Chorizo/feta deller

Jeg har vist et lille hængeparti? Jeg menes at have flashet disse chorizo/feta deller en million gange, om ikke andet, så sådan i forbifarten med nogle inspirationsindlæg? I hvert fald har jeg nærmest fryseren fuld af dem, fordi de er så velsmagende – og nemme! Jeg hiver et par op af fryseren op morgenen, og så er de klar til at blive spist til frokost. Det sker også ofte, at jeg spiser dem til morgen, hvis jeg lige er lidt doven.. :P

Jeg kan rigtig godt lidt at lave frikadeller i ovnen. Både fordi, de passer sig selv, men også fordi, jeg godt kan lide den skorpe det giver. Og så skal man heller ikke bekymre sig om, hvorvidt de falder fra hinanden, som man skal, når man steger/vender dem på panden.. ;)

Jeg laver altså en ordentlig portion, når jeg laver dem, så hvis du ikke gider halvanden bradepande med frikadeller, så må du lige justere lidt i opskriften.. ;)

SONY DSC

Okay, det er altså virkelig svært, at få frikadeller til at se lækre ud! :P

Opskrift – Chorizo/feta deller – ca. 30-40stk.