Dagens måltider…

For eksperimentets skyld, har jeg prøvet at indtaste min mad, for at se hvordan indholdsfordelingen egentlig ligger. Og for at vise jer, hvordan man kan benytte sit daglige indtag af kulhydrater. Jeg indrømmer, jeg var faktisk selv lidt spændt på resultatet.. ;) Især er jeg overrasket over det ‘forholdsvis lave’ kalorieindtag? Jeg har jo spist hvad jeg kunne, været godt mæt og fået en masse fedt. Der kan man bare se, hvad ’omarrangering’ i kosten kan gøre. Tror nemt, jeg kunne være kommet op på godt 1900kcal på en high carb kost – og været sulten alligevel! Der skal jo nærmest bare en god portion Matadormix til.. ;)

Men hvorom alting er, så skal der jo ikke gå kalorietælling i den.. ;) I stedet er det interessant at se på fordelingen af fedt, protein og kulhydrat. Jeg er egentligt okay tilfreds, dog kunne jeg godt ha’ ønsket mig liiidt højere fedtandel. Det må jeg jo råde bod på, og nappe en fat-bomb af en art som aftenssnack.. ;)

Nå, det var et lille pip fra mig, med et meget lille ’eksperiment’. Håber I nyder varmen? ;)

Skærmbillede 2013-07-30 kl. 18.37.36

Jeg startede dagen ud med et solidt måltid. Røræg af to æg, piskeføde og med smeltet parmesan (stegt i olie). Hertil to oopsies med smør og them ost og 1/2 avocado. Desuden en kop the med 1 tsk. kokosolie (måske lidt mere kokosolie i fremtiden? ;) )

Morgenmad med indhold2

Frokosten var klassisk carpaccio. En god håndfuld ruccola, breseola, parmesan, pinjekerner og olivenolie. Jeg var topmæt efter jeg havde spist det, men det var ikke det måltid der bankede højst op i indtaget.

frokost collage

Aftensmaden var jo ren herlighed. Her blev det til en burger med oopsie brød. Inden i burgeren var en god bøf, et stykke rød cheddar, 3 stk. bacon, mayonaise, rødløg og tomater – og en snert ruccola. ;) Hertil lidt wannabe pommes frites i form af bagt rød peberfrugt (vendt i olie). Desuden lidt baconbagte grønne bønner og agurk on the side.

aftensmad med indhold collage

Og sådan ser dagens næringsindholdsværdier så ud. Med evt. fejlmargener taget i betragtning. En meget lyserød lagkage, må man sige.. ;)

dagsrationcollage

 

 

Low carb vaniljecreme – to versioner

Hvis der er noget jeg elsker ved sommeren, så er det jordbær! Almindelig frugt skal spises med et vist mådehold på en low carb kost, mens bær er mere low carb venlige. Men nu er det sommer og dermed mulighed for at få danske jordbær – og det udnytter jeg altså fuldt ud! Så der ryger et par skåle jordbær ned om ugen, carbs eller ej.. ;)

Nu smager danske jordbær jo skønt som de er, men jeg er altså en sucker for sommerklassikeren: jordbær med vaniljecreme! Da ’Mathilde’ udgaven ikke længere er en mulighed, laver jeg til min egen version. Og den er nem at gøre paleo venlig – man bruger bare kokosmælk i stedet for piskefløde. Denne version kræver jo selvfølgelig, at man kan lide smagen af kokos (!!! ;) ) men så får man altså også meget mæthed for pengene! Jeg kæmper nogen gange med at spise en hel portion.. Meeeen.. Den almindelige flødevariant er stadig favoritten hos mig, selvom det kræver flere kuldrater på den daglige konto. ;) Man kan dårligt nok kalde det en opskrift, men da det er så stor en del af mit mad repertoire for tiden, synes jeg alligevel, I skulle have den med på vejen. Især jordbær elskerne – ligesom mig. :)

SONY DSC

Klassisk vaniljecreme – lavet på piskefløde.

Opskrift – Low carb vaniljecreme: to versioner.

1 bægre æggeblomme

1 spsk. Sukrin+

½ tsk. Vaniljepulver

¼ piskefløde

Pisk æggeblomme, vaniljepulver og sukrin+ luftig i en skål. Pisk fløden stiv og vend den i æggemassen.

