6 x LCHF frokost inspiration..

Egentligt spiser jeg jo meget sjældent frokost – den bliver droppet for et stor portion morgenmad og aftensmad. Meeen.. Frokosten sniger sig da ind en gang imellem, og dage hvor jeg har været meget tidligt oppe og kommer meget sent hjem, ja der kan jeg sgutte undvære den.. ;)

Da jeg sad og så billederne af min frokost igennem, blev jeg noget overrasket over min manglende opfindsomhed! Det er jo vitterligt kød/protein vendt med mayo og grøntsager med pesto, som jeg åbenbart kun indtager?! I virkeligheden er der måske slet ikke så meget inspiration at hente i dette indlæg alligevel..? :P

1. Denne gang, er der tale om en omgang ‘tøm-køleskabet’. Og så havde jeg ikke noget kød til at mætte. Hvidkåls/æble salat, lidt guacamole, peberfrugt og emmentaler. Desuden en lille portion cremefraiche vendt med hindbærcoulis og toppet med kokosflager og lakridspulver.

SONY DSC

2. En hurtig om gang tunsalat (tun, mayo, rødløg, citronsaft, salt og peber). Hertil agurk, rød peber og pesto.

SONY DSC

3. Endnu en omgang ‘tøm-køleskabet’: Et par skiver røget hamburgerryg, agurk, primadonna ost, pesto og mayo.

SONY DSC

4. Igen er vi ude i noget mayonnaise-halløj. Denne gang er det en omgang æggesalat, rød peber og 1 avocado.

SONY DSC

5. Lidt reste mad: en klat kødsovs, som er godt fyldt med grøntsager, toppet med revet parmesan. Desuden en rest kyllingesalat og 1 avocado.

SONY DSC

6. En blandet salat af agurk, peberfrugt, appelsin, spidskål, soltørrede tomater, oliven + ekstra olie. Hertil en omgang kyllingesalat (kylling, feta, mayo, chilisauce, salt og peber).

SONY DSC

3 x LCHF frokost-inspiration…:)

Ja, det er ikke frokostmåltider, der bliver spist mest af hjemme hos mig. Den bliver ofte droppet for en stor omgang morgenmad og aftensmad. Meeen på de meget lange dage, der kan jeg ikke undvære den. Her får I lige 3 af slagsen.. :)

Første indslag er en rest varmrøget laks vendt med mayonnaise. Dertil en omgang spidskål vendt i pesto, gulerodsbidder, et par skiver ost og 1 lille avocado.

SONY DSC

Ved denne frokost kommer jeg lidt til kort. Det er et stykke tid siden den blev indtaget, og jeg kan simpelthen ikke huske hvad der er i den lille skål? :P Måske det er en rest kylling i feta/mayo? Eller lidt æggesalat? Ej, det er lidt pinligt.. ;) Nå, men ellers er det en pizza oopsie, 4 chorizo/feta-deller, et par gulerødder og 1 avocado.

SONY DSCTil sidst har vi lidt ‘tøm køleskabet’. En hurtigt tunsalat af tun, mayo, løg og ærter. Hertil lidt forskellige grøntsager vendt i pesto + oliven og soltørrede tomater. Desuden et par skiver emmentaler og lidt stegte champignon. :)

SONY DSC

5 x LCHF frokost..

Forleden fik I jo et indlæg med 3 x LCHF madpakker. I dag bliver vi lidt i samme genre, hvor den står på inspiration til LCHF frokosten. Og hvis man vil, kan man jo bare smide det i en madkasse i stedet.. ;)

Første indslag. Blandet grønt: grønne bønner, rå blomkål, peberfrugt, agurk, og reven gulerod. 1 æg med mayonnaise. Flødehavarti med omviklet serranoskinke, som er bagt i ovnen. Desuden avocadocreme og oliven/soltørrede tomater.

SONY DSCEndnu en omgang grøntsager: blomkål, agurk, peberfrugt og gulerodsbidder. Desuden avocadocreme og ½ ds. Tun vendt med mayonnaise og rødløg.

SONY DSCEn mindre grøn tallerken. Leverpostej, primadonna ost, smør, agurk, peberfrugt, og hjemmesyltede rødbeder. Dertil hjemmelavet stenalderbrød, som jeg altså ikke lige fik med på billedet.. ;)

SONY DSCSpidskål vendt med pesto og ekstra olie. Dertil kyllingesalat med feta og mayonnaise a la frk. Sveske.

SONY DSC Til sidst: lidt blandet salat, et æg, lidt røget laks, min tunmoussé med torskerogn og en god klat cremefraiche dressing.

SONY DSC

3 x LCHF madpakker..

