LCHF mellemmåltider

LCHF mellemmåltider

Når man skifter til LCHF, oplever de fleste de pragtfulde konsekvenser af et stabilt blodsukker, bygget op af en kerne af fedtindtag; man er ikke sulten hele tiden og går ikke i panik, hvis der går mere end 3 timer mellem måltiderne. De fleste vil faktisk opleve, at man sagtens kan gå 4-6 timer mellem hvert måltid, og at det lige så stille er muligt, at luge ud i mellemmåltiderne. Sådan har jeg det også – undtagen de dage, hvor jeg ikke har det sådan! ;) Og oftest hænger det sammen med de dage, jeg træner (eller hvis jeg bare har en sød tand – hvilket jeg har! ;))

Så jeg har været en tur tilbage i arkiverne, og fundet nogle af de små mellemmåltider, jeg forsøder hverdagen med, de dage jeg har brug for et ekstra skud.. ;)

Ost med ost. Emmentalerstænger med fetacreme..

SONY DSC

Et stykke Græskarbrød med en god klat smør – gudespise! :)

SONY DSC

Hvis du har low carb kagerester – så lav for guds skyld trøffelkugler!! ;)

SONY DSC

Den hurtige (og mere proteinrige). Et æg med mayo – og lidt grøntsager on the side..

SONY DSC

En spsk. peanutbutter og et stykke mørk chokolade med en god klat smør.

SONY DSC

Græsk yoghurt rørt med fløde og vanilje. Serveres med jordbær/hindbærcoulis:

SONY DSC

Kokos fudge. Snyd ikke dig selv for at prøve den lækre coating – det er virkelig en vinder!! :D

Haps, det smager godt. :)

Hurtige glimt fra hverdagen: LCFH morgenmad! :)

Hurtige glimt fra hverdagen: LCFH morgenmad! :)

Som forlængelse af torsdagens indlæg, så får I også lige en hurtig omgang morgenmåltider. Ja, det er ikke fordi der er de store ændringer, jeg er stadig med glad for kombinationen af æg, ost og avocado om morgenen.. ;)

En lille omelet af 2 æg + fløde. Hertil smørstegt asparges, rød peber og selvfølgelig; et par skiver ost (emmentaler) og avocado.. ;)

SONY DSC

Røræg af 2 æg + piskefløde (krydret med chili, karry, salt og peber – det gør jeg altid.) med en skive cheddar ovenpå. Hertil en greenie/smoothie med hakket spinat, avocado, blåbær og citron.

SONY DSC

Denne morgen blev det lidt frk. Sveskes kanelomelet, bare uden proteinpulver. Jeg smurte stevia nutella ovenpå.. ;)

SONY DSC

Og så blev det den gode klassiker igen: røræg med ost og en avocado on the side.

SONY DSC

Så blev det lidt blandet landhandel; en greenie med jordbær, spinat, avocado, agurk og citron. Et spejlæg, et par stykker emmentaler, 1 stk. kernebrød med smør og spegepølse + lidt rød peberfrugt.

SONY DSC

Same same! ;) Røræg med ost + avocado. Derudover en pandekage aka morgenmadsdessert. :)

SONY DSC

En morgen hvor det skulle gå hurtigt, så det blev til en gang tøm køleskabet: en tomat, resterne af en ost, 3 stk. kalkunbacon, 1 stk. kernebrød med smør, lidt kyllingepålæg. ;)

SONY DSC

Hurtige glimt fra hverdagen: LCHF aftensmad! :)

Hurtige glimt fra hverdagen: LCHF aftensmad! :)

Jeg laver selvfølgelig ikke overdådige og idérige LCHF måltider hver dag – selvom jeg gerne ville..! ;) Nogen gange har jeg god tid til af fordybe mig i maden, nogen gange skal det gå hurtig med lette løsninger, og andre gange.. ja, så er det sidst på måneden, hvilket kan trække veksler på kreativiteten.. ;) Her får du et lille indblik i mine aftensmåltider – hverdag som weekend. :)

Her var det sidst på måneden, så jeg kiggede dybt i min fryser og fandt to kålpølser + en pose hakket spinat. Spinaten blev kogt sammen med lidt løg, piskefløde og ost. Og så var der dejlig suppe. Og så smækkede jeg lige en portion oopsies sammen – og dryssede med ost på toppen.

