Kylling/feta salat a la frk. Sveske

Okay, jeg har faktisk vist glimt af denne salat adskillige gange herinde på bloggen, men denne gang får den altså lige sit helt eget indlæg. Grunden til at den aldrig før har optrådt solo er, at jeg har følt at man lige dårligt nok kunne kategorisere det som en opskrift, da den jo nærmest kun indeholder tre ingredienser? Og jeg ved altså ikke lige, hvor minimumsgrænsen for en opskrift går?! :P

Nå, men jeg er simpelthen SÅ vild med denne salat. Den er så utrolig velsmagende. Så tak for den, frk. Sveske! :D Og hvis man spiser striks, så er den ret perfekt. :)

Jeg er jo stor tilhænger af, at man selv prøver sig frem i køkkenet, så man finder frem til den smag/konsistens man gerne vil have den. Så nedenstående mængder er blot vejledende.. ;)

Opskrift – Kylling/feta salat:
300 gram kogt kylling
250 gram feta
200 gram mayonnaise
Sambal Olek sauce (chili), salt og peber

Skær kyllingen i små stykker og kom i en skål. Smuldr feta heri. Tilsæt mayonnaise og rør hele molevitten sammen. Smag til med Sambal Olek, salt og peber.

SONY DSC

Toast på grøntsagspulpbrød..

toast

Jeg har virkelig haft sindsyg craving efter en toast! Sådan en sprød én af slagsen –  med masser af snasket ost – sådan som en toast jo skal have. ;)

Så da jeg i mandags lavede grøntsagsbrød, formede jeg to stykker i firkantet form, så de kunne passe til min toaster. Og for mig, så skal en rigtig toastmaskine skære toasten over på midten, så man får den lækre sprøde ost og midte. Yay! :D

Og det smagte virkelig skønt! Brødet kan selvfølgelig ikke ‘absorbere’ ligesom hvidt toastbrød, men det gjorde ikke mig det store. Jeg synes det smagte skønt! :)

Min toast indeholdte lidt sennep, 1 skive hamburgerryg og to tykke skiver flødeharvati. Man skal aldrig på ned på ost! :)

Tippet om toast på grøntsagspulpbrød er hermed givet videre.. :)

grøntsagsbrød

Tænk, at disse lyserøde/lilla banditter bliver til fine lysebrune brød.. :)

Pssst.. Low carb livsstil – nu på instagram. ;)

instagram

Okay.. Jeg kommer vist ikke udenom det længere? Jeg har virkelig kredset om den varme grød længe, og vejet for og imod det her instagram-halløj.

Men okay, det er måske ikke hele sandheden.. For en stor del af mine forbehold går også på, at jeg ikke rigtige fattede hvordan det fungerede? Ja, så føler man sig rigtig voksen-pinlig! :P Jeg har haft en privat, lukket profil, men uden at følge nogen/blive fulgt af nogen. Faktisk har jeg kun brugt det i de situationer, hvor mit kamera ikke lige har været ved hånden eller hvis det var for mørkt til at tage ordentlige billeder. Og her er instagram jo en fantastisk mulighed: man smækker lige et filter på, og så ser det hele ikke så slemt ud endda! :P Det er jo også disse billeder, der lige er røget ind i en maddagbog eller to her på bloggen.. ;)

Et andet forbehold har været, at jeg simpelthen er bange for at blive for bidt af det! Og blive sådan en, der altid sidder med mobilen i hånden? :/ Jeg har nemlig på fornemmelsen, at det er ret vanedannende eller hvad?? ;)

Men idéen om at det er så let og tilgængeligt, synes jeg, er virkelig appellerende. Man kan let komme i kontakt med sine læsere og interagere med dem.

Og nå ja, så er der jo alt den lækre inspiration! Aaarhmen altså.. :)

Så ja, jeg har oprettet en profil, og hvis du har lyst, kan du følge mig under brugernavnet: lowcarblivsstil.

Og så vil jeg gerne undskylde på forhånd! Som sagt, så er jeg rimelig meget en klaphat til det endnu, så jeg kommer nok til at have en lille indkøringsperiode. Så hvis jeg hashtagger forkert til højre og til venstre – ja, så ved du hvorfor! ;) Indtil videre, vil jeg forsøge at smide mine gamle instragrambilleder over på den nye profil – så det ikke er helt tomt derinde.. ;)

Hvis du har nogle gode råd, anbefalelsesværdige profiler eller noget helt andet, så må du endelig smide en kommentar. :) Så må vi jo så se, om jeg fatter at svare på den.. :P

Bloglæsernes favoritter og et par af de oversete.. ;)

Da 2013 gik på hæld, fik jeg en ’årlig rapport’ over bloggens mest populære indlæg, det indlæg der havde opnået flest views, den mest kommenterende læser, osv., hvilket var ret sjov læsning. Der var da nogle ting der kom bag på mig, og så alligevel ikke.. ;)

Jeg tror egentligt rapporten afspejler, hvad jeg i grunden havde på fornemmelsen? At de fleste har ret godt styr på de basale måltider, hvor det jo i bund og grund blot handler om at få kød, grønt og fedt. Og det er jo ikke så anderledes end det gængse danske måltid – blot er kartofler, ris og pasta byttet ud med grønne alternativer.
Det er mere, når det gælder de ’særlige lejligheder’, at de fleste søger lidt inspiration. Og jeg forstår det! Jeg spiser ikke selv mange brøderstatninger, men forsager dem bestemt heller ikke. For ærlig talt – nogen gange craver man altså bare en ostemad! :P

De besøgende søgte mest på: LCHF boller, low carb livsstil, LCHF pandekager, low carb pandekager og low carb boller.

