3 x LCHF madpakke..

Idag bliver det til endnu en omgang LCHF madpakker… :)

Første madpakke er blomkålswrap med avocadocreme, tørstegt oksekød og chilisauce. Hertil agurke-, gulerod- og peberfrugtssrave + hvidløgsmayo til dip. Wrappen er lavet af to æg, 1-2 håndfulde ost, 1 håndfuld blomkålsris og 1 tsk. husk, der er rørt sammen, lagt på en bageplade og bagt i ovnen i 10-15min. :)

SONY DSC

Madpakke nummer to er en hurtig salat af peberfrugt, agurk, tomat, oliven, soltørrede tomater, pesto og ekstra olie. Dertil en hurtigrørt tunsalat af tun, mayonnaise og rødløg. Desuden et lille ekstra måltid af mandler, kokosflager og chokolade overtrukne morbær. :)

SONY DSC

Madpakke nummer tre var til en af de længere dage, så her blev det til kålsalat, pulled pork og mayonnaise. Til ‘dessert’; en macadamiavaffel med blåbærflødeskum. :)

SONY DSC

Pulled pork burger med coleslaw..

For nyligt, var der en lille fugl der pippede til mig, at LIDL var begyndt at sælge boller, med et meget lavt kulhydratindhold. Denne bemærkning kunne jeg jo ikke lade gå ubemærket hen, så jeg var forbi min lokale LIDL efter et eksemplar. Proteinboller, som de hedder, er meget lave i deres kulhydratindhold, MEN de indeholder stadig gluten, så er du glutenallergiker, er de et NO-Go! Men hvis du ikke døjer med dette, og en gang imellem bare craver brød, så er disse boller et udmærket alternativ. De var virkelig velsmagende. :)

Jeg prøvesmagte min proteinbolle med en omgang pulled pork og coleslaw, og det var en fantastisk lækkerbisken – og åndssvagt mættende! :)

SONY DSC

Coleslaw:

150 g. revne gulerødder

150 g. fintskåret spidskål

100 g. mayonnaise

1 tsk.  sennep

Flydende sødning, citronsaft salt og peber efter smag.

Grøntsagerne hakkes og snittes og mayonnaisen smages til med sennep, flydende sødning, citronsaft salt og peber efter smag. Dressingen vendes sammen med grøntsagerne. Tager ingen skade af af trække – det bliver den kun bedre af! :)

Proteinbolle

Pulled Pork..

Nu er vi nået til en af mine absolutte favoritter; pulled pork! Jeg synes simpelthen at det smager så fantastisk, og så er det oven i købet brand-let at lave. Desværre er det ikke noget man kan lave fra det ene øjeblik til det andet, det kræver lidt forberedelsestid – til gengæld er det ventetiden værd! Mums! :P

Det er en god idé at lade kødet marinere natten over i et ildfast fast, sætte vækkeuret til kl. 6 om morgenen, hvor man smider stegen direkte i oven, hvorefter den passer sig selv indtil spisetid. Det er da let!

SONY DSC

Opskrift – Pulled pork

1 nakkefilet

Marinaden kan varieres i det uendelige, jeg plejer altid at ’slumpe’ mig frem, men ingrediens-gengangere er: hvidløg, ramsløg, citronskal, limeskal, paprika, chili og så selvfølgelig en masse god olie. Nakkefiletstegen steges i 8-10 ved max 125 grader. Man kan med fordel anvende en stegeso, men ellers kan en stykke sølvpapir lægges henover. Hæld lidt vand ved.

Jeg serverede min pulled pork med blomkålsmos, lavet af ét kogt blomkål blendet med lidt smør og fløde, smagt til med salt og peber.

Saucen lavede jeg af væsken der var tilbage i det ildfaste fad, som jeg så tilsatte lidt fløde. En meget kraftfuld sauce.

SONY DSC