SONY DSC

Her var det endnu en hurtig aften. Jeg har lavet en ordentlig omgang kødboller til fryseren, så jeg hurtigt kan smække en portion boller i karry sammen. Det blev spist med en gang blomkålris, som er lavet af halvdelen af et trist blomkål i mit køleskab…

SONY DSC

… Og den anden halvdel af det triste blomkål blev til blomkålmos, godt med smør og fløde – jamen, det er jo altså bare en top alsidig bette grøntsag! ;) Ovenpå røg en gang brændende kærlighed, aka bacon og løg. Og ja, det fik måske lige en anelse for mget. Tror mine multitasking evner holder sommerferie.. ;)

SONY DSC

Så stod den på mørbrad/chorizogryde – en skønnet klassiker hos mig. Den blev serveret med en pose babyspinat med fløde – og parmesan på toppen.

SONY DSC

Så blev det til en genudsendelse af mørbrad/chorizogryden – heldigvis smager den også godt dagen efter. ;) Hertil verdens hurtigste (og tamme!) tilbehør: en købesalat fra Føtex.. (Host host, hvem sagde madblogger..?! ;))

SONY DSC

Ja, igen skulle de gå hurtigt, som i rigtig hurtig, så det blev til en omgang ‘tøm køleskabet’.. ;) Resterne af Føtex salaten (shyy), lidt kyllingepålæg, 1 avocado, 1 kogt æg, mayo og pesto.

SONY DSC

Som rosinen i pølseenden blev det ikke rosiner og pølser, men derimod en nakkekotelet med champignonflødesovs. Som et lille trick, jeg tog med mig fra Xenia, så røg der også bacon i sovsen. Der kom også lige lidt bacon ved siden af, sammen med friskbælgede ærter (ikke verdens mest low carb, men hey! – det er jo kun sommer èn gang om året! :) )

SONY DSC

LCHF vaniljeis med jordbærswirl og lakrids :)

LCHF vaniljeis med jordbærswirl og lakrids :)

Oven på gårsdagens tømmermændssnak, så synes jeg lige, jeg vil komme med et skønt LCHF modsvar til de kulhydratholdige syndigheder. Og det er jo det fantastiske ved LCHF; tænk at man kan spise lækkerheder som denne is – helt uden dårlig samvittighed! ;)

Ja, jeg ved godt at I har set mine lakrids/hindbær dessert varianter en hel del, her på bloggen (og der kommer sikkert flere!), men disse to smagsgivere er altså blandt mine absolutte favoritter, når de sammensættes. Denne is er dog (noget så forfriskende? ;)) en jordbær/lakrids variation (men kun fordi jeg ikke havde nogle hindbær! ;)). Jordbærswirl’en er lavet ud fra sammen princip, som hindbærcoulis’en (men altså med jordbær! Hø hø ;)).

Jeg lavede ikke min is vanvittig sød, da der alligevel kommer sødme fra swirl/coulis’en og lakridsen. Så smag selv til, så du får den, så den passer dine smagsløg. :)

SONY DSC

Opskrift – LCHF vaniljeis med jordbærswirl og lakrids:

½ l. Piskefløde

4 æggeblommer

½ – 1 tsk. Vaniljepulver

Sødning efter smag (Jeg brugte 40g. sukrinmelis + et par dråber flydende stevia).

I en skål piskes æggeblommer og sødning luftige. I en anden skål piskes piskefløde og vanilje til en let flødeskum. De to dele vendes sammen og hældes i en ismaskine, indtil den får en lækker softice-agtigt konsistens.

