Macadamiapandekager med feeeed chokoladecreme

Jeg var jo ret glad for mine macadamiavafler. Synes virkelig de var lækre – og ikke mindst utrolig simple at gå til. I like.. ;) Derfor fik jeg lyst til at lave en pandekageversion, da jeg er ret begejstret for pandekager. Jeg kan godt lide at lave en ordentlig røvfuld, og så fryse dem ned med mellemlagspapir imellem. Det har virkelig reddet morgenmaden nogle morgener! :P

Jeg spiste mine pandekager med en omgang fed chokoladecreme. Jeg lavede min aftenen inden, hvilket gjorde, at det havde fået en lækker nutella lignende konsistens, som smeltede over de varme pandekager. Det var super lækkert! Men man kan altså sagtens lave cremen samme dag, og nyde den som en tyndere chokoladesovs. Mums! :)
Jeg gav mit sukrin gold en tur i en kaffekværn, da jeg oplevede at cremen havde en smule knas, da jeg første gang lavede det. Det gjorde ikke mig noget, men det er jo ikke sikkert alle synes at det er lige sjovt.. :P

Desuden røg der en klat hjemmegjort jordbærsylt på toppen – jeg foretrækker det friske sammen med det fede.. ;)

SONY DSC

Macadamiapandekager med fed chokoladecreme – topppet med jordbærsylt, hampfrø og kokosflager.

Opskrift – Macadamiapandekager (12-14 stk.):
125g. saltede macadamianødder
3 æg
2 spsk. sukrin gold
½ tsk. vaniljepulver
1 dl. piskefløde
1 tsk. fiberhusk (den gule)

Del æggene i hhv. blommer og hvider. Piske hviderne stive. Blend macadamianødder i en minihakker og tilsæt dem æggeblommerne. Tilsæt de resterende ingredienser til blommerne og pisk det igennem med en elpisker. Vend dejen forsigtig med de piskede æggehvider.
Kom smør på en varm pande, kom et par små klatter dej på panden og steg de små pandekager.

Opskrift – chokoladecreme:
2 store spsk. kokosolie
1 – 2 spsk. kakao
1 spsk. sukrin gold (pulveriseret)
1 dl. piskefløde

Smelt kokosolie i en gryde. Tilsæt kakao og sukrin gold og rør det godt rundt. Tilsæt piskefløde og rør til du har en lækker ensartet masse.
Serveres varm eller efter en tur i køleskabet.

Mere LCHF morgenmadsinspiration..

… Eller et langt indlæg med morgenmadsbilleder – inspiration eller ej? ;)

Bare lige så der ikke helt går børnefødselsdag i den (Det kan man godt føle, når de sidste to indlæg har været hhv. kanelsnegle og pølsehorn! :P ). Så nu får I lige en omgang morgenmad. Håber I kan lide æg – jeg spiser tilsyneladende ikke andet om morgenen! :D

Røræg med ost. 38% cremefraiche rørt med ekstra fløde (oh yeah!) Ovenpå: ristede kokosflager, hakkede mandler, blåbær og frysetørrede hindbær:

SONY DSC

Helt klassisk – spejlæg og bacon. Hertil lidt emmentaler, en tomat og 1/2 avocado:

SONY DSC

Kokosgrød toppet med jordbær, blåbær, smør og hampfrø. MUMS!

SONY DSC

Røræg og bacon. 1/2 avocado + en kop the med kokosolie og fløde.

SONY DSC

Røræg og bacon. En bolle med smør og primadonna ost. Et par cherrytomater on the side:

SONY DSC

En gammel kending: Røræg med cheddar ost. Og en avocado:

SONY DSC

Endnu en omgang kokosgrød. Denne gang toppet med granatæble, blåbær, hakkede mandler og hampfrø:

SONY DSC