Sprøde blomkåls “popkorn” :)

For en uges tid siden, var jeg en tur i Netto for at købe ind. Jeg ved ikke med jer, men jeg ender altid mine indkøb med at stå og rode i kasserne og reolerne med uges spotvare, hvor jeg ofte ender med ting, der ikke stod på indkøbslisten og som jeg egentligt ikke har brug for. Og denne indkøbstur var ingen undtagelse! ;)

Denne gang faldt mine øjne på en dehydrator til den sølle sum á 149 kr – og det kunne jeg jo ikke stå for! :P Har tit set disse i brug – ofte på udenlandske sider – og jeg synes simpelthen at det er en total lækset opfindelse!

Så jeg styrtede hjem i mit køkken, hvor jeg gjorde gjorde brug af de ting jeg nu havde. Derfor røg der æbleskiver, jordbær og blåbær i maskinen. Derudover røg der en omgang krydrede blomkålsbuketter i, hvilket resulterede i de skønneste sprøde wannabe popkornlignende ting. Jeg forestiller mig, at de spises som snacks eller måske drysses over en salat, som erstatning for croutoner eller andet crunch? :)

Som sagt, så brugte jeg bare, hvad jeg lige havde i skabene. Men i fremtiden vil jeg prøve at lave dem med gærflager, som er velkendt blandt veganere og som skulle have en ostelignende smag? Her kommer jeg endnu lidt til kort, må jeg sige.. Men skal nok holde jer opdateret. ;)

blomkåls popkorn 1

Opskrift: Blomkåls “popkorn”:
1 blomkålshoved
1 tsk. citronsaft
1 tsk. god olie
Krydderier efter smag (jeg brugte 1/2 tsk. paprika, lidt cayennepeber + salt)

Rens blomkålshovedet grundigt og del det i små buketter.
Rør marinaden sammen og vend blomkålshovederne heri. sørg for at marinade er godt fordelt.
Fordel de marinerede blomkålsbuketter i dehydratorens bakker. (Min fyldte ca. halvanden bakke)
Lad dem tørre i ca. 24 timer (afhængig af størrelsen på buketter samt maskine).

blomkåls popkorn 2

3 x LCHF madpakke..

Idag bliver det til endnu en omgang LCHF madpakker… :)

Første madpakke er blomkålswrap med avocadocreme, tørstegt oksekød og chilisauce. Hertil agurke-, gulerod- og peberfrugtssrave + hvidløgsmayo til dip. Wrappen er lavet af to æg, 1-2 håndfulde ost, 1 håndfuld blomkålsris og 1 tsk. husk, der er rørt sammen, lagt på en bageplade og bagt i ovnen i 10-15min. :)

SONY DSC

Madpakke nummer to er en hurtig salat af peberfrugt, agurk, tomat, oliven, soltørrede tomater, pesto og ekstra olie. Dertil en hurtigrørt tunsalat af tun, mayonnaise og rødløg. Desuden et lille ekstra måltid af mandler, kokosflager og chokolade overtrukne morbær. :)

SONY DSC

Madpakke nummer tre var til en af de længere dage, så her blev det til kålsalat, pulled pork og mayonnaise. Til ‘dessert’; en macadamiavaffel med blåbærflødeskum. :)

SONY DSC

5 x LCHF frokost..

Forleden fik I jo et indlæg med 3 x LCHF madpakker. I dag bliver vi lidt i samme genre, hvor den står på inspiration til LCHF frokosten. Og hvis man vil, kan man jo bare smide det i en madkasse i stedet.. ;)

Første indslag. Blandet grønt: grønne bønner, rå blomkål, peberfrugt, agurk, og reven gulerod. 1 æg med mayonnaise. Flødehavarti med omviklet serranoskinke, som er bagt i ovnen. Desuden avocadocreme og oliven/soltørrede tomater.

SONY DSCEndnu en omgang grøntsager: blomkål, agurk, peberfrugt og gulerodsbidder. Desuden avocadocreme og ½ ds. Tun vendt med mayonnaise og rødløg.

SONY DSCEn mindre grøn tallerken. Leverpostej, primadonna ost, smør, agurk, peberfrugt, og hjemmesyltede rødbeder. Dertil hjemmelavet stenalderbrød, som jeg altså ikke lige fik med på billedet.. ;)

SONY DSCSpidskål vendt med pesto og ekstra olie. Dertil kyllingesalat med feta og mayonnaise a la frk. Sveske.

SONY DSC Til sidst: lidt blandet salat, et æg, lidt røget laks, min tunmoussé med torskerogn og en god klat cremefraiche dressing.

SONY DSC

Nogle tanker omkring stegt flæsk (4 versioner)..