Ved paleo versionen er stort set det samme. Kokosmælken stilles i køleskabet et par timer før brug. På den måde deler den sig i to dele. Når den er kold, tager du den øverste fede del og pisker ligesom almindelig fløde. Pisk æggeblomme, vaniljepulver og sukrin+ luftig i en skål og vend massen ned i kokosfløden.

SONY DSC

Paleo venlig vaniljecreme – lavet på kokosmælk.

Danske klassikere i LCHF forklædning :)

Når folk kommenterer min kostretning, går spørgsmålene næsten altid på, om maden ikke er besværlig, at den ikke er alsidig nok eller er for langt fra ’almindelig’ dansk mad. Nu skal jeg jo ikke gøre mig ekspert på, hvad der er ’almindelig’ mad, men jeg synes bestemt ikke min mad er blevet ualmindelig. ;) Jeg spiser faktisk stadig mange af de samme retter, bare med et par enkelte justering og noget andet tilbehør.

Ofte tror jeg, bekymringerne går på, at det er svært at forestille sig en sovs som ikke er jævnet med maizena eller en smørbolle. Men det er der heldigvis råd for, og her tilbyder LCHF livsstilen en masse skønne og naturlige alternativer. Mine favoritter er fløde, æg, ost, kokosmælk og fiberhusk. What’s not to like? ;) Og hvis valget står mellem en sovs lavet på fløde eller skummetmælk og maizena, ja, så synes valget ikke være så svært, vel? ;)

Derfor har jeg været en tur i gemmerne, og fundet nogle klassiske danske retter frem, for at vise, at det altså kun er ganske få justeringer der skal til, for at gøre dem LCHF venlige – og så er jeg sikker på, alle i familien gerne vil spise med alligevel. :)

Skinkesnitzel. Paneret med pisket æg og sesamfrø. Hertil em klassisk tomat/mozzarella salat og godt med olie:

Skinkesnitzel paneret i pisket æg og sesamfrø.

Boller i karry – med blomkålsris. Sovsen er lavet på fløde. Hertil ananas og peanuts (Hvis du kører über striks LCHF, kan du jo undlade ananassen – jeg synes den passer perfekt dertil. :) ):

SONY DSC

Stegt flæsk med persillesovs. Sovsen er jævnet på ost, æg og en anelse fiberhusk. Den opmærksomme læser vil bemærke, at der er to versioner af flæsken. Den ene er paneret i æg og sesammel, den anden er au naturel. Ingen vinder – jeg synes de begge var super gode! ;) Hertil smørstegt spidskål – smager åndssvagt godt!

SONY DSC

Bøf med løg med klassisk tilbehør; dampet blomkål og agurkesalat (eddike, vand, lidt sødning + salt og peber). Sovsen jævnet med fløde.

SONY DSC

Grydestegt kylling serveret med stegt blomkål. Sovsen er fonden fra kyllingen tilsat lidt fløde + forskellige ‘reste-grøntsager’ fra køleskabet. :)

SONY DSC

Bøf bearnaise. Bearnaisen er en oplagt LCHF ret, da den dybest set kun består og æggeblommer og smør.. ;) Hertil ovnbagte tomater og bløde løg.

SONY DSC

Chorizo/feta frikadeller (opskrift følger senere) serveret med bønnefritter og hvidløgsmayo.

SONY DSC

Hvis du stadig mangler til inspiration til de danske klassikere, så tjek disse retter ud: pasta med kødsovs, LCHF lasagne, burger og low carb tarteletter.

Det var mine fifs – så hey; nu har du ingen undskyldninger for at komme igang! ;)

LCHF trøffelkugler

Der hvor jeg kommer fra (det mørke Jylland), hedder disse små banditter trøffelkugler (eller trøfler), men for ikke at tabe nogle læsere i svinget, så kommer der lige en oversættelse: romkugler. ;)

For nogle måneder siden, havde jeg bagt en stor portion low carb blåbærkage. Så stor, at en del af den røg en tur i fryseren. Denne del blev så hevet op af fryseren i går (ja, jeg havde lyst til kage.. ;)), men den var desværre blevet en smule ’smattet’ efter dens tur på frost. Nuvel, nu går jeg ind for så lidt madspild så muligt, så hvad bruger man lige en kagerest til? Og så måtte jeg lige en tur tilbage, bagerst i hukommelsen, til barndommens trøffelkugler. Så jeg smed kagen i en skål og tilsatte lidt ekstra lækkerier, og piskede løs. Det kom der disse herligheder ud af, og hvis jeg selv må sige det, så de er sgu ret gode.. ;) Opskriften kræver jo, at man har en kagerest. Så husk lige dette, næste gang kagen ikke spist op.. :) Da smag er forskellig, så sørg for at smage massen til undervejs, og justér de forskellige ingredienser efter dine smagsløg – det giver altså det bedste resultat. :)