Isen vendes med lidt jordbær (eller hindbær? ;)) coulis, og drysses med lakridspulver. Jeg bruger denne. Nydes med det samme. :)

SONY DSC

Kulhydrat tømmermænd!!!

Kulhydrat tømmermænd!!!

I lørdags var jeg til noget familie tam tam, af den slags, der varer det meste af dagen. Jeg var måske en anelse laissez-faire omkring dagen, da jeg tænkte, at jeg bare ville klare mig så godt igennem, jeg kunne – altså LCHF kostmæssigt. Og hvis jeg fik lyst til at spise et eller andet, ja, så ville jeg gøre det. Åh jøsses, hvilken uskyld.. ;)

Til frokost stod den på gammeldags smørebrød, og jeg spiste knapt tre stykker, men skubbede godt rundt på fyldet, så jeg reelt ’kun’ endte ud med spise omkring ½ – 1 stykke rugbrød. Jeg mærkede efterfølgende ikke den store reaktion eller andre faresignaler fra min krop, så jeg tænkte, jeg var rimelig ’safe’.

Aftensmaden var grill, og jeg spiste godt til af kød og pølser, samt salat og majskolber. Men der sneg sig også lidt kartoffelsalat ind. Igen, ikke det store virak i kroppen, hvilket bekræftede mig i, at jeg nok ville slippe helskindet igennem dagen..

Nuvel.. Så kom desserten! Portionsanrettede tallerkner med 3 forskellig slags kage! Argh, den var straks værre! Jeg spiste lidt af dem alle tre, men måtte efterfølgende give op. Det smagte jo godt, men blev hurtigt meget sødt og kvalmende. Og så troede jeg ellers jeg var sluppet godt igennem dagen, på trods af, jeg havde ’syndet’ en del. Så jeg lagde mig i seng, helt uden moralske skrupler..

I løbet af natten kom kulhydrat tømmermændene ellers rullende ind over mig! Ondt i maven, kvalme, røde og varme kinder og den værste hovedpine, som sidenhen slog over i migræne! Skræk og ve – disse symptomer varede i næsten halvandet døgn! Og dagen efter, kunne jeg dårligt få noget indenbords, så jeg skulle heldigvis ikke bekymre mig om, hvorvidt jeg havde vakt et sukker/kulhydratmonster til live igen. Al madlyst (også den kulhydratrige) blev sat på standby, og det var ikke før sent søndag aften, at jeg fik et måltid mad indenbords; to spejlæg og en ordentlig røvfuld bacon. Så hopper man ligesom på LCHF-vognen igen.. ;)

I dag er det tirsdag, og jeg kan stadig mærke nogle efterdønninger i min krop. Går ud fra, at jeg stadig ’afgifter’. Jeg er træt, har små hovedpine, ondt i skulderne og generelt uoplagt og utilpas. Nøjagtig som jeg så ofte havde det før i tiden – før jeg lagde min kost om til LCHF..

Min lille flirten med kulhydraterne, satte virkelig min livsstil i perspektiv og blev et gigantisk wake-up call! For hvor trives min krop bare SÅ meget bedre på den nye kost! For disse ’efterdønninger’ var jo min hverdag før i tiden, jeg var bare ikke bevidst omkring dem, fordi ’sådan var jeg jo bare indrettet’. Det har aldrig faldet mig ind, at nej, sådan er jeg ikke indrettet, men sådan en effekt har high carb mad på mig. Det er mig selv der påfører mig ’sygdommen’, ligesom det er mig selv der har magten til at ’kurere’ det. Hvilken øjenåbner! Især tror jeg, at sukker er min bitch – det er altså gift for min krop! Så jeg holder mig langt fra kulhydraterne foreløbig! Og jeg kan love jer for, jeg er endnu ikke stødt på en kage, der smager SÅ godt, at den er en døgns migræne værd. ;)

