Pizza uden bund – eller omelet uden æg! :P

Ja, jeg har vist sagt det et par gange efterhånden, men jeg kæmper altså stadig med det: æggelede! Jeg har fundet ud af, af jeg sagtens kan spise kogte æg, hvilket jo er en skøn ting. Derimod kæmper jeg lidt med lysten til røræg, spejlæg og osteæg. Det er virkelig frustrerende! Ellers gør jeg en dyd ud af, at give æggene lidt forklædning, I ved, sådan i vafler/pandekage genren.. ;) Så det bliver ikke til så mange æg i min morgenmad for tiden (foruden kogte), hvilket resulterer i, at morgenmaden ofte bliver rester.
Men det er jo desværre ikke altid, at køleskabet kan byde på rester, ergo må man arbejde lidt kreativt med hvad man her, hvilket resulterede i denne pizza uden bund/omelet uden æg. Ganske velsmagende. Egentlig handler det jo bare om, at bruge hvad man har i køleskabet og smide det på panden. Så denne opskrift er bare vejledende. :)

SONY DSC

Opskrift – Pizza uden bund – eller omelet uden æg:
Ca. 50g. chorizo
1 håndfuld skinkestrimler
½ aubergine skåret i stykker
Masser af ost
1 sjat piskefløde
Smør til stegning
Salt og peber

Kom smør på en pande, og start med at riste chorizo skiverne. Når de er stegt på begge sider, tag dem da af, og steg skinke og aubergine. Når de er blevet brunet lidt, hæld da en sjat piskefløde ved, tilsæt salt og peber, rør rundt og læg en masse ost ovenpå og lad det smelte over retten. Læg chorizo skiverne på – og servér. :)

LCHF pizzasnegle..

For et par måneder siden bragte jeg opskrifter på LCHF kanelsnegle og LCHF pølsehorn, og en af bloggens læsere kommenterede: ’at denne opskrift skulle udsættes for pizzasnegle’. Jamen altså, det var jo en tossegod idé, og det kunne jeg simpelthen ikke have siddende på mig: det måtte afprøves. Og hermed gjort! Og resultatet var lovende. Og de smagte ganske fortrinligt. Yay! :)
Jeg kom pesto, skinke og ost i mine, men her er det i princippet kun fantasien der sætter grænser. Så smid lige det fyld i, du lyster.. :)
Pizzasnegle er jo virkelig perfekte til madpakken eller den lille sult. Og jeg har tjekket; de kan sagtens klare en tur omkring fryseren. Jeg pakkede mine ned enkeltvis, så de er lige til at tage op om morgenen, inden man bevæger sig ud af døren.. :)
Jeg har igen smidt lidt ’backstage billeder’ af processen i indlægget. Håber det kan hjælpe jer lidt? :)

SONY DSC

Opskrift – LCHF pizzasnegle (ca. 12 stk.):
3 æg
1,5 dl. Piskefløde
25g. fedtreduceret mandelmel
25g. sesammel
1,5 spsk. bagepulver
1/2 – 2/3 dl. Fiberhusk (den gule)
½ tsk. salt
Desuden: pesto, skinke, ost eller lign.

Rør æg og fløde sammen med en elpisker. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk dejen godt igennem. Lad dejen hvile ca. 10min.
Læg et stykke bagepapir på bordet og gør overfladen våd med lidt vand. Klask dejen ud på bagepapiret. Med våde hænder fordeler du dejen til en firkant.
Læg et stykke bagepapir ovenpå og vend det om, så dejen ender på det nye stykke bagepapir. Fordel pesto, skinke og ost på dejen. Brug bagepapiret til at rulle den sammen som en roulade.
Skæres i 10-12 små stykker (dyp evt. kniven i lidt vand, hvis dejen klistrer lidt), og lægges i muffinsforme. Drys lidt ekstra ost på toppen – man skal nødig gå ned på ost.. ;)
Bages ca. 20min. ved 200grader eller indtil de er gyldne.

pizzasnegle collage 1

pizzasnegle collage 2