløde
1 – 2 spsk. fint kokosmel (kokosfibre)
2 spsk. sukrin gold
1 spsk. carobpulver (kan undlades)
1/2 tsk. vaniljepulver
1-2 spsk. kakaopulver (alt efter, hvor stærk den er)
Smør eller kokosolie til stegning

Start med at dele de 2 æg i 2 skåle – i hhv. æggeblommer og æggehvider. Tilsæt de tre ekstra hvider til de to første hvider og pisk dem stive. I den anden skål pisker du æggeblommerne let luftige og derefter tilsættes flødeosten og fløden. Rør godt rundt og tilsæt resten af ingredienserne. Dejen vendes forsigtigt i de piskede æggehvider. Steges som små pandekager i enten smør eller kokosolie.

Giveaway: Vind “Mæt & slank med LCHF”

Hej alle sammen! :)

Jeg ved ikke med jer, men jeg har i hvert fald ventet i spænding på Jane Faerbers nye bog; Mæt og slank med LCHF, som udkommer i morgen, d. 30 januar. Eftersom Janes første bog; Spis dig mæt og glad med LCHF var en kæmpe succes, er det altså svært at undgå at have pænt store forventninger til ’den svære 2’er’. Og jeg må blankt erkende, at Jane har formået at hive endnu en kanin op af hatten! Det er altså blevet til en virkelig lækker sequel – jeg nappede den i hvert fald i ét hug!

Det er bestemt ikke for at negligere Janes første bog, men jeg må ærligt indrømme, at jeg synes den nye bog er endnu bedre! Alene opskriftindeksets forskelligartethed, synes jeg er et kæmpe plus. Her kommer vi virkelig i mange forskellige retninger! :D

Pudsigt nok, synes jeg, at bogen på én måde er mere nørdet (på den fede måde!), men samtidig er den også lidt mere ’Nu skal jeg tage dig i hånden’-agtig. Og på den måde, appellerer den jo lidt til begge lejre – og det er sgu da smart!

Og så holder jeg virkelig meget af Janes måde at formidle stoffet på. Man kan virkelig mærke hende og den ’madbandit’ske’ jargon igennem bogen. I like.. :)

Nå, men hvad kan du så egentligt forvente dig af Mæt og slank med LCHF?

–       Indføring i teorien omkring LCHF.
–       En guide til at komme i gang med LCHF med fokus på de første 10 dage.
–       Bud på en dagsplan.
–       Hvor man med fordel kan justere, hvis vægttabet udebliver.
–       Hvordan du sætter turbo på forbrændingen med ketose.
–       Hvordan du får LCHF til at fungere sammen med din træning.
–       Bud på, hvordan du kan kombinere forskellige typer af faste med LCHF.
–       En ordentlig røvfuld lækre LCHF opskrifter! ;)
–       Nogle af opskrifterne er angivet med ”Striks LCHF”, så man bedre kan navigere rundt.

forside

Ja ja, nu blev det jo til en masse snak og anmelderi, så nu til sagens kerne.. I samarbejde med Politikens forlag, har jeg fået lov til at udlodde et eksemplar af bogen til en af jer.
Meeeeen.. Jeg har tænkt mig at forlange lidt af jer, mest af alt fordi jeg er så skide nysgerrig! :P Så kravene for deltagelse er følgende:

  1. Du skal smide en kommentar, hvor du fortæller den bedste gevinst du har oplevet ved af spise LCHF. Hvis du endnu ikke er kommet i gang med LCHF, så vil jeg gerne høre dine forventninger/bevæggrunde for at begynde. ;)
  2. Du skal skrive din e-mail adresse i kommentaren, så jeg kan få fat på dig.
  3. Bogen skal kunne sendes til en dansk adresse.

Jeg trækker en vinder søndag d. 16. Februar 2014 kl. 20.00 – så smid lige kommentaren inden da, okay? ;)

Hvis du har lyst, kan du følge lowcarblivsstil.dk via bloglovin’ – men det er ikke et krav for deltagelse. ;)
Held og lykke! :)
KH. Katrine

Hindbær chiagrød – to versioner :)

Ja, jeg har været i gang med min chiagrød igen.. Jeg vil simpelthen så gerne blive dus med den, da den jo er så super simpel og tidsbesparende om morgenen. Og da jeg jo er en sucker for hindbær, lå denne version lige til højrebenet. Og det var mums! :P

