Kategori: Low Carb

Kokos citronkage

Kokos citronkage

I det sidste stykke tid, har den virkelig stået på fødselsdage og kommen-sammen halløj for mit vedkommende. Og når der går lidt ‘sammenskudsgilde’ i den, har jeg en tendens til, at ‘sætte mig på desserten’. Det skal jo selvfølgelig ikke forståes bogstaveligt!! ;) Men det er ofte når det kommer til desserten, at det kan give lidt udfordringer af være low-carber, da der her ofte er skruet op for mel og sukker. Det er lidt nemmere at styre uden om kulhydraterne til de andre måltider, da der næsten altid serveres kød og grønt. Derfor er det jo mega praktisk at lave desserten selv – så man er sikker på, at man kan spise med! :)

Jeg har i denne omgang tyet til Xenia’s blog, hvor hun har et væld af lækre sager! Arhmen, altså.. :P Så det kan godt være at der går lidt ‘Xenia kage’ i den, de næste par dage, men jeg synes ikke I skulle snydes for de lækre resultater. Desuden har jeg ændret en anelse i opskrifterne, da jeg ikke lige havde adgang til alle ingredienserne.. Det første der skulle prøves var denne opskrift – dog med modifikationer, da jeg ikke kunne få økologisk lime nogen steder. Så min blev en kokos citronkage istedet. Desuden er min tand blevet mindre sød (what??!) efter jeg slog over til low-carb, så jeg sparede også en anelse på sødningen. Den version jeg endte ud med, får I her..

citronkage1

Opskrift  – Koskos/citronkage:

Kagebund:

6 æg

140g. sukrin+

20 g. agavesirup

150 g smeltet smør

500 g creme fraiche (jeg brugte 18%)

1 lille dåse kokosmælk (165ml.)

125 g fint kokosmel (kokosfibre)

3 spsk husk

3 tsk bagepulver

1 tsk. vanillepulver

Smørret smeltes og afkøles lidt. I skål piskes æggene med sødningen til det bliver luftigt. Kokosmel og bagepulver sigtes ned i æggene. Tilsæt de resterende ingredienser og rør dejen grundigt med en elpisker. Lad dejen hvile i ca. 10 min., og rør derefter dejen igennem igen. Derefter hældes dejen i en springform beklædt med bagepapir. Bages i ca. en time ved 180 grader. Lad kan køle heeeelt ned, inden du begynder at samtte den til med frosting.. ;)

Du kan passende riste 1/2 dl. kokosmel imens oven alligevel er tændt. Men hold øje – pludselig går det pænt stærk! ;)

Citron frosting:

500g. philadelphia (eller anden flødeost)

150g. g blødt smør

75g. sukrinmelis

2-3 spak. citronskal fra økocitron

saft fra 1/2 citron

1 spsk. agavesirup

I en skål pisker du smør og flødeost grundet sammen, hvorefter du tilsætter citronsaft og citronskal. Smag til med sukrinmelis og agavesirup. Det er meget individuelt, hvor sødt man vil have tingene, men vær ikke bange for at gøre frostingen lidt til den sure side – det udligner sig, når det spises sammen med kagebunden.

Skær kagebunden over på tværs og fordel ca. 1/3 af frostingen på den ene bund og læg derefter den anden bund ovenpå. Smør resten af frostingen ud på resten af kage.

Jeg gjorde ligesom Xenia, og dryssede ristet kokos på siderne – det synes jeg nemlig så brand godt ud! :)

Stilles på køl. Kagen tager bestemt ikke skade af at ‘sætte sig’, faktisk synes jeg, at den om muligt, var endnu bedre på andendagen.

citronkage2

citronkage3

LCHF ostepakker

LCHF ostepakker

Noget af det jeg af og til savner fra den traditionelle high-carb brunch er croissanterne. Altså af den slags, hvor man køber en dåse dej (okay, det lyder faktisk ulækkert! ;) ) og selv kommer noget fyld i. Og et af mine absolutte favoritfyld var seranoskinke og hvid høng-ost. Så jeg måtte jo til finde en low-carb alternativ. Det blev så disse LCHF ostepakker (jeg undskylder for den elendige arbejdstitel.. ;)), lavet med udgangspunkt i dejen fra mine pandekager.