Jeg lavede to slags coating til mine trøffelkugler. Den første version var kokosmel, sukrin og frysetørrede hindbær der røg en tur i minihakkeren. Den anden var med kokosmel, sukrin og lakridspulver – som ligeledes kom en tur igennem minihakkeren. :)

SONY DSC

Opskrift – trøffelkugler (ca. 20 små):

Ca. 2-300g. kagerester

2 spsk. Kokosmel (den grove)

1 spsk. kokosolie

1 spsk. Kakaopulver

1 spsk. Sukrinmelis

1 spsk. Sukkerfri hindbærmarmelade (eller optøede hindbærcubes)

1 tsk. romessens

Evt. ½ tsk. vaniljepulver

Alle ingredienserne piskes sammen i skål (eller blendes). Lad dejen står på køl en times tid, og form derefter små kugler og rul dem i kokosmel, hakkede nødder eller lign. Spises kolde – direkte fra køleskabet. :)

SONY DSC

Og sådan ser de ud, når man liiiige må smage en bid.. ;)

Og sådan ser de ud, når man liiiige må smage en bid.. ;)

De kan noget, de der oopsies.. ;)

Jeg synes vitterligt, at oopsies er en af de mest geniale opfindelser, når det kommer til LCHF. De er jo overalt, så der er sådan set intet nyt eller opfindsomt over dem længere, men der er jo en grund til, at man holder fast ved klassikerne: fordi de virker! :D

Oopsies findes i et utal af versioner, og mine tager næsten altid udgangspunkt i hvilken ’mel’ jeg har i skuffen. Og så laver jeg dem altid neutrale, så jeg kan komme forskellig slags fyld på, og kan nyde dem både som kage eller brød – alt efter humør. Så hvis du ønsker en mere saltet eller sød version, så må du tilføje dette til dejen. :) Det er jo netop dét, der er så pragtfuld ved dem; at de er så alsidige, at den samme portion kan både spises med ost på til morgenmad, eller som jeg gjorde i går: pimpet med creme, flødeskum, hindbærcoulis og friske bær? Arhmen altså.. Der er jo ikke et øje tørt. ;)

SONY DSC

Opskrift – Oopsies (8-10 stk.)

3 æg

100 g. philadelphia (eller anden neutral flødeost)

1 spsk. Mandelmel (eller hvilken mel du nu har ;) )

1 tsk. bagepulver

1 tsk. husk

Ovnen opvarmes til 150grader. Æggene deles i to skåle i hhv. hvider og blommer. Pisk æggehviderne stive (evt. med et nip citronsaft). I den anden skål piskes æggeblommer, flødeost, mandelmel, bagepulver og husk sammen, indtil massen er fin og fri for klumper. Æggeblommedejen vendes forsigtigt ned i hviderne. Fordeles på en bageplade i små ‘klumper’, og bages 20-25minutter eller til de er let gyldne.

En gedigen klassiker: Bøf (blomkåls)bearnaise ;)

I dag stod menuen så på en klassiker; bøf bearnaise! Blomkålsbearnaisen har længe floreret i blogland, og nu blev det så min tur til at lave den. Opskriften fandt jeg hos frk. Sveske. Men undrer du dig over, at min er en smule bleg? Ja, så er det fordi jeg ikke havde estragon. Og ja, jeg havde faktisk heller ikke hvidvinseddike, så jeg endte ud med en version med æble/hyldeblomst eddike. Ja, alt i alt noget værre rod, men det smagte sgu pragtfuld alligevel! ;) Meeen… jeg må nok hellere opfordre folk til at følge den originale version.. ;)

Til bøffen, serverede jeg spidskålssalat med æble og ristede pinjekerner, med en dressing af appelsinsaft og olie. Ovenpå bøffen kom lidt stegte champignon. Desuden smørstegte gulerødder og ærter – en at mine absolutte favorit sommerspiser. :)

SONY DSC

SONY DSC

En uge fortalt i LCFH morgenmad..