Et lille apropos.. Hindbærcoulis og coating :)

Et lille apropos.. Hindbærcoulis og coating :)

Nå, der kommer lige et lille ekstra indlæg.. Man kan dårligt nok kalde det opskrifter, men jeg refererer ofte til disse, og så er det altså lidt nemmere lige at kunne smide et link.. ;)

SONY DSC
Low carb hindbærcoulis/hindbærmarmelade, hindbærcoating og lakridscoating :)

Opskrift – hindbærcoating:
40g. kokosmel (den grove)
1 spsk. Sukrin
1 spsk. Frysetørrende hindbær/pulver (jeg bruger denne og denne)

Alle ingredienser hældes i en minihakker og blendes til et mellemgroft pulver.

 

Opskrift – lakridscoating:
40g. kokosmel (den grove)
1 spsk. Sukrin
1 spsk. Lakridspulver (jeg bruger denne)

Alle ingredienser hældes i en minihakker og blendes til et mellemgroft pulver.

 

Opskrift – Hindbærcoulis/hindbærmarmelade:
1 lille pose frosne hindbærcubes
1 tsk. vaniljepulver
Sødning efter smag

Hindbær kommes i en gryde og koges ind, indtil det bliver en dejlig tyk masse. :)

 

Fatbomb: Pimped fudge med kokosmælk! :)

Fatbomb: Pimped fudge med kokosmælk! :)

Rundt omkring i blogland, florerer der for tiden med en masse skønne fatbombs. Og det er simpelthen så voldsomt fristende!! :P Jeg har tidligere selv eksperimenteret med dette, i form af min yoghurt med lemon curd: et festfyrværkeri af smør, græsk yoghurt og æggeblomme. ;) Jeg bestemte mig for, at give mig i kast med endnu en af slagsen, hvilket resulterede i disse fudgestykker. Eftersom jeg havde en del coating tilbage fra mine trøfler, så besluttede jeg mig for, at pimpe mine fudgestykker med dette. En beslutning, jeg bestemt ikke fortrød – det gav dem altså lige lidt ekstra umff. ;) Hvis jeg skal beskrive smagen? Så smager de lidt hen ad cremen i en Sarah Berhard kage, bare mere fyldig. Og så føles ‘biddet’ lidt som et stykke koldt nougat. :)

Hvis du ønsker en mælkefri udgave, undlader du blot at tilsætte fløden. :)

SONY DSC

Opskrift – Pimpet fudge med kokosmælk (ca. 20stk.)

100g. mørk chokolade (jeg brugte en 80%)
1 dåse kokosmælk (ikke light!)
50g. kokosolie
30g. piskefløde
½ tsk. vaniljepulver
Et par dråber sødning (jeg brugte flydende stevia)

En dåse kokosmælk sættes i køleskabet. Når det en kold, tager du den øverste del fra og putter det i en gryde. De resterende ingredienser tilsættes, og alle delene varmes langsomt op, til alt er smeltet og du har en ensartet masse – det må ikke koge. Smag til med flydende sødning efter smag. Beklæd en form med platsfilm i bunden (jeg brugte en silikone rugbrødsform – det gør det nemt at trykke fudgen ud, når den er afkølet) og hæld massen heri. Fudgen stilles på køl i nogle timer, evt. til næste dag – hvis du kan vente! ;) Når fudgen er helt kold, skæres den ud i små bidder som vendes i coating (evt. kokos eller hakkede nødder). Sættes på køl og spises kolde – direkte fra køleskabet. :)

Haps, det smager godt. :)
Haps, det smager godt. :)