Jeg håber ikke, at I dødkeder jer over mine madpakker? I virkeligheden elsker jeg madpakker! :D Tanken om, at man har noget at se frem til, når man sidder på skolebænken eller arbejde, er altså stærkt appellerende for mig. :)

Det er sådan set ikke fordi, jeg gør et stort nummer ud af mine madpakker, og mange dage dropper jeg den alligevel, da jeg for det meste er mæt fra morgenmaden. Men når jeg har madpakke med, bliver det oftest en omgang ’tøm køleskabet’, hvilket fungerer 9 ud af 10 gange. Og ellers tager jeg fryseren til brug, hvor jeg altid pakker små rester og lignende ned, så jeg har dem til nødsituationer aka madpakken.. :)

Første madpakke er 1/3 af en lakserulle, altså inden den blev skåret ud, vel at mærke. Og det skidt mætter voldsomt godt! :D Hertil en portion tomat/fetasalat. Som ’dessert’ er en omgang cremefraiche rørt med fløde og vaniljepulver samt hindbærcoulis på toppen.

SONY DSCNæste madpakke er af ’nødsituationstypen’, nemlig pizza-oopsies fra fryseren. Den opmærksomme læser vil også bemærke, at den ser noget stivfrossen ud. ;) Hertil gulerodsbidder og et æg. Hertil ville det have klædt det, hvis man havde haft en lille bøtte mayo til at dyppe i – men det glemte jeg! – tsk tsk! Og mandler, blåbær og hakket chokolade til dessert/mellemmåltid.

SONY DSCTil sidst en madpakke til en af de længere dage (10-12 timer). Her er det kyllinge/fetasalat a la frk. Sveske (kylling, mayonnaise, feta og chilisauce) + bacon til at toppe med. Hertil spidskål vendt i pesto + ekstra olie. Desuden et pølsehorn til mellemmåltid.

SONY DSC

Nogle tanker omkring stegt flæsk (4 versioner)..

Sikke en poetisk overskrift? Det er måske begrænset, hvor meget man lige kan tænke om stegt flæsk, ikke? ;) Men nu skulle der jo ikke gå fuldstændig ’25-procent-bilka-øko’ i den i dag, så hermed et ’rigtig’ indlæg.. ;)

Personligt synes jeg jo, at stegt flæsk smager fortrinligt, og der er måske gået rigeligt med stegt flæsk i den, efter jeg slog over til LCHF. Det var jo blandt de værste fy-fy spise før, så det er nok derfor, jeg nu nyder det med stor velvilje og uden dårlig samvittighed. Eller også er det fordi, jeg faldt over økologisk flæsk til spotpris i Føtex, og så hamstrede jeg til fryseren. Ja ja, det er jeg slet ikke for fin til.. ;) Og hey, nu får flæsken sgu dets helt eget indlæg – ja, egentligt er det inspiration til tilbehøret det drejer sig om.. ;)

Første ’flæske indslag’ er med flødebagte grøntsager. Dette er en af mine favoritter. Alle triste reste grøntsager ryger en tur i et ildfast fad og får hældt fløde og ost over sig. Så nemt! :) Og hvis man savner persillesovsen? Så drysses der bare persille ovenpå.. :)

SONY DSC

Dernæst har vi en mere traditionel omgang flæsk med persillesovs. Persillesovsen er lavet på fløde kogt med smøreost og rester af faste oste. Dertil lidt bagt rosenkål (med rigelig olie) og kogt blomkål:

SONY DSC

Flæsk med ‘flødekartofler’ aka blomkål og spidskål. Fremgangsmåde ligesom den første ret. :)

SONY DSC

Sidste billede er et genbrugsbillede: steget flæsk med smørstegt spidskål. Hertil persillesovs efter samme metode som ovenstående. :)

SONY DSC

Pulled pork burger med coleslaw..

For nyligt, var der en lille fugl der pippede til mig, at LIDL var begyndt at sælge boller, med et meget lavt kulhydratindhold. Denne bemærkning kunne jeg jo ikke lade gå ubemærket hen, så jeg var forbi min lokale LIDL efter et eksemplar. Proteinboller, som de hedder, er meget lave i deres kulhydratindhold, MEN de indeholder stadig gluten, så er du glutenallergiker, er de et NO-Go! Men hvis du ikke døjer med dette, og en gang imellem bare craver brød, så er disse boller et udmærket alternativ. De var virkelig velsmagende. :)

Jeg prøvesmagte min proteinbolle med en omgang pulled pork og coleslaw, og det var en fantastisk lækkerbisken – og åndssvagt mættende! :)

SONY DSC

Coleslaw:

150 g. revne gulerødder

150 g. fintskåret spidskål

100 g. mayonnaise

1 tsk.  sennep

Flydende sødning, citronsaft salt og peber efter smag.

