Jeg har været ’modig’.. :P (LCHF æggekakao)

Jeg følte mig små-sløj/ondt i halsen-agtig i går, og cravede dagen igennem varme drikke/supper, der kunne lindre min hals. Og faktisk blev behovet så stort, at jeg kastede mig ud i æggekakaoen – Gru! Gisp! Den er god nok! :P

Jeg må indrømme, at jeg har gået og lusket rundt omkring den varme grød et stykke tid. Jeg tror bestemt, at det er årene med salmonellafobi og kiksekageskræk, der har været med til at forme mit billede på rå æg.. :/ Jeg kunne simpelthen ikke forlige mig med tanken om, at drikke æg. Det lyder nemlig både mega-farligt (salmonella!) og pænt utiltrækkende (Hey, man drikker jo rå æg?!). Og disse ord kommer rask væk fra en tøs, som en vokset op med en kop, hvori man slog et æg ud i og pøsede på med sukker. Og så var det ellers med at give den gas med de små armkræfter, indtil man fik en skøn og sødmefyldt gullig æggesnaps!!!

Nå, men for at gøre en lang historie endnu længere, så fik jeg endelig afprøvet æggekakaoen i går – nok som det sidste menneske i LCHF land! :P Og nøj, hvor blev jeg positivt overrasket. Jeg kunne i hvert fald ikke detektere nogen ’ægge-agtig’ smag. Den smagte bare cremet og lækker.. :)

Jeg fandt en opskrift hos Xenia, men tilsatte desuden en sjat piskefløde – man skulle nødig gå ned på fedt.. ;) Desuden fik min æggekakao et lille drys raw lakridspulver på toppen. Mums! :) Jeg lavede ’portionen’ med to æg, og synes at den var rigelig stor – jeg fik to kopper ud af det, så en anden gang vil jeg nok forsøge mig med det halve af nedenstående opskrift. ;)

Nu var jeg jo lidt småsløj, så jeg nød min æggekakao med en lille skål chokoladeovertrukne morbær. :)

SONY DSC

Opskrift – Æggekakao:
3 dl. kogende vand
1 spsk. raw kakaopulver
1 drys vaniljepulver
2 spsk. sukrin gold (eller efter dine smagsløg..)
1 tsk. kanel
1 spsk. kokosolie
1 sjat piskefløde
2 økologiske æg (jeg skoldede mine inden. Ja ja, I know… ;) )
Desuden: lakridspulver, kakaopulver, carobpulver eller kanel til at drysse oven på – your choice! :)

Hæld alle de tørre ingredienser i stavblenderglasset og hæld det kogende vand over. Giv det et hurtigt blend. Tilsæt æg, kokosolie og piskefløde og blend igennem – indtil du har en ensartet drik. Hæld i stor kop og drys evt. et af ovenstående forslag ovenpå. Enjoy! :)

8 thoughts on “Jeg har været ’modig’.. :P (LCHF æggekakao)

  1. SEJT at du turde, jeg er stadig en bangebuks… ;)
    Jeg ejer ikke kokosolie – er der noget man kan benytte i stedet?

  2. Tak for opskriften, den blev straks afprøvet og mums det var lækkert!:-)
    Jeg havde kun past. æggeblommer, så det brugte jeg. Man kunne overhovedet ikke smage ægget.
    Næste gang tror jeg at jeg vil varme fløden, da den hurtig blev kold.

    • Jamen selv tak da. :) Sejt at du turde med det samme – jeg har taget mod til mig igennem flere måneder! :P
      God idé med ay varme fløden (hvorfor tænkte jeg ikke selv på det?!!), jeg synes nemlig også det var ‘til den kølige side’.:)
      KH. Katrine

      • Det kan sagtens lade sig gøre at varme blandingen ved svag varme i en gryde, hvis man kun bruger halvdelen. Jeg forsøgte en gang at varme i mikroen, men så koagulerer æggene og danner små faste klumper. Til 2 æg bruger jeg 50 gram smeltet smør og 3 dl kogende vand, kakao og sødemiddel. Jeg har et par gange prøvet med kokosolie, men får kvalme og ondt i maven af det. Det varmer godt i maven og mætter helt vildt.

        • Kan man godt det? Perfekt! :) Jeg fik jo to kopper ud af min portion, og forsøgte nemlig at opvarme den anden halvdel af portionen i mikroovnen – og jeg fik nemlig også de der små ‘klumper’. Så tak for fiffet, Else Marie – jeg bruger en gryde næste gang! :)

          KH. Katrine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *