Kategori: LCHF snack

Low carb cookies

Low carb cookies

For noget tid siden modtog jeg jo en pakke med alskens herligheder. Jeg havde flottet mig lidt, og købt et par ting jeg ikke havde prøvet før, bl.a. cacaonibs. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde regnet med (måske chokolade? ;) ), men blev en smule overrasket over smagen. De var jo pænt bitre! Sådan set ikke på en dårlig måde, men det kræver (ifølge mine smagsløg), at de bliver opvejet af noget sødme. Derfor kastede jeg mig ud i en omgang cookies.. Og de blev ret vellykkede! Så er her opskriften på de sprøde herligheder.. ;)

SONY DSC

Opskrift – Low carb cookies (20stk.):
2 bægre æggehvide
25g. sødning (kokossukker, sukrin gold eller lign.)
60g. mandelmel (jeg brugte den fra superfruit)
45g. hakkede hasselnødder
15g. hakket mørk chokolade
10g. cacaonibs (eller bare mere chokolade.. ;) )
¼ tsk. vanillepulver

Æggehviderne piskes stive og de tørre ingredienser vendes forsigtigt heri. Lægges i små klatter ud på en bageplade. Bages ca. 20min ved 200 grader.

SONY DSC

LCHF ostepops

LCHF ostepops

Jeg ved ikke med jer, men noget af det jeg til tider mangler på low carb livsstilen, det er chips! Nuvel, man kan selvfølgelig spise saltede og krydrede nødder, men hvis man snacker løs af disse herligheder, så kan kulhydratregningen godt løbe op! Så jeg blev nød til at finde nogle alternativer! Heldigvis havde jeg en svag erindring om, at jeg engang havde set nogle LCHF ostepops hos Mette.. Og jubii, de var der endnu! Og så var der ikke langt til handling. :)

Jeg fulgte Mettes opskrift så godt jeg kunne, men havde ikke lige parmesan på lageret, så det blev til en gang rød primadonna i stedet. Jeg må sige at jeg er positivt overrasket – de er virkelig sprøde og lækre. De er helt klart et forsøg værd, hvis du ligesom jeg, til tider craver chips.. ;)

SONY DSC

LCHF ostepops:

2 bægre æggehvider

1/8 tsk. Citronsaft

1 knivspids salt

80 g. cheddar

20 g. primadonna (eller parmesan!!)

Cheddar og primadonna rives og fryses. Når osten er frossen, skal den et smut i blenderen og blendes til fint ostesmulder. Æggehvider piskes stive sammen med citronsaft og salt. Sørg for at piske det godt stift! Ostesmulderet vendes forsigtigt i den piskede æggehvide. Kom ostemassen i en tylpose og lav småt ’oste-dutter ’ på bagepapiret.

Bages i ovnen i ca. 20-30 min. ved 150grader. Derefter gav jeg mine yderligere 20min. ved 50grader. Spises afkølet.

SONY DSC

SONY DSC