Sikke en poetisk overskrift? Det er måske begrænset, hvor meget man lige kan tænke om stegt flæsk, ikke? ;) Men nu skulle der jo ikke gå fuldstændig ’25-procent-bilka-øko’ i den i dag, så hermed et ’rigtig’ indlæg.. ;)

Personligt synes jeg jo, at stegt flæsk smager fortrinligt, og der er måske gået rigeligt med stegt flæsk i den, efter jeg slog over til LCHF. Det var jo blandt de værste fy-fy spise før, så det er nok derfor, jeg nu nyder det med stor velvilje og uden dårlig samvittighed. Eller også er det fordi, jeg faldt over økologisk flæsk til spotpris i Føtex, og så hamstrede jeg til fryseren. Ja ja, det er jeg slet ikke for fin til.. ;) Og hey, nu får flæsken sgu dets helt eget indlæg – ja, egentligt er det inspiration til tilbehøret det drejer sig om.. ;)

Første ’flæske indslag’ er med flødebagte grøntsager. Dette er en af mine favoritter. Alle triste reste grøntsager ryger en tur i et ildfast fad og får hældt fløde og ost over sig. Så nemt! :) Og hvis man savner persillesovsen? Så drysses der bare persille ovenpå.. :)

SONY DSC

Dernæst har vi en mere traditionel omgang flæsk med persillesovs. Persillesovsen er lavet på fløde kogt med smøreost og rester af faste oste. Dertil lidt bagt rosenkål (med rigelig olie) og kogt blomkål:

SONY DSC

Flæsk med ‘flødekartofler’ aka blomkål og spidskål. Fremgangsmåde ligesom den første ret. :)

SONY DSC

Sidste billede er et genbrugsbillede: steget flæsk med smørstegt spidskål. Hertil persillesovs efter samme metode som ovenstående. :)

SONY DSC

LCHF risengrød…

Jeg må indrømme, at en af de ting jeg savner allermest ved LCHF er grød – og jeg er desværre aldrig blevet rigtig dus med chia-grøden. Så jeg har hele tiden været på jagt efter det ’perfekte grød alternativ’. Rundt omkring i blogland er kokosgrøden dukket op, hvilken jeg prøvede for første gang i søndags, og jeg synes den smagte dejligt! Yay! :)

For en uges tid siden, faldt jeg over denne skønne paleo-blog, hvor Lykke havde lavet en paleo-variant over risengrøden. Arhmen altså, hvor perfekt er det ikke lige? Risengrød er jo toppen! Jeg ved godt, at det måske ikke ligefrem er årstiden, men jeg kastede mig ud i den alligevel. Godt nok lavede jeg den lidt på min egen måde, da jeg brugte kokosfibre i stedet for at kværne den grove kokosmel (som jeg var løbet tør for!), så resultatet af Lykkes grød har sikkert været anderledes.. :)

Det er nok en grød der vil dele vandene.. Okay, den smager jo ikke fuldkommen ligesom risengrød, den har en anden konsistens, men den var slet ikke dårlig. Smagen var dejlig. Og jeg er forbavset over, hvor lidt man egentligt kunne smage blomkålen. Jeg vil uden tvivl kaste mig ud i grøden igen, dog er der steder jeg evt. ville tweake den lidt efter mine smagsløg.

Jeg brugte selvfølgelig den ’forkerte kokosmel’, hvilket resulterede i, at jeg synes den var lidt ’melet’. Dette undrer mig dog en smule, da jeg ikke bemærker denne ’melede fornemmelse’ i eksempelvis kokosgrøden, som risengrøden egentligt har meget tilfælles med? Næste gang forsøger jeg mig med den kværnede kokosmel. Desuden tror jeg, at jeg vil forsøge at jævne den med et æg i stedet, og se om det kan gøre det? Her er oste jævning jo ikke ligefrem et alternativ.. ;) Og ellers kunne det vel blive en kokosgrød – risengrød kombination? Så hvis der er blomkålsris til overs fra aftensmaden, så ryger de en tur i morgengrøden! Ingen madspild og flere grøntsager! Win! ;)

I får version 1.0 her.. :)

SONY DSC

Opskrift – LCHF risengrød (1 pers.):

Ca. 100g. blomkål

1 ½ dl. piskefløde

1-2 tsk. fint kokosmel (kokosfibre)

Vaniljepulver

1 nip salt

Sødning efter smag

Riv blomkålen fint til ris, læg det i en skål og overhæld det med kogende vand. Lad blomkålsrisen trække 10-15sek. i vandet. Hæld dem i en sigte og lad dem dryppe af. Pres evt. vandet ud med en ske.

