LCHF pizzasnegle..

For et par måneder siden bragte jeg opskrifter på LCHF kanelsnegle og LCHF pølsehorn, og en af bloggens læsere kommenterede: ’at denne opskrift skulle udsættes for pizzasnegle’. Jamen altså, det var jo en tossegod idé, og det kunne jeg simpelthen ikke have siddende på mig: det måtte afprøves. Og hermed gjort! Og resultatet var lovende. Og de smagte ganske fortrinligt. Yay! :)
Jeg kom pesto, skinke og ost i mine, men her er det i princippet kun fantasien der sætter grænser. Så smid lige det fyld i, du lyster.. :)
Pizzasnegle er jo virkelig perfekte til madpakken eller den lille sult. Og jeg har tjekket; de kan sagtens klare en tur omkring fryseren. Jeg pakkede mine ned enkeltvis, så de er lige til at tage op om morgenen, inden man bevæger sig ud af døren.. :)
Jeg har igen smidt lidt ’backstage billeder’ af processen i indlægget. Håber det kan hjælpe jer lidt? :)

SONY DSC

Opskrift – LCHF pizzasnegle (ca. 12 stk.):
3 æg
1,5 dl. Piskefløde
25g. fedtreduceret mandelmel
25g. sesammel
1,5 spsk. bagepulver
1/2 – 2/3 dl. Fiberhusk (den gule)
½ tsk. salt
Desuden: pesto, skinke, ost eller lign.

Rør æg og fløde sammen med en elpisker. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk dejen godt igennem. Lad dejen hvile ca. 10min.
Læg et stykke bagepapir på bordet og gør overfladen våd med lidt vand. Klask dejen ud på bagepapiret. Med våde hænder fordeler du dejen til en firkant.
Læg et stykke bagepapir ovenpå og vend det om, så dejen ender på det nye stykke bagepapir. Fordel pesto, skinke og ost på dejen. Brug bagepapiret til at rulle den sammen som en roulade.
Skæres i 10-12 små stykker (dyp evt. kniven i lidt vand, hvis dejen klistrer lidt), og lægges i muffinsforme. Drys lidt ekstra ost på toppen – man skal nødig gå ned på ost.. ;)
Bages ca. 20min. ved 200grader eller indtil de er gyldne.

pizzasnegle collage 1

pizzasnegle collage 2

En række bud på ”LCHF burgers” og tilbehør..

Først og fremmest, vil jeg gerne på forhånd undskylde for den billedmæssige kvalitet i dette indlæg. Nogle af billederne er ret gamle, taget med iPad, osv. Så de er ikke så skønne – men idéerne er gode nok.. ;)

Første bud er en jysk klassiker, nemlig en bøf sandwich – godt med sovs! Her er brødet en oopsie, som jeg jo synes er en fantastisk lille alsidig sag. Desuden bønnerfritter bagt med bacon – sådan synes jeg, de er bedst. Og så selvfølgelig mayonnaise – det skal man ikke gå ned på! ;)

SONY DSC

Burger uden brød. Måske den nemmeste måde, at få stillet sit burgerbehov. Og så længe der er ost, bacon og mayo, så er jeg tilfreds.. ;) Hertil bagt blomkål og rød peberfrugt – og så selvfølgelig lidt ekstra mayonnaise! ;)

SONY DSC

Burger nr. 3 er, foruden er forbandet dårlig billede, en LCHF bolle med lidt sesamdrys på toppen. I bollen er der coleslaw, bøf og bacon. Hertil bagte grøntsager (gulerødder, peberfrugt og løg) og ja selvfølgelig, mayonnaise. ;)

burger 4

Her er vi ude i et billede, der er fra før min high-fat tid! Der er virkelig low-fat, med kalkunbacon og det hele.. – tsk tsk! ;) MEN! Idéen er god nok: en portobellosvamp som burgerbolle og bagt pastinak (for de mindre kulhydratforskrækkede).

burger 5

Grøntsagsklatter kan også bruges som brød. Her med klassisk fyld: bløde løg, bøf, bacon, ost og mayonnaise.