Tip1

Dagens måltider…

Dagens måltider…

For eksperimentets skyld, har jeg prøvet at indtaste min mad, for at se hvordan indholdsfordelingen egentlig ligger. Og for at vise jer, hvordan man kan benytte sit daglige indtag af kulhydrater. Jeg indrømmer, jeg var faktisk selv lidt spændt på resultatet.. ;) Især er jeg overrasket over det ‘forholdsvis lave’ kalorieindtag? Jeg har jo spist hvad jeg kunne, været godt mæt og fået en masse fedt. Der kan man bare se, hvad ’omarrangering’ i kosten kan gøre. Tror nemt, jeg kunne være kommet op på godt 1900kcal på en high carb kost – og været sulten alligevel! Der skal jo nærmest bare en god portion Matadormix til.. ;)

Men hvorom alting er, så skal der jo ikke gå kalorietælling i den.. ;) I stedet er det interessant at se på fordelingen af fedt, protein og kulhydrat. Jeg er egentligt okay tilfreds, dog kunne jeg godt ha’ ønsket mig liiidt højere fedtandel. Det må jeg jo råde bod på, og nappe en fat-bomb af en art som aftenssnack.. ;)

Nå, det var et lille pip fra mig, med et meget lille ’eksperiment’. Håber I nyder varmen? ;)

Skærmbillede 2013-07-30 kl. 18.37.36

Jeg startede dagen ud med et solidt måltid. Røræg af to æg, piskeføde og med smeltet parmesan (stegt i olie). Hertil to oopsies med smør og them ost og 1/2 avocado. Desuden en kop the med 1 tsk. kokosolie (måske lidt mere kokosolie i fremtiden? ;) )

Morgenmad med indhold2

Frokosten var klassisk carpaccio. En god håndfuld ruccola, breseola, parmesan, pinjekerner og olivenolie. Jeg var topmæt efter jeg havde spist det, men det var ikke det måltid der bankede højst op i indtaget.

frokost collage

Aftensmaden var jo ren herlighed. Her blev det til en burger med oopsie brød. Inden i burgeren var en god bøf, et stykke rød cheddar, 3 stk. bacon, mayonaise, rødløg og tomater – og en snert ruccola. ;) Hertil lidt wannabe pommes frites i form af bagt rød peberfrugt (vendt i olie). Desuden lidt baconbagte grønne bønner og agurk on the side.

aftensmad med indhold collage

Og sådan ser dagens næringsindholdsværdier så ud. Med evt. fejlmargener taget i betragtning. En meget lyserød lagkage, må man sige.. ;)

dagsrationcollage

 

 

Low carb vaniljecreme – to versioner

Low carb vaniljecreme – to versioner

Hvis der er noget jeg elsker ved sommeren, så er det jordbær! Almindelig frugt skal spises med et vist mådehold på en low carb kost, mens bær er mere low carb venlige. Men nu er det sommer og dermed mulighed for at få danske jordbær – og det udnytter jeg altså fuldt ud! Så der ryger et par skåle jordbær ned om ugen, carbs eller ej.. ;)

Nu smager danske jordbær jo skønt som de er, men jeg er altså en sucker for sommerklassikeren: jordbær med vaniljecreme! Da ’Mathilde’ udgaven ikke længere er en mulighed, laver jeg til min egen version. Og den er nem at gøre paleo venlig – man bruger bare kokosmælk i stedet for piskefløde. Denne version kræver jo selvfølgelig, at man kan lide smagen af kokos (!!! ;) ) men så får man altså også meget mæthed for pengene! Jeg kæmper nogen gange med at spise en hel portion.. Meeeen.. Den almindelige flødevariant er stadig favoritten hos mig, selvom det kræver flere kuldrater på den daglige konto. ;) Man kan dårligt nok kalde det en opskrift, men da det er så stor en del af mit mad repertoire for tiden, synes jeg alligevel, I skulle have den med på vejen. Især jordbær elskerne – ligesom mig. :)

SONY DSC
Klassisk vaniljecreme – lavet på piskefløde.

Opskrift – Low carb vaniljecreme: to versioner.

