I dag står den på luksusmorgenmad, der næsten tangerer den syndige slags – dog uden at være det! :P Da pandekagerne krævede tre ekstra æggehvider, lå det lige til højrebenet, at lave råcreme af de overskydende æggeblommer. Og hvornår har råcreme nogensinde skadet en morgenmadsdessert? :P Du finder opskriften på råcreme her. Foruden råcremen, spiste jeg mine pandekager med hindbærcoulis, mandelflager og frysetørrede hindbær.
Opskrift – LCHF Choko-pandekager (10-12stk.):
2 æg (delte)
3 æggehvider
100g. flødeost
1/2 dl. piskefløde
1 – 2 spsk. fint kokosmel (kokosfibre)
2 spsk. sukrin gold
1 spsk. carobpulver (kan undlades)
1/2 tsk. vaniljepulver
1-2 spsk. kakaopulver (alt efter, hvor stærk den er)
Smør eller kokosolie til stegning
Start med at dele de 2 æg i 2 skåle – i hhv. æggeblommer og æggehvider. Tilsæt de tre ekstra hvider til de to første hvider og pisk dem stive. I den anden skål pisker du æggeblommerne let luftige og derefter tilsættes flødeosten og fløden. Rør godt rundt og tilsæt resten af ingredienserne. Dejen vendes forsigtigt i de piskede æggehvider. Steges som små pandekager i enten smør eller kokosolie.
Ih hvor lækkert og se dog det billede!
Hvornår kommer DIN bog??!!
Kh Karin
Tusind tak – og det smagte heldigvis lige så godt som det så ud! :P
Ha ha, ja jeg vil også ha’ en bog! Jeg er bare bange for, at det kun ville bestå af kageopskrifter i et lyserødt tema! :P