burger 1

Hvis du ikke er så striks, så kan man ty til en proteinbolle fra LIDL (NB: er ikke glurenfri). Personligt, kan jeg godt spise dem uden at få ondt i maven. De er ikke LCHF, men jeg spiser dem af og til alligevel. Her er bollen fyldt med coleslaw, pulled pork og bacon. Gudespise! :P

SONY DSC

Endnu en burger uden brød. Her er det fokus på tilbehøret: smørstegte grøntsager – dem bliver jeg aldrig trætte af! ;)

SONY DSC

Så er vi ude i en omgang bøf sandwich igen. Denne gang med en grøntsagsklat som brød. Igen med bacon/bønnefritter og mayonnaise.

burger 2

En oopsieburger. Med bacon-omviklet bønner og bagt rød peberfrugt. Jeg kan ikke forstå hvor mayonnaisen er henne – det må sgu være en fejl! :P

SONY DSC

6 x LCHF frokost inspiration..

Egentligt spiser jeg jo meget sjældent frokost – den bliver droppet for et stor portion morgenmad og aftensmad. Meeen.. Frokosten sniger sig da ind en gang imellem, og dage hvor jeg har været meget tidligt oppe og kommer meget sent hjem, ja der kan jeg sgutte undvære den.. ;)

Da jeg sad og så billederne af min frokost igennem, blev jeg noget overrasket over min manglende opfindsomhed! Det er jo vitterligt kød/protein vendt med mayo og grøntsager med pesto, som jeg åbenbart kun indtager?! I virkeligheden er der måske slet ikke så meget inspiration at hente i dette indlæg alligevel..? :P

1. Denne gang, er der tale om en omgang ‘tøm-køleskabet’. Og så havde jeg ikke noget kød til at mætte. Hvidkåls/æble salat, lidt guacamole, peberfrugt og emmentaler. Desuden en lille portion cremefraiche vendt med hindbærcoulis og toppet med kokosflager og lakridspulver.

SONY DSC

2. En hurtig om gang tunsalat (tun, mayo, rødløg, citronsaft, salt og peber). Hertil agurk, rød peber og pesto.

SONY DSC

3. Endnu en omgang ‘tøm-køleskabet’: Et par skiver røget hamburgerryg, agurk, primadonna ost, pesto og mayo.

SONY DSC

4. Igen er vi ude i noget mayonnaise-halløj. Denne gang er det en omgang æggesalat, rød peber og 1 avocado.

SONY DSC

5. Lidt reste mad: en klat kødsovs, som er godt fyldt med grøntsager, toppet med revet parmesan. Desuden en rest kyllingesalat og 1 avocado.

SONY DSC

6. En blandet salat af agurk, peberfrugt, appelsin, spidskål, soltørrede tomater, oliven + ekstra olie. Hertil en omgang kyllingesalat (kylling, feta, mayo, chilisauce, salt og peber).

SONY DSC

Maddagbog no. 3..

Hermed et indblik i søndagens måltider. Jeg må indrømme, at jeg har kæmpet lidt med kulhydrattrangen efter juledagene, og ikke mindst efter mit sygdomsforløb, hvor der røg en del kulhydrater ned. Øv! Så jeg har været ved at ‘afgifte’ igen, og har døjet frygtelig meget med hovedpine, de første par dage. Men nu er jeg endelig ved at være ovenpå igen og finder så småt tilbage til mit gamle jeg. Yay! :)

Lige for tiden døjer jeg lidt med noget æggelede, så den har stået meget på vafler/pandekager, rester og lign. til morgenmad. Jeg er kørt lidt surt i spejlæg/røræg/osteæg, så de skal altså kamufleres lidt, før jeg har lyst til dem. Sådan kan det jo gå.. ;) Når man har det sådan, så er det altså rart at have mad i fryseren, der er lige til at tage op! Derfor blev min morgenmad/frokost et par frikadeller fra fryseren, 1 snackpeber, agurk, 1/2 avocado, pesto + ekstra olie, mayonnaise og tre stykker emmentaler.

SONY DSC

Aftensmaden blev røget hamburgerryg, kogte gulerødder og broccoli, og smør/flødestegt spinat. Og så lige en klat kold smør på toppen.

dagbog 3 2

Undskyld, for det ringe billede – det blev lige taget med mobilen.. ;)

Foruden disse måltider, blev det også lige til 5 stk. konfekt – også fra fryseren. Ja ja, det er vel søndag.. ;)

SONY DSC

3 x LCHF madpakke..