Det ville være en sandhed med modifikationer, hvis jeg sagde de smagte som croissanter – det er jo for hulan en pandekage! – men de smager virkelig seriøst godt. Det er jo også ost med ost på! :P Og så er de et perfekt mellemmåltid til tasken.

SONY DSC

Opskrift – LCHF ostepakker (6 stk.):

3 æg

100g. philadelphia

6 skiver seranoskinke

Pesto (jeg brugte den røde fra princip!)

60-70g. ost (cremehvid fra høng)

Æg og philadelphia ost røres sammen til en ensartet masse i en skål, hvorefter der steges 6 pandekager af dejen. Tag en skive seranoskinke, kom lidt pesto på i og læg et stykke høng ost på, og fold skinken rundt om osten. Denne lægges på en pandekage, der foldes som en forårsrulle. Lægges med ‘åbningen’ nedad. Trykkes evt. en smule flad og pensles med olie. Bages ved 200grader til de er let gyldne (10-12minutter).

SONY DSC

 

SONY DSC

Top-lækre LCHF pandekager!

Top-lækre LCHF pandekager!

Ja, jeg har nævnt det før; jeg er tosset med pandekager! Derfor prøver jeg gang på gang, at lave nye udgaver, både tykke og tynde. Jeg har længe forsøgt at bage en LCHF pandekage, som ville være lig med den tynde velkendte slags, hvor man fylder den med marmelade! Men det har været lidt svært at få en tynd konsistens uden at den blev alt for porøs og umulig at vende på panden. Disse dag er ovre nu! Og ikke nok med det; det er måske verdens letteste pandekage at give sig i kast med. Win win! :D

SONY DSC

Opskrift – Pandekager (8stk.):

150 Philadelphia

4 æg

2 spsk. sødning

Vanillepulver

Smør til stegning

Hele molevitten røres sammen med en elpisker og steges på panden  – det er sgu da nemt! :)

SONY DSC

LCHF brownie..

LCHF brownie..

Idag er kommet til en næsten klassiker inde for low carb genren; LCHF browie! Men der er jo en grund til, at nogen opskrifter går igen og igen – det er jo simpelthen fordi de er top-lækre! :D Denne version er den nemme (men lækre!) af slagsen, med kun meget få ingredienser.. :)

SONY DSC

Opskrift – LCHF brownie (16 stk.)
200g. mørk chokolade
200g. smør
100g. sødning (modsvarende 100g.: jeg brugte halvt sukrin, halvt stevia drys-let)
6 æg
1 spsk. fint kokosmel (kokosfibre)

Smelt smør, chokolade og sødning i en gryde. Lad det afkøle og pisk æg og kokosmel i. Hældes i muffins-forme og bages ca. 25-30 ved 200grader.

SONY DSC

SONY DSC

LCHF kammerjunkere + koldskål

LCHF kammerjunkere + koldskål

Hvis der er noget jeg elsker ved sommerens lette måltider, så er det koldskål! Verdens nemmeste ret og så smager det fantastisk! Hvorfor man egentligt ikke spiser det hele året rundt, er mig en gåde.. Men ingen koldskål uden kammerjunkere! Derfor måtte jeg igang med at bage mine egne LCHF kammerjunkere, og fandt inspirationen på denne blog. De smager selvfølgelig ikke helt som ‘Karen Wolf udgaven’, men jeg synes virkelig at de at en rigtig fin smag og sprødhed. Jeg har ændret en smule i opskriften, bl.a. grundet Lines kommentar om, at de var lige til den søde side. Velbekomme! :)