Jeg spiste et blødkogt æg til min grød, hvilket resulterede i, at jeg kun kunne spise omkring halvdelen af grøden. Det blev så held i uheld, for den resterende grød blev piftet op og indtaget i anden omgang = derfor de to versioner. Men ’grundopskriften’, det er altså den samme. ;)

Chiagrød collage

Hindbær chiagrød a la rød grød med fløde:
6 hindbærcubes (ca. 50g.)
4 spsk. vand
2 spsk. chiafrø
Vaniljepulver og sødning efter smag
Piskefløde

Om aftenen lægges hindbærcubes, vand og chiafrø i en lille skål. Rør rundt, overdæk skålen med plastfilm og stil det i køleskabet til næste morgen.
Dagen efter røres grøden med vaniljepulver og sødning – smages til efter egne smagsløg.
Servér med piskefløde/flødeskum.

 

Lyserød hindbær chiagrød (wannabe ris a la mande):
½ portion af ovenstående hindbær chiagrød
ca. 1 dl. cremefraiche
Piskefløde/Flødeskum
Vaniljepulver og sødning efter smag

Hindbær chiagrøden røres med piskefløde/flødeskum og cremefraiche. Smages til med sødning og vaniljepulver.
Servér evt. med ristede kokosflager, hampfrø og rå lakridspulver – eller hvad du nu har lyst til. ;)

Snacks til EM.. ;)

Om en times tid går det løs! Jeg ved ikke med jer, men jeg sidder altid klinet til skærmen, når der er dømt håndbold. Og råber af skærmen, naturligvis.. ;)

I aften skal jeg se kampen med en veninde, så jeg har lige smækket lidt LCHF venlige snacks sammen: grøntsagsstave, guacamole, ostechips og bananmuffins.

SONY DSC

Ha’ en hyggelig håndboldaften derude. Og kom så drenge! :D

En række bud på ”LCHF burgers” og tilbehør..

Først og fremmest, vil jeg gerne på forhånd undskylde for den billedmæssige kvalitet i dette indlæg. Nogle af billederne er ret gamle, taget med iPad, osv. Så de er ikke så skønne – men idéerne er gode nok.. ;)

Første bud er en jysk klassiker, nemlig en bøf sandwich – godt med sovs! Her er brødet en oopsie, som jeg jo synes er en fantastisk lille alsidig sag. Desuden bønnerfritter bagt med bacon – sådan synes jeg, de er bedst. Og så selvfølgelig mayonnaise – det skal man ikke gå ned på! ;)

SONY DSC

Burger uden brød. Måske den nemmeste måde, at få stillet sit burgerbehov. Og så længe der er ost, bacon og mayo, så er jeg tilfreds.. ;) Hertil bagt blomkål og rød peberfrugt – og så selvfølgelig lidt ekstra mayonnaise! ;)

SONY DSC

Burger nr. 3 er, foruden er forbandet dårlig billede, en LCHF bolle med lidt sesamdrys på toppen. I bollen er der coleslaw, bøf og bacon. Hertil bagte grøntsager (gulerødder, peberfrugt og løg) og ja selvfølgelig, mayonnaise. ;)

burger 4

Her er vi ude i et billede, der er fra før min high-fat tid! Der er virkelig low-fat, med kalkunbacon og det hele.. – tsk tsk! ;) MEN! Idéen er god nok: en portobellosvamp som burgerbolle og bagt pastinak (for de mindre kulhydratforskrækkede).

burger 5

Grøntsagsklatter kan også bruges som brød. Her med klassisk fyld: bløde løg, bøf, bacon, ost og mayonnaise.

burger 1

Hvis du ikke er så striks, så kan man ty til en proteinbolle fra LIDL (NB: er ikke glurenfri). Personligt, kan jeg godt spise dem uden at få ondt i maven. De er ikke LCHF, men jeg spiser dem af og til alligevel. Her er bollen fyldt med coleslaw, pulled pork og bacon. Gudespise! :P

SONY DSC

Endnu en burger uden brød. Her er det fokus på tilbehøret: smørstegte grøntsager – dem bliver jeg aldrig trætte af! ;)

SONY DSC

Så er vi ude i en omgang bøf sandwich igen. Denne gang med en grøntsagsklat som brød. Igen med bacon/bønnefritter og mayonnaise.