Idag bliver det til endnu en omgang LCHF madpakker… :)

Første madpakke er blomkålswrap med avocadocreme, tørstegt oksekød og chilisauce. Hertil agurke-, gulerod- og peberfrugtssrave + hvidløgsmayo til dip. Wrappen er lavet af to æg, 1-2 håndfulde ost, 1 håndfuld blomkålsris og 1 tsk. husk, der er rørt sammen, lagt på en bageplade og bagt i ovnen i 10-15min. :)

SONY DSC

Madpakke nummer to er en hurtig salat af peberfrugt, agurk, tomat, oliven, soltørrede tomater, pesto og ekstra olie. Dertil en hurtigrørt tunsalat af tun, mayonnaise og rødløg. Desuden et lille ekstra måltid af mandler, kokosflager og chokolade overtrukne morbær. :)

SONY DSC

Madpakke nummer tre var til en af de længere dage, så her blev det til kålsalat, pulled pork og mayonnaise. Til ‘dessert’; en macadamiavaffel med blåbærflødeskum. :)

SONY DSC

3 x LCHF frokost-inspiration…:)

Ja, det er ikke frokostmåltider, der bliver spist mest af hjemme hos mig. Den bliver ofte droppet for en stor omgang morgenmad og aftensmad. Meeen på de meget lange dage, der kan jeg ikke undvære den. Her får I lige 3 af slagsen.. :)

Første indslag er en rest varmrøget laks vendt med mayonnaise. Dertil en omgang spidskål vendt i pesto, gulerodsbidder, et par skiver ost og 1 lille avocado.

SONY DSC

Ved denne frokost kommer jeg lidt til kort. Det er et stykke tid siden den blev indtaget, og jeg kan simpelthen ikke huske hvad der er i den lille skål? :P Måske det er en rest kylling i feta/mayo? Eller lidt æggesalat? Ej, det er lidt pinligt.. ;) Nå, men ellers er det en pizza oopsie, 4 chorizo/feta-deller, et par gulerødder og 1 avocado.

SONY DSCTil sidst har vi lidt ‘tøm køleskabet’. En hurtigt tunsalat af tun, mayo, løg og ærter. Hertil lidt forskellige grøntsager vendt i pesto + oliven og soltørrede tomater. Desuden et par skiver emmentaler og lidt stegte champignon. :)

SONY DSC

Æggemuffins..

Denne opskrift kan vel næppe klassificeres som en opskrift, men mere som et godt råd. For æggemuffins har virkelig mange gode egenskaber: De er lette at lave, du kan fylde næsten alt i dem, smide mange af dine ’køleskabs-rester’ i (og dermed undgå madspild), de kan spises på farten og så er der god mæthed og hente deri. Alt sammen værd at tage med. :) Så opfordringer herfra må være, at fyre hvad end du nu har i køleskabet deri. Nedenfor får min basisversion. :)
SONY DSC
Opskrift – Æggemuffins (ca. 8):
4-5 æg
1 dl. Ærter (fra frost)
1 dl. Hakket spinat (optøet, fra frost)
1 god håndfuld feta
1 spsk. pesto (kan undlades)
1 sjat fløde
Salt og peber

Alle ingredienser røres sammen i en skål og hældes i muffinsforme (gerne silikone). Bages 10-15min. i ovnen ved 200grader.

LCHF kernerugbrød..

I dag tager jeg tråden op, hvorfra jeg slap den i fredags, nemlig med at opdatere lidt på manglende opskrifter. Så nu kommer der lige endnu en bunke indlæg på én gang, hvor mange stadig er inden for morgenmadsgenren.
Dagens første er det nok så berømte og berygtede kernerugbrød/stenalderbrød – kært barn har mange navne. I sin tid fandt jeg inspirationen hos Tatjana, men brødet findes også i et utal af versioner på stort set alle low carb/paleo/LCHF blogge. Og med rette, eftersom de fleste af os, er ret tossede med det klassiske danske rugbrød. :) Og egentligt handler det bare om at bruge de nødder og kerner du har på lager, så prøv dig frem og byt endelig ud i ingredienserne. :)
SONY DSC
Opskrift – LCHF rugbrød (kernebrød):
2 dl. Høfrø (malet til mel)
1 dl. Hasselnødder  el. valnødder (malet til mel)
1 dl. Solsikkekerner (malet til mel)
1 dl. Solsikkekerner
1 dl. Græskarkerner
1 dl. Sesamfrø
1 dl. Chiafrø
1 dl. Husk (den grønne)
1-2 tsk. salt (alt efter hvilken type du anvender)
1 dl. Olivenolie
5 æg
½ revet squash