Men billedet viser altså top 5. over de mest populære indlæg. Og jeg vil lige give mit besyv med, så jeg løber lige listen igennem.. ;)

Favorit collage

1. Pladsen går til LCHF pølsehornene. De er udmærket, men jeg vil helt klart anbefale folk, at kaste sig ud i Version 2.0 pølsehornene – de slår dem med flere længder. ;)

2. Pladsen er mine favorit pølsehorn: LCHF pølsehorn version 2.0. Helt fortjent, for de er altså bare gode. ;)

3. LCHF boller. Også fine, men igen må jeg henvise til en anden og bedre opskrift på boller, nemlig plads nr. 4…

4. … Som er Low carb bollerne – i en hvid og en chokoladeversion. Disse boller, er det tætteste jeg er kommet på en ’ægte’ bolle. Helt klart min favorit. :)

5. Jeg morede mig ret meget over, at LCHF risengrøden havde fundet vej ind i top 5. – der må virkelig være andre risengrødselskere end mig derude! :P

Disse er som sagt de mest besøgte indlæg, meeeen jeg vil nu slå et slag for nogen af mine egne favoritter, som jeg synes fortjener en genopfriskning. Og de står ikke i prioriteret rækkefølge – det er bare sådan lidt generelt. ;)

Low carb lemon curd. En helt fantastisk lille syrlig fedtbombe. Jeg synes, det smager virkelig skønt. Jeg bruger det til yoghurt, på vafler, pandekager eller lign. Jeg synes at curdens syre, gør den ganske velegnet til at opveje andre madvarers ’fedtfornemmelse’, som jeg synes, kan være lidt overvældende en gang imellem. :/

SONY DSC

Paleo pumpkin bread. En mellemting mellem et brød og en kage. Smager helt fantastisk med en ordentlig klat smør på! :P

Paleo pumpkin brød

Trøffelkugler. Hvis du ikke kan lide en kage, så smid aldrig resterne ud. Lav den om jeg trøffelkugler – så smager det seriøst vidunderligt! :D

LCHF trøffelkugler

LCHF vaniljeis med jordbærswirl og lakrids.. For hvem kan ikke lide is? ;)

Vaniljeis med jordbærswirl og lakrids

Pizza omelet. Hvis du er kørt sur i æg, så giv dem lige en omgang ’pizza forklædning’, det hjælper! ;)

Pizza omelet

LCHF kanelsnegle. Det smager fantastisk og er virkelig nemme at gå til. Win win! ;)

LCHF kanelsnegle

Macadamia vafler. Arhhhmen altså, de er gode.. Og så er der masser af fedt i dem! ;)

SONY DSC

Der er sikkert mange flere anbefalelsesværdige opskrifter, men de må så komme en anden dag. :)

Noget med hængepartier, opskrifter og opdateringer..

Ja, nu får I lige en ordentlig røvfuld indlæg på én gang! Og i dag står den på morgenmad.. Opskrifterne er alle gengangere, som har aldrig har været vist hvert for sig på bloggen, men som har været en del af mine ’inspirationsindlæg’ til hverdagsmad. Så for god ordens skyld, så kommer de altså her enkeltvis. Forhåbentligt gør det det lidt nemmere, hvis man vil finde dem herinde igen, da de jo så ryger ind i opskrift kartoteket med direkte link.

Og så kan jeg også se, at jeg engang imellem har vist noget mad, hvor der ikke har været en opskrift. – tsk tsk, Katrine! Men det forsøger jeg så at rette op på, de næste par dage. Og hvis du synes, der er noget jeg har glemt, en opskrift du mangler, så råb endelig op (eller skriv en kommentar, da jeg nok ikke kan høre dig! ;) )

God fredag til alle derude! :)

KH. Katrine

Stilheden..

.. På bloggen, skyldes en meget irriterende internet forbindelse, som konstant svigter og krakker!! Er en meget frustreret blogger! Håber at der kommer orden på tingene i den kommende uge, og så vender jeg stærkt tilbage.. :) Hermed en lille hilsen fra mobilen – som bestemt ikke er favorit blogge-metoden!! ;)

LCHF vaniljeis med jordbærswirl og lakrids :)

Oven på gårsdagens tømmermændssnak, så synes jeg lige, jeg vil komme med et skønt LCHF modsvar til de kulhydratholdige syndigheder. Og det er jo det fantastiske ved LCHF; tænk at man kan spise lækkerheder som denne is – helt uden dårlig samvittighed! ;)

Ja, jeg ved godt at I har set mine lakrids/hindbær dessert varianter en hel del, her på bloggen (og der kommer sikkert flere!), men disse to smagsgivere er altså blandt mine absolutte favoritter, når de sammensættes. Denne is er dog (noget så forfriskende? ;)) en jordbær/lakrids variation (men kun fordi jeg ikke havde nogle hindbær! ;)). Jordbærswirl’en er lavet ud fra sammen princip, som hindbærcoulis’en (men altså med jordbær! Hø hø ;)).

Jeg lavede ikke min is vanvittig sød, da der alligevel kommer sødme fra swirl/coulis’en og lakridsen. Så smag selv til, så du får den, så den passer dine smagsløg. :)

SONY DSC

Opskrift – LCHF vaniljeis med jordbærswirl og lakrids:

½ l. Piskefløde

4 æggeblommer

½ – 1 tsk. Vaniljepulver

Sødning efter smag (Jeg brugte 40g. sukrinmelis + et par dråber flydende stevia).

I en skål piskes æggeblommer og sødning luftige. I en anden skål piskes piskefløde og vanilje til en let flødeskum. De to dele vendes sammen og hældes i en ismaskine, indtil den får en lækker softice-agtigt konsistens.

Isen vendes med lidt jordbær (eller hindbær? ;)) coulis, og drysses med lakridspulver. Jeg bruger denne. Nydes med det samme. :)

SONY DSC