LCHF Chili Con Carne

Jeg ved ikke om det er regnvejret, der gør det, men ikke desto mindre har jeg haft voldsomt lyst til Chili Con Carne, og allerhelst med alt det lækre snask der hører til (i hvert fald i den ’fordanskede’ udgave). ;) Selve Chili’en er jo ikke svær LCHFticere, men nachoes med cheddar er jo ikke ligefrem udpræget low carb, for at sige det mildt.. Men i virkeligheden er det nok osten, der er det fantastiske ved nachoes – og det er jo heldigvis ren LCHF style!

Ideen til oste-’nachoen’ fandt jeg hos frk. Sveske. Og jeg fik ret: med kombinationen af ost og avocado, så behøver man slet ikke selve nachoen.. ;) Og så er det jo en fantastisk måde, at få brugt sine osterester, og mine nachoes blev da også en kombination af parmesan og cheddar. Og så fik de ca. 10-15min. i ovnen ved 200grader – det er da nemt! :)

Jeg serverede min Chili Con Carne med en god klat creme fraiche og en grov guacamole, og tilbehøret blev en omgang blandet salat med en tsk. pesto ovenpå.

Hvis du vil have den helt ‘mælkeprodukt fri’, så bruger du bare olie i stedet for smør og undlader fløden. :)

SONY DSC

Opskrift – Chili Con Carne:

30-40g. smør

2 løg

5-6 fed hvidløg

1 chili (kommer an på, hvor stærk du vil have den ;))

500g. hakket oksekød

500g. skært oksekød (jeg brugte bankekød skåret i stykker)

1 dåse tomatpuré (140ml.)

2 dåser hakkede tomater

½ kop stærk kaffe

½ dl. piskefløde

Smag til med salt, peber og evt. lidt kalvefond.

Smelt smørret i en gryde. Tilsæt hakket løg, hvidløg og chili, som svitses heri. Derefter tilsættes kødet, som brunes let af. Tilsæt de resterende ingredienser (minus fløden) og lad det simre 2-3 timer. Smag til sidst retten til med salt, peber og fond. Hæld fløde i – det runder så dejligt af. :)

 

Opskrift – Grov guacamole:

2 modne avocadoer

1 tomat

½ rødløg

1-2 spsk. creme fraiche

1 fed hvidløg

Salt, peber, citronsaft og chilipulver.

Løget, hvidløg og tomat (minus indmad) hakkes fint. Flæk avocadoerne og skrab kødet ud med en ske. Mos avocadoen ned i skålen sammen med tomat og hvidløg. Tilsæt creme fraiche til det har den ønskede konsistens. Smag til med lidt citronsaft, salt og peber.

SONY DSC

Xenia’s chokoladet chokoladelagkage – med et hindbærtwist! ;)

Som jeg skrev igår, så har den virkelig stået i kagens tegn her på det sidste. Og efter succesen med Xenia’s kokos- og limekage, ville jeg forsøge mig dens chokolade pendant: den chokoladet chokoladelagkage! Jeg bestemte mig for at give den et lille twist, og lavede en omgang hindbærcoulis, som jeg lagde mellem lagene. Det skulle vise sig at være en rigtig god idé; kombinationen af den syrlige hindbær og den dybe smag fra chokoladen var slet ikke til at stå for! :P

Igen lavede jeg en lidt mindre sød udgave, og brugte derfor lidt mindre sødning, men blandede en smule agavesirup i selve dejen i stedet. Derudover tilføjede jeg smule hakket mørk chokolade i dejen til kagebundene. Jeg havde dog ikke helt nok fløde og chokolade til ganachen, så jeg kastede mig ud i en metode der bestemt ikke lykkedes! Jeg piskede 1/2 liter fløde til skum, hvorefter jeg hældte 100g. smeltet mørk chokolade over, og smagte det til med 20g. agavesirup. Det kan man ikke! Konsistensen blev ret underlig, og udseendet ikke alt for køn.. Ja ja, men det smagte åndssvagt godt alligevel! ;) Så bare roligt; følgende opskrift er kun min version af chokoladebunden! Opskriften på chokoladeganachen 100% fra Xenia – så er vi sikre på, at der ikke sker lignende fejltagelser! ;)