Grøntsagerne hakkes og snittes og mayonnaisen smages til med sennep, flydende sødning, citronsaft salt og peber efter smag. Dressingen vendes sammen med grøntsagerne. Tager ingen skade af af trække – det bliver den kun bedre af! :)

Proteinbolle

Flere LCHF madpakker.. :)

Ja, det er ikke fordi der er vildt meget nyt under solen, når det kommer til mine madpakke valg. Jeg er stadig vældig glad for rester og variationer over ‘tøm køleskabet’. Og så synes jeg, at jeg efterhånden ser et mønster: Jeg kan virkelig godt lide, at have mange flere forskellige ting med. Sådan lidt af det hele. Måske min egen madpakke-wannabe-buffet? ;)

Første madpakke består af.. ja, rester! Her er det en pizza omelet (min nye yndlingsomelet) med en rest spiskål/æblesalat – godt med olie og citonsaft. Her havde jeg desuden 4 fatbomb fudge med (da jeg vidste, at der ville være kage til de andre. Så er det rart at have et lækkert alternativ selv. :)  )

SONY DSC

Så blev det lidt en ‘tøm-køleskabet’ forestilling. Her blev det en god klat af min tunmoussé med torskerogn (her dog en udgave med mere smør). Hertil en ordentligt portion cremefraiche dressing, cherry tomater og 1 kogt æg. Som dessert/mellemmåltid: 3 små blåbærpandekager og 2 stk hjemmelavet chokolade.

SONY DSC

Her til sidst blev det endnu en omgang rester. I stykke lasagne og 3 gulerødder. Desuden 1 avocado og 1 lille håndfuld saltede mandler.

SONY DSC

En gedigen klassiker: Bøf (blomkåls)bearnaise ;)

I dag stod menuen så på en klassiker; bøf bearnaise! Blomkålsbearnaisen har længe floreret i blogland, og nu blev det så min tur til at lave den. Opskriften fandt jeg hos frk. Sveske. Men undrer du dig over, at min er en smule bleg? Ja, så er det fordi jeg ikke havde estragon. Og ja, jeg havde faktisk heller ikke hvidvinseddike, så jeg endte ud med en version med æble/hyldeblomst eddike. Ja, alt i alt noget værre rod, men det smagte sgu pragtfuld alligevel! ;) Meeen… jeg må nok hellere opfordre folk til at følge den originale version.. ;)

Til bøffen, serverede jeg spidskålssalat med æble og ristede pinjekerner, med en dressing af appelsinsaft og olie. Ovenpå bøffen kom lidt stegte champignon. Desuden smørstegte gulerødder og ærter – en at mine absolutte favorit sommerspiser. :)

SONY DSC

SONY DSC

Low carb forårsruller

Når jeg går i krig med at lave og opdage nye opskrifter, kommer idéen først og fremmest fra én inspirationskilde; min mave! Det er jo ikke fordi at den giver mig ordrer, vel at mærke, men ofte får jeg bare en usigelig trang til et eller andet.. Denne var det noget så trivielt som forårsruller! Ikke Daloon udgaven, men forårsruller som jeg selv plejede at lave dem. Da filo-dej ikke længere er en mulighed, måtte jeg lede andetsteds, hvilket blev dejen til mine pandekager, selvfølgelig minus sødning! ;)

Da kødet skal simre længe for at blive mørt og trevlet, ville mit råd være, at lave kødet dagen i forvejen og blot smide det på panden dagen efter.

SONY DSC

Opskrift – forårsruller (12-14stk.)

Dagen inden:

500g. oksekød i tern brunes i en gryde sammen med til løg og hvidløg. Tilsæt vand og lad det simre i 2-3 timer.

 

Pandekager:

200g. philadelphia (jeg brugte en variant med hvidløg og urter)

6 æg

Fremgangsmåde: Æg og ost piskes sammen i en skål og steges til tynde pandekager.

 

Forårsrullefyld:

Det tilberedte oksekød (eller  hakket oksekød der brunes – du vælger selv! ;) )

1 stort løg

3-4 fed hvidløg

½ lille spidskål

½ chilipeber

Krydderier (jeg brugte østerssauce, karry, paprika, salt og peber)

Olivenolie til stegning

Fremgangsmåde: Løg og hvidløg svitses på panden. Når løgene har taget lidt farve tilsættes spidskålen. Når spidskålen er ’faldet sammen’ tilsættes kødet og fyldet smages til sidst til med dine foretrukne krydderier.

Når fyldet er færdig, lægges der lidt på hver pandekage, hvorefter de foldes til små forårsruller. Pensles med lidt olie og bages i ovnen ved 200 grader til de er lysebrune.

Jeg spiste mine forårsruller med en asiatisk-inspireret salat, bestående af gulerødder, spidskål, peberfrugt og asparges. Disse blev vendt i en dressing af tamari, olivenolie, citronsaft og frisk chili og drysset med ristede sesamfrø på toppen.