I en lille gryde koger du fløde, vaniljepulver og sødning. Lad det koge lidt op og tilsæt de afdryppede blomkålsris. Rør det godt igennem og tilsæt lidt kokosmel undervejs og lad det jævne og tykne.

Spises med kanel og smørklat. :)

LCHF madpakker.. :)

Der er jo desværre ingen vej uden om; sommeren er ved at være forbi, hvilket betyder at madpakken skal på bordet igen. De dage, hvor jeg har masser af tid i køkkenet, gør jeg det, at jeg laver større mængder af maden, og fryser det ned i mindre portioner. Når man er i gang, er besværet jo ikke større alligevel? ;) Og disse madvarer nyder jeg godt af, når det skal gå hurtigt med madpakken eller aftensmaden. Så min fryser er fyldt med chorizo frikadeller, pølsehorn, muffins, pandekager, boller, rugbrød og meget andet – alt naturligvis LCHF style! ;)

Så her er der lige et hurtigt indblik i madpakken, hvor rester jo er blandt yndlingsspisen.. Også kolde! ;) Håber det kan give jer lidt inspiration.. :)

Her er det den nemme. Et par skiver kernerugbrød, et kogt æg, en avocado og et par stænger emmentaler. Og så er der ærterne.. Ikke heeeelt low carb venlige, men jeg nyder dem nu mens de er der.. ;) Og nå ja; desserten er blandede salte nødder og lidt blåbær.:

SONY DSC

Her er vi ude i lidt ‘tøm køleskabet’ mht. til grøntsagerne. Det er hhv. ærter, rød peber, rå blomkål og agurk. Deruderover et par boller fra fryseren. Og så havde jeg lige et stykke cheddar tilbage og en spegepølse. Og så er der smør i den lille beholder. Og ja, igen lidt blåbær til dessert. :)

Flasken indeholder en greenie, hvilket lige blev min morgenmad i farten – der var nemlig ikke længe til frokost.. :)

SONY DSC

Ja, og så er vi nået til dagens madpakke, som er rester fra igår aka. Chili con carne, blandet salat, wannabe nachoes og lidt grov guacamole. Derudover en græskarmuffin med lidt smør (den lille beholder). :)

SONY DSC

En gedigen klassiker: Bøf (blomkåls)bearnaise ;)

I dag stod menuen så på en klassiker; bøf bearnaise! Blomkålsbearnaisen har længe floreret i blogland, og nu blev det så min tur til at lave den. Opskriften fandt jeg hos frk. Sveske. Men undrer du dig over, at min er en smule bleg? Ja, så er det fordi jeg ikke havde estragon. Og ja, jeg havde faktisk heller ikke hvidvinseddike, så jeg endte ud med en version med æble/hyldeblomst eddike. Ja, alt i alt noget værre rod, men det smagte sgu pragtfuld alligevel! ;) Meeen… jeg må nok hellere opfordre folk til at følge den originale version.. ;)

Til bøffen, serverede jeg spidskålssalat med æble og ristede pinjekerner, med en dressing af appelsinsaft og olie. Ovenpå bøffen kom lidt stegte champignon. Desuden smørstegte gulerødder og ærter – en at mine absolutte favorit sommerspiser. :)

SONY DSC

SONY DSC

Pulled Pork..

Nu er vi nået til en af mine absolutte favoritter; pulled pork! Jeg synes simpelthen at det smager så fantastisk, og så er det oven i købet brand-let at lave. Desværre er det ikke noget man kan lave fra det ene øjeblik til det andet, det kræver lidt forberedelsestid – til gengæld er det ventetiden værd! Mums! :P

Det er en god idé at lade kødet marinere natten over i et ildfast fast, sætte vækkeuret til kl. 6 om morgenen, hvor man smider stegen direkte i oven, hvorefter den passer sig selv indtil spisetid. Det er da let!

SONY DSC

Opskrift – Pulled pork

1 nakkefilet

Marinaden kan varieres i det uendelige, jeg plejer altid at ‘slumpe’ mig frem, men ingrediens-gengangere er: hvidløg, ramsløg, citronskal, limeskal, paprika, chili og så selvfølgelig en masse god olie. Nakkefiletstegen steges i 8-10 ved max 125 grader. Man kan med fordel anvende en stegeso, men ellers kan en stykke sølvpapir lægges henover. Hæld lidt vand ved.

Jeg serverede min pulled pork med blomkålsmos, lavet af ét kogt blomkål blendet med lidt smør og fløde, smagt til med salt og peber.

Saucen lavede jeg af væsken der var tilbage i det ildfaste fad, som jeg så tilsatte lidt fløde. En meget kraftfuld sauce.

SONY DSC