SONY DSC

Opskrift – kammerjunkere (ca. 25-30 små – på størrelse med en 2-krone):

1 bæger æggehvide

25g. sødning (jeg brugte halv sukrin, halv stevia drys-let)

35gr. mandelmel (jeg brugte den fra Superfruits)

1/3 tsk. vanillepulver

Pisk hviden stiv og tilsæt derefter sødningen lidt ad gangen. Vend mandelmelen i til sidst. Læg dem med en lille teske (eller sprøjtepose) på bagepapiret. Bages i 25-30 ved 125grader, gerne indtil de har taget rimelig farve – så bliver de nemlig sprødest.. ;)

Og mht. til koldskålen? Ja, igen tyr jeg til verdens nemmeste metode: 1 del ymer og 1 del kærnemælk. Smages til med vanillepulver og sødning. Evt. citronskal fra en økologisk citron.

SONY DSC

SONY DSC

Low carbonara

Low carbonara

Sjovt nok, så har jeg aldrig været særlig vild med den traditionelle pasta carbonara. Jeg synes godt den kan blive rimelig tung og kvalm i det. Ikke desto mindre, så fik jeg en umanerlig trang til at forsøge at lave den i en low carb version – tænkte at det lige kunne tage toppen af det tunge fedt/kulhydrat-helvede. Og jeg må indrømme; jeg blev pænt overrasket – det smagte jo pludselig vanvittig godt! Det er bestemt ikke sidste gang, jeg har givet mig i kast med denne low carbonara version. :)

carbonara 2

Opskrift – Low Carbonara (3 portioner):

I pakke bacon

1 lille courgette (strimlet)

200ml. piskefløde

2 æggeblommer

70g. parmesan (eller anden ost)

Smør til stegning

salt og peber

Start med at skær baconen i mindre stykker og steg det sprødt på panden. Læg baconen over på en tallerken og hæld fløden i panden. Lad det kog op og tilsæt den strimlede courgette. Lad det koge lidt i. TIlsæt derefter de 2 æggeblommer og rør godt rundt. Tilsæt til sidst osten, og smag til med salt og peber. Serveres med den sprøde bacon på toppen. Voila! :)

carbonara

 

Lækre LCHF boller…

Lækre LCHF boller…

Ja, I får lige et ‘bonus tillæg’, men egentligt er det bare en forlængelse af sidste indlæg. Jeg lavede nemlig dobbelt portion af dejen til mine pølsehorn, men jeg løb altså tør for pølser undervejs. Så dej ‘resten’ blev til lækre LCHF boller i stedet – sikke en dejlig bonus! :D

Opskriften finder I i forrige indlæg..

Hvis du kunne tænke dig nogle flere opskrifter boller (som faktisk er bedre!), så klik her. :)

SONY DSC

SONY DSC

LCHF pølsehorn

LCHF pølsehorn

EDIT: tjek denne opskrift på LCHF pølsehorn ud – den er bedre end nedenstående.. ;)

De sidste par dage har jeg passet min brors unger, og så er det ligesom at en klassiker bliver nødt til at komme på bordet; pølsehorn. Og så måtte jeg jo igang med at finde et LCHF alternativ. Og så var det jo så perfekt, at frk. sveske netop havde haft et sådan indlæg på hendes blog. :)

SONY DSC

Opskrift – LCHF pølsehorn

6 æg
1½ dl græsk yoghurt 10%
1 dl FiberHusk (den gule)
1 dl mandelmel (jeg brugte den fra Superfruit)
2 dl sesamfrø
2 dl solsikkekerner
2 tsk bagepulver
1-2 tsk salt
1 spsk stevia drys-let (Andet sødemiddel kan også bruges)
Pølser (Jeg brugte kyllingebrunchpølser fra Himmerland) 
 