burger 2

En oopsieburger. Med bacon-omviklet bønner og bagt rød peberfrugt. Jeg kan ikke forstå hvor mayonnaisen er henne – det må sgu være en fejl! :P

SONY DSC

Bloglæsernes favoritter og et par af de oversete.. ;)

Da 2013 gik på hæld, fik jeg en ’årlig rapport’ over bloggens mest populære indlæg, det indlæg der havde opnået flest views, den mest kommenterende læser, osv., hvilket var ret sjov læsning. Der var da nogle ting der kom bag på mig, og så alligevel ikke.. ;)

Jeg tror egentligt rapporten afspejler, hvad jeg i grunden havde på fornemmelsen? At de fleste har ret godt styr på de basale måltider, hvor det jo i bund og grund blot handler om at få kød, grønt og fedt. Og det er jo ikke så anderledes end det gængse danske måltid – blot er kartofler, ris og pasta byttet ud med grønne alternativer.
Det er mere, når det gælder de ’særlige lejligheder’, at de fleste søger lidt inspiration. Og jeg forstår det! Jeg spiser ikke selv mange brøderstatninger, men forsager dem bestemt heller ikke. For ærlig talt – nogen gange craver man altså bare en ostemad! :P

De besøgende søgte mest på: LCHF boller, low carb livsstil, LCHF pandekager, low carb pandekager og low carb boller.

Men billedet viser altså top 5. over de mest populære indlæg. Og jeg vil lige give mit besyv med, så jeg løber lige listen igennem.. ;)

Favorit collage

1. Pladsen går til LCHF pølsehornene. De er udmærket, men jeg vil helt klart anbefale folk, at kaste sig ud i Version 2.0 pølsehornene – de slår dem med flere længder. ;)

2. Pladsen er mine favorit pølsehorn: LCHF pølsehorn version 2.0. Helt fortjent, for de er altså bare gode. ;)

3. LCHF boller. Også fine, men igen må jeg henvise til en anden og bedre opskrift på boller, nemlig plads nr. 4…

4. … Som er Low carb bollerne – i en hvid og en chokoladeversion. Disse boller, er det tætteste jeg er kommet på en ’ægte’ bolle. Helt klart min favorit. :)

5. Jeg morede mig ret meget over, at LCHF risengrøden havde fundet vej ind i top 5. – der må virkelig være andre risengrødselskere end mig derude! :P

Disse er som sagt de mest besøgte indlæg, meeeen jeg vil nu slå et slag for nogen af mine egne favoritter, som jeg synes fortjener en genopfriskning. Og de står ikke i prioriteret rækkefølge – det er bare sådan lidt generelt. ;)

Low carb lemon curd. En helt fantastisk lille syrlig fedtbombe. Jeg synes, det smager virkelig skønt. Jeg bruger det til yoghurt, på vafler, pandekager eller lign. Jeg synes at curdens syre, gør den ganske velegnet til at opveje andre madvarers ’fedtfornemmelse’, som jeg synes, kan være lidt overvældende en gang imellem. :/

SONY DSC

Paleo pumpkin bread. En mellemting mellem et brød og en kage. Smager helt fantastisk med en ordentlig klat smør på! :P

Paleo pumpkin brød

Trøffelkugler. Hvis du ikke kan lide en kage, så smid aldrig resterne ud. Lav den om jeg trøffelkugler – så smager det seriøst vidunderligt! :D

LCHF trøffelkugler

LCHF vaniljeis med jordbærswirl og lakrids.. For hvem kan ikke lide is? ;)

Vaniljeis med jordbærswirl og lakrids

Pizza omelet. Hvis du er kørt sur i æg, så giv dem lige en omgang ’pizza forklædning’, det hjælper! ;)

Pizza omelet

LCHF kanelsnegle. Det smager fantastisk og er virkelig nemme at gå til. Win win! ;)

LCHF kanelsnegle

Macadamia vafler. Arhhhmen altså, de er gode.. Og så er der masser af fedt i dem! ;)

SONY DSC

Der er sikkert mange flere anbefalelsesværdige opskrifter, men de må så komme en anden dag. :)

6 x LCHF frokost inspiration..