Min veninde spurgte mig for noget tid siden, om jeg ikke synes det var svært og besværligt at spise morgenmad på LCHF? Jo vel, det er hurtigere at hælde cornflakes og mælk op i en skål, men jeg er (eller var) ikke corn flakes typen – bilder mig ind, at det er noget man er født med? ;) I stedet spiste jeg havregrød med frugt, hvilket ikke tager kortere tid, end at stege et spejlæg. Så jo, for nogen vil det virke lidt mere besværligt med LCHF morgenmad – for mig? Ikke spor.. ;)

Derfor har jeg forsøgt at fotografere min morgenmad i en god uges tid (når jeg ellers huskede det!), måske det kan inspirere lidt? Nogle af retterne kræver lidt tid om morgenen, mens andre mest bestod af rester – hvilke smager lige godt, morgen som aften! :) Og hvis du er ‘corn flakes typen’, eller løber stærkt om  morgenen, så kan jeg da anbefale min müsli. Jeg lover; den er lige så hurtig at hælde op som corn flakes.. ;)

SONY DSC

Spejlæg med cheddar, avocado. peberfrugt og lidt blåbær og mandler

SONY DSC

Græsk yoghurt rørt med fløde med granatæble og müsli på toppen. Et par kyllingefrikadeller, avocado og peberfrugt.

SONY DSC

Hjemmerørt æggesalat, peberfrugt, emmentaler og en bolle.

SONY DSC

Spejlæg, emmentaler, avocado, peberfrugt, lidt spegepølge og en rest; asparges med bacon.

SONY DSC

Et kogt æg, bacon, en klat mayo, peberfrugt og agurk.

SONY DSC

Spejlæg, bacon, peberfugt. Lidt hytteost rørt med fløde – på toppen er der jordbær, blåbær og hakkede mandler.

SONY DSC

En greenie, spejlæg, peberfrugt og en rest grillpølse.

Low carb ‘pasta salat’

Det slog mig lige, at jeg i går lagde et billede op på bloggen med et stykke LCFH lasagne, som var flankeret af en omgang low carb ‘pasta salat’. Måske var der nogen der ville vide hvad den ‘pasta salat’ bestod af – så I skal bestemt ikke snyde for en ‘opskrift’. Og så er den jo selvfølgelig også paleo venlig.. :)

SONY DSC

Opskrift – Low carb ‘Pasta Salat’:
1 pakke bacon
1 lille pose pinjekerner (ca. 40g.)
1 courgette
½ pose rucola salat
1 lille agurk
2-3 spsk. Pesto (jeg brugte Svansø’s chilipesto)

Courgette skrælles og strimles til ‘pasta’. Agurken skrælles, og ‘indmaden’ fjernes og agurken skæres I stykker. Rucolasalaten hakkes i stykker. Alt hældes i en skål og røres godt rundt sammen med pestoen. Inden serveringen vendes sprødstegt bacon og ristede pinjekerner i.

Kend dine kulhydrater

Efter jeg har slået over til LCHF, har min måde at handle på ændret sig. Hvor jeg før vendte varen om, for at se på antallet af kalorier, falder mit blik nu på kulhydratindholdet i stedet. Og jeg synes ærlig talt, at det kan være lidt af en jungle, at finde det bedste produkt! Hvad der synes at være fuldkommen ens produkter, kan svinge voldsomt meget på kulhydratsiden. Hvorfor, ja der må jeg ærlig talt blive svar skyldig.. Ikke desto mindre, så går jeg selvfølgelig personligt efter det produkt med den lavest kulhydrat mængde. Mine observationer vil jeg dele med jer – måske kan det lette jeres shopping i fremtiden. :)

Derfor har jeg tilføjet en lille fane her på bloggen, der hedder ‘Kend dine Kulhydrater‘. Her kan du se næringsindholdet på nogle af de mest gængse råvarer, ihvertfald når det kommer ‘low carb bagning’ og lignende.

Det er jo forskelligt fra person til person, hvad de vægter højest; kalorieindhold? kulhydratindhold? økologi? osv., og derfor har jeg heller ikke sat produkterne i prioriteret rækkefølge. Men eftersom et lavt kulhydratindhold er det væsentligste i min bog, har jeg tilladt mig at markere dem med en rød cirkel.. :)

Hvis du ligger inde med et produkt i din skuffe, som mangler på listen, så smid endelig næringsindholdene på en kommentar nedenfor – så opdaterer jeg listen.. ;)

græskarkerner