Sesamfrø og solsikkekerner males til groft mel. Alle ingredienserne røres sammen i en skål, hvorefter dejes stilles til at hvile i ca. 10 min. Dejen er noget klistret, så den kan ikke rulles, som man normalt ville gøre. I stedet former man en lille klump dej rundt om pølserne. Kom evt. lidt vand på hænderne en gang imellem. Bages i ca. 20 min. ved 200 grader.
SONY DSC

Follow my blog with Bloglovin

Protein-packed tunmousse med torskerogn! :)

Protein-packed tunmousse med torskerogn! :)

I min familie har vi altid tyet til denne version af 80’er klassikeren; tunmousse. Og den dag idag, synes jeg stadig at den holder 100% – især fordi dens ‘stivhed’ opnåes igennem naturlige og almindelige råvarer, altså torskerogn, i stedet for gelantine/husblas, som folk ellers har for vane at proppe deri. Ved at undgå at bruge gelantine, kan man jo også sikre at de fleste kan spise med. :) Torskerognen banker jo også godt op i protein indholdet. Og måske vigtigst af alt: den er åndssvagt let at lave! :)

SONY DSC

Opskrift – Tunmousse:

2 dåser tun i vand (af god kvalitet!)
1 dåse torskerogn
50 – 100g. smør – prøv dig frem (den gammeldags – ikke smørbare)
Ca. 150g. creme fraiche (jeg brugte 18%)
Citronsaft
Salt & Peber

Tunen drænes for vand. Pres den evt. hårdt i hånden, så du får så meget væske ud som muligt. Tunen proppes i en skål sammen med torskerogn og smør. Rør det med en elpisker og doser creme fraichen undervejs, alt efter hvordan du vil have konsistensen. Sørg for at røre rundt med elpiskeren i nogle minutter, så du er sikkert på at få det kørt godt ud – det gør det mere luftigt. Smag til med citron, salt og peber.

Edit: Jeg har efterfølgende fundet ud af, at konsistensen af tunmoussen virkelig afgøres af tunens kvalitet. Når man bruger en god tun, kan man tilsætte meget mere væske, end ved en mindre god af slagsen. Så derfor er ovenstående opskriftsmængder afhængig af, at du bruger en god tun. Så hav lige dette in mente, og forsøg dig frem med konsistensen undervejs, så du ikke ender ud med noget værre sjask.. :)

SONY DSC

Mørbrad/chorizogryde

Mørbrad/chorizogryde

Jeg er virkelig tosset med denne ret: mørbrad/chorizogryde. Den fede og krydrede spanske pølse klæder virkelig det magre svinekød, og smagen rundes endnu mere af, grundet kokosmælkens sødme. Hvis du ikke har eksperimenteret med det før, kan jeg kun opfordre dig til at komme i gang! :)

 SONY DSC

Opskrift – Mørbrad/chorizogryde

3 spsk. olie
150 – 200 g. chorizo (jeg foretrækker den fra princip!)
2 spsk. røget paprika (eller almindelig)
3 store løg 
3-5 fed hvidløg
½ chilifrugt (afhængigt af, hvor stærk man vil have den)
3 -4 røde peberfrugter 
2 svinemørbrad – afpudset (ca. 900g.)
1 dåse tomatpuré (140g.)
1 dl. Kokosmælk
250g. Piskefløde
salt og peber

I en stor gryde brunes chorizopølsen af i olien sammen med paprikaen. Herefter tilsættes løg og hvidløg, som får lov at simre lidt. Spæd evt. lidt vand til. Herefter tilsættes peberfrugt og chili, som også lige skal tage lidt farve. Så tilsættes svinemørbraden, som lige brunes en anelse af. Herefter er det tomatpuréen, kokosmælken og flødes tur til at komme i. Lad retten simre i 20-30 minutter og smag til med salt og peber.

Man kan evt. lave den ren paleo og undlade at putte piskefløde i, men i stedet bruge mere kokosmælk. Personligt foretrækker jeg, at der kommer lidt ægte fløde i – det runder altså smagen af på en helt særlig måde! :)

SONY DSC

SONY DSC