1 bægre æggeblomme

1 spsk. Sukrin+

½ tsk. Vaniljepulver

¼ piskefløde

Pisk æggeblomme, vaniljepulver og sukrin+ luftig i en skål. Pisk fløden stiv og vend den i æggemassen.

Ved paleo versionen er stort set det samme. Kokosmælken stilles i køleskabet et par timer før brug. På den måde deler den sig i to dele. Når den er kold, tager du den øverste fede del og pisker ligesom almindelig fløde. Pisk æggeblomme, vaniljepulver og sukrin+ luftig i en skål og vend massen ned i kokosfløden.

SONY DSC
Paleo venlig vaniljecreme – lavet på kokosmælk.
Danske klassikere i LCHF forklædning :)

Danske klassikere i LCHF forklædning :)

Når folk kommenterer min kostretning, går spørgsmålene næsten altid på, om maden ikke er besværlig, at den ikke er alsidig nok eller er for langt fra ’almindelig’ dansk mad. Nu skal jeg jo ikke gøre mig ekspert på, hvad der er ’almindelig’ mad, men jeg synes bestemt ikke min mad er blevet ualmindelig. ;) Jeg spiser faktisk stadig mange af de samme retter, bare med et par enkelte justering og noget andet tilbehør.

Ofte tror jeg, bekymringerne går på, at det er svært at forestille sig en sovs som ikke er jævnet med maizena eller en smørbolle. Men det er der heldigvis råd for, og her tilbyder LCHF livsstilen en masse skønne og naturlige alternativer. Mine favoritter er fløde, æg, ost, kokosmælk og fiberhusk. What’s not to like? ;) Og hvis valget står mellem en sovs lavet på fløde eller skummetmælk og maizena, ja, så synes valget ikke være så svært, vel? ;)

Derfor har jeg været en tur i gemmerne, og fundet nogle klassiske danske retter frem, for at vise, at det altså kun er ganske få justeringer der skal til, for at gøre dem LCHF venlige – og så er jeg sikker på, alle i familien gerne vil spise med alligevel. :)

Skinkesnitzel. Paneret med pisket æg og sesamfrø. Hertil em klassisk tomat/mozzarella salat og godt med olie:

Skinkesnitzel paneret i pisket æg og sesamfrø.

Boller i karry – med blomkålsris. Sovsen er lavet på fløde. Hertil ananas og peanuts (Hvis du kører über striks LCHF, kan du jo undlade ananassen – jeg synes den passer perfekt dertil. :) ):

SONY DSC

Stegt flæsk med persillesovs. Sovsen er jævnet på ost, æg og en anelse fiberhusk. Den opmærksomme læser vil bemærke, at der er to versioner af flæsken. Den ene er paneret i æg og sesammel, den anden er au naturel. Ingen vinder – jeg synes de begge var super gode! ;) Hertil smørstegt spidskål – smager åndssvagt godt!

SONY DSC

Bøf med løg med klassisk tilbehør; dampet blomkål og agurkesalat (eddike, vand, lidt sødning + salt og peber). Sovsen jævnet med fløde.

SONY DSC

Grydestegt kylling serveret med stegt blomkål. Sovsen er fonden fra kyllingen tilsat lidt fløde + forskellige ‘reste-grøntsager’ fra køleskabet. :)

SONY DSC

Bøf bearnaise. Bearnaisen er en oplagt LCHF ret, da den dybest set kun består og æggeblommer og smør.. ;) Hertil ovnbagte tomater og bløde løg.

SONY DSC

Chorizo/feta frikadeller (opskrift følger senere) serveret med bønnefritter og hvidløgsmayo.

SONY DSC

Hvis du stadig mangler til inspiration til de danske klassikere, så tjek disse retter ud: pasta med kødsovs, LCHF lasagne, burger og low carb tarteletter.

Det var mine fifs – så hey; nu har du ingen undskyldninger for at komme igang! ;)