Total dårligt nillede.. Men vi var gået igang, da jeg opdagede at jeg havde glemt at tage et billede af herligheden! - tsk tsk! ;)

Total dårligt billede – yder slet ikke kagen retfærdighed! Men vi var gået igang, da jeg opdagede at jeg havde glemt at tage et billede af herligheden! – tsk tsk! ;) Bemærk desuden udseendet på min sære ‘ganache’.. Ups! ;)

Xenia’s Chokoladet chokoladelagkage – med et hindbærtwist:

Kagebunde:

6 æg

140g. sukrin+

150g. smeltet smør

500g. creme fraiche (jeg brugte 18%)

1 lille dåse kokosmælk

125g. fint kokosmel (kokosfibre)

3 spsk. husk

3 tsk. bagepulver

6 spsk. kakaopulver

10g. agavesirup

25g. hakket mørk chokolade

Fremgangsmåden er ligesom sidst: Smørret smeltes og afkøles lidt. I skål piskes æggene med sødningen til det bliver luftigt. Kokosmel, bagepulver og kakao sigtes ned i æggene. Tilsæt de resterende ingredienser og rør dejen grundigt med en elpisker. Lad dejen hvile i ca. 10 min., og rør derefter dejen igennem igen. Derefter hældes dejen i en springform beklædt med bagepapir. Bages i ca. en time ved 180 grader.

 

Hindbærcoulis:

170g. frosne hindbærcubes (pureret og siet hindbær)

Sødning efter smag

Hindbær og sødning koges let op i en gryde. Afkøles.

 

Chokoladeganache:

300g. mørk chokolade

1 liter piskefløde

Evt. lidt flydende sødning.

Den mørke chokolade hakkes. Opvarm langsomt fløden ved lav varme. Lige inden den når kogepunktet, tages det af varmen, og hældes over chokoladen. Rør rundt, indtil al chokoladen er smeltet og din chokoladeganache er fin og jævn. Smag evt. til med lidt sødemiddel, hvis den er for kraftig i smagen. Sæt den på køl og lad den blive helt kold.

Når alle delene er blevet kolde, kan kagen samles (jeg lavede faktisk min kagebund dagen inden). Del kagenbunden på tværs i tre dele. Fordel hindbærcoulis på hvert lag. Chokoladeganache fordeles ligeledes på hvert lag, samt på siderne og toppen. Ligesom kokos citronkagen, bliver denne kage bestemt ikke dårligere af at blive lavet i god tid, så den kan ‘sætte sig’ lidt. :)

Kokos citronkage

I det sidste stykke tid, har den virkelig stået på fødselsdage og kommen-sammen halløj for mit vedkommende. Og når der går lidt ‘sammenskudsgilde’ i den, har jeg en tendens til, at ‘sætte mig på desserten’. Det skal jo selvfølgelig ikke forståes bogstaveligt!! ;) Men det er ofte når det kommer til desserten, at det kan give lidt udfordringer af være low-carber, da der her ofte er skruet op for mel og sukker. Det er lidt nemmere at styre uden om kulhydraterne til de andre måltider, da der næsten altid serveres kød og grønt. Derfor er det jo mega praktisk at lave desserten selv – så man er sikker på, at man kan spise med! :)

Jeg har i denne omgang tyet til Xenia’s blog, hvor hun har et væld af lækre sager! Arhmen, altså.. :P Så det kan godt være at der går lidt ‘Xenia kage’ i den, de næste par dage, men jeg synes ikke I skulle snydes for de lækre resultater. Desuden har jeg ændret en anelse i opskrifterne, da jeg ikke lige havde adgang til alle ingredienserne.. Det første der skulle prøves var denne opskrift – dog med modifikationer, da jeg ikke kunne få økologisk lime nogen steder. Så min blev en kokos citronkage istedet. Desuden er min tand blevet mindre sød (what??!) efter jeg slog over til low-carb, så jeg sparede også en anelse på sødningen. Den version jeg endte ud med, får I her..

citronkage1

Opskrift  – Koskos/citronkage:

Kagebund:

6 æg

140g. sukrin+

20 g. agavesirup

150 g smeltet smør

500 g creme fraiche (jeg brugte 18%)

1 lille dåse kokosmælk (165ml.)