Egentligt spiser jeg jo meget sjældent frokost – den bliver droppet for et stor portion morgenmad og aftensmad. Meeen.. Frokosten sniger sig da ind en gang imellem, og dage hvor jeg har været meget tidligt oppe og kommer meget sent hjem, ja der kan jeg sgutte undvære den.. ;)

Da jeg sad og så billederne af min frokost igennem, blev jeg noget overrasket over min manglende opfindsomhed! Det er jo vitterligt kød/protein vendt med mayo og grøntsager med pesto, som jeg åbenbart kun indtager?! I virkeligheden er der måske slet ikke så meget inspiration at hente i dette indlæg alligevel..? :P

1. Denne gang, er der tale om en omgang ‘tøm-køleskabet’. Og så havde jeg ikke noget kød til at mætte. Hvidkåls/æble salat, lidt guacamole, peberfrugt og emmentaler. Desuden en lille portion cremefraiche vendt med hindbærcoulis og toppet med kokosflager og lakridspulver.

SONY DSC

2. En hurtig om gang tunsalat (tun, mayo, rødløg, citronsaft, salt og peber). Hertil agurk, rød peber og pesto.

SONY DSC

3. Endnu en omgang ‘tøm-køleskabet’: Et par skiver røget hamburgerryg, agurk, primadonna ost, pesto og mayo.

SONY DSC

4. Igen er vi ude i noget mayonnaise-halløj. Denne gang er det en omgang æggesalat, rød peber og 1 avocado.

SONY DSC

5. Lidt reste mad: en klat kødsovs, som er godt fyldt med grøntsager, toppet med revet parmesan. Desuden en rest kyllingesalat og 1 avocado.

SONY DSC

6. En blandet salat af agurk, peberfrugt, appelsin, spidskål, soltørrede tomater, oliven + ekstra olie. Hertil en omgang kyllingesalat (kylling, feta, mayo, chilisauce, salt og peber).

SONY DSC

5 x LCHF morgenmad..

Ja, idag bliver det igen til en omgang LCHF morgenmad. Billederne er fra den sidste måneds tid, og altså inden jeg gik lidt ægge-kold! :P Ej, det går fremad, men for tiden står de fleste morgener altså på rester.. ;)

Første morgenmad er en lille omelet med smeltet cheddar ovenpå. Hertil en smoothie lavet af hindbær, fløde, citronsaft, vaniljepulver + lidt sødning. Mums! :)

SONY DSC

Morgenmad nummer to er også en lille omelet. Ovenpå er lidt stegt bacon/champignon/broccoli, der lige har fået en sjat fløde. Hertil lidt brie og en ølpølse.

SONY DSC

Næste morgenmad er et spejlæg med en skive havartiost oven på. Desuden 1 macadamiavaffel med flødeskum og hindbærcoulis. Og så lige tre skiver spegepølse.

SONY DSC

Fjerde omgang morgenmad er en klassiker: Osterøræg og et par skiver bacon. Hertil en avocado.

SONY DSC

Den sidste portion morgenmad byder på en omelet, toppet med stegt bacon/champignon/rød peber – og igen med en sjat fløde i.

SONY DSC

Maddagbog no. 3..

Hermed et indblik i søndagens måltider. Jeg må indrømme, at jeg har kæmpet lidt med kulhydrattrangen efter juledagene, og ikke mindst efter mit sygdomsforløb, hvor der røg en del kulhydrater ned. Øv! Så jeg har været ved at ‘afgifte’ igen, og har døjet frygtelig meget med hovedpine, de første par dage. Men nu er jeg endelig ved at være ovenpå igen og finder så småt tilbage til mit gamle jeg. Yay! :)

Lige for tiden døjer jeg lidt med noget æggelede, så den har stået meget på vafler/pandekager, rester og lign. til morgenmad. Jeg er kørt lidt surt i spejlæg/røræg/osteæg, så de skal altså kamufleres lidt, før jeg har lyst til dem. Sådan kan det jo gå.. ;) Når man har det sådan, så er det altså rart at have mad i fryseren, der er lige til at tage op! Derfor blev min morgenmad/frokost et par frikadeller fra fryseren, 1 snackpeber, agurk, 1/2 avocado, pesto + ekstra olie, mayonnaise og tre stykker emmentaler.

SONY DSC

Aftensmaden blev røget hamburgerryg, kogte gulerødder og broccoli, og smør/flødestegt spinat. Og så lige en klat kold smør på toppen.

dagbog 3 2

Undskyld, for det ringe billede – det blev lige taget med mobilen.. ;)

Foruden disse måltider, blev det også lige til 5 stk. konfekt – også fra fryseren. Ja ja, det er vel søndag.. ;)

SONY DSC