Alle ingredienser hældes i en skål og røres sammen. Hvis dejen enten er for våd eller for tør, kan du tilsætte lidt ekstra ’mel’ eller olie/æg.
Hæld dejen i en silikonerugbrødsform og bag brødet 1 time ved 160grader.

5 x LCHF frokost..

Forleden fik I jo et indlæg med 3 x LCHF madpakker. I dag bliver vi lidt i samme genre, hvor den står på inspiration til LCHF frokosten. Og hvis man vil, kan man jo bare smide det i en madkasse i stedet.. ;)

Første indslag. Blandet grønt: grønne bønner, rå blomkål, peberfrugt, agurk, og reven gulerod. 1 æg med mayonnaise. Flødehavarti med omviklet serranoskinke, som er bagt i ovnen. Desuden avocadocreme og oliven/soltørrede tomater.

SONY DSCEndnu en omgang grøntsager: blomkål, agurk, peberfrugt og gulerodsbidder. Desuden avocadocreme og ½ ds. Tun vendt med mayonnaise og rødløg.

SONY DSCEn mindre grøn tallerken. Leverpostej, primadonna ost, smør, agurk, peberfrugt, og hjemmesyltede rødbeder. Dertil hjemmelavet stenalderbrød, som jeg altså ikke lige fik med på billedet.. ;)

SONY DSCSpidskål vendt med pesto og ekstra olie. Dertil kyllingesalat med feta og mayonnaise a la frk. Sveske.

SONY DSC Til sidst: lidt blandet salat, et æg, lidt røget laks, min tunmoussé med torskerogn og en god klat cremefraiche dressing.

SONY DSC

3 x LCHF madpakker..

Jeg håber ikke, at I dødkeder jer over mine madpakker? I virkeligheden elsker jeg madpakker! :D Tanken om, at man har noget at se frem til, når man sidder på skolebænken eller arbejde, er altså stærkt appellerende for mig. :)

Det er sådan set ikke fordi, jeg gør et stort nummer ud af mine madpakker, og mange dage dropper jeg den alligevel, da jeg for det meste er mæt fra morgenmaden. Men når jeg har madpakke med, bliver det oftest en omgang ’tøm køleskabet’, hvilket fungerer 9 ud af 10 gange. Og ellers tager jeg fryseren til brug, hvor jeg altid pakker små rester og lignende ned, så jeg har dem til nødsituationer aka madpakken.. :)

Første madpakke er 1/3 af en lakserulle, altså inden den blev skåret ud, vel at mærke. Og det skidt mætter voldsomt godt! :D Hertil en portion tomat/fetasalat. Som ’dessert’ er en omgang cremefraiche rørt med fløde og vaniljepulver samt hindbærcoulis på toppen.

SONY DSCNæste madpakke er af ’nødsituationstypen’, nemlig pizza-oopsies fra fryseren. Den opmærksomme læser vil også bemærke, at den ser noget stivfrossen ud. ;) Hertil gulerodsbidder og et æg. Hertil ville det have klædt det, hvis man havde haft en lille bøtte mayo til at dyppe i – men det glemte jeg! – tsk tsk! Og mandler, blåbær og hakket chokolade til dessert/mellemmåltid.

SONY DSCTil sidst en madpakke til en af de længere dage (10-12 timer). Her er det kyllinge/fetasalat a la frk. Sveske (kylling, mayonnaise, feta og chilisauce) + bacon til at toppe med. Hertil spidskål vendt i pesto + ekstra olie. Desuden et pølsehorn til mellemmåltid.

SONY DSC