125 g fint kokosmel (kokosfibre)

3 spsk husk

3 tsk bagepulver

1 tsk. vanillepulver

Smørret smeltes og afkøles lidt. I skål piskes æggene med sødningen til det bliver luftigt. Kokosmel og bagepulver sigtes ned i æggene. Tilsæt de resterende ingredienser og rør dejen grundigt med en elpisker. Lad dejen hvile i ca. 10 min., og rør derefter dejen igennem igen. Derefter hældes dejen i en springform beklædt med bagepapir. Bages i ca. en time ved 180 grader. Lad kan køle heeeelt ned, inden du begynder at samtte den til med frosting.. ;)

Du kan passende riste 1/2 dl. kokosmel imens oven alligevel er tændt. Men hold øje – pludselig går det pænt stærk! ;)

Citron frosting:

500g. philadelphia (eller anden flødeost)

150g. g blødt smør

75g. sukrinmelis

2-3 spak. citronskal fra økocitron

saft fra 1/2 citron

1 spsk. agavesirup

I en skål pisker du smør og flødeost grundet sammen, hvorefter du tilsætter citronsaft og citronskal. Smag til med sukrinmelis og agavesirup. Det er meget individuelt, hvor sødt man vil have tingene, men vær ikke bange for at gøre frostingen lidt til den sure side – det udligner sig, når det spises sammen med kagebunden.

Skær kagebunden over på tværs og fordel ca. 1/3 af frostingen på den ene bund og læg derefter den anden bund ovenpå. Smør resten af frostingen ud på resten af kage.

Jeg gjorde ligesom Xenia, og dryssede ristet kokos på siderne – det synes jeg nemlig så brand godt ud! :)

Stilles på køl. Kagen tager bestemt ikke skade af at ‘sætte sig’, faktisk synes jeg, at den om muligt, var endnu bedre på andendagen.

citronkage2

citronkage3

Protein-packed tunmousse med torskerogn! :)

I min familie har vi altid tyet til denne version af 80’er klassikeren; tunmousse. Og den dag idag, synes jeg stadig at den holder 100% – især fordi dens ‘stivhed’ opnåes igennem naturlige og almindelige råvarer, altså torskerogn, i stedet for gelantine/husblas, som folk ellers har for vane at proppe deri. Ved at undgå at bruge gelantine, kan man jo også sikre at de fleste kan spise med. :) Torskerognen banker jo også godt op i protein indholdet. Og måske vigtigst af alt: den er åndssvagt let at lave! :)

SONY DSC

Opskrift – Tunmousse:

2 dåser tun i vand (af god kvalitet!)
1 dåse torskerogn
50 – 100g. smør – prøv dig frem (den gammeldags – ikke smørbare)
Ca. 150g. creme fraiche (jeg brugte 18%)
Citronsaft
Salt & Peber

Tunen drænes for vand. Pres den evt. hårdt i hånden, så du får så meget væske ud som muligt. Tunen proppes i en skål sammen med torskerogn og smør. Rør det med en elpisker og doser creme fraichen undervejs, alt efter hvordan du vil have konsistensen. Sørg for at røre rundt med elpiskeren i nogle minutter, så du er sikkert på at få det kørt godt ud – det gør det mere luftigt. Smag til med citron, salt og peber.

Edit: Jeg har efterfølgende fundet ud af, at konsistensen af tunmoussen virkelig afgøres af tunens kvalitet. Når man bruger en god tun, kan man tilsætte meget mere væske, end ved en mindre god af slagsen. Så derfor er ovenstående opskriftsmængder afhængig af, at du bruger en god tun. Så hav lige dette in mente, og forsøg dig frem med konsistensen undervejs, så du ikke ender ud med noget værre sjask.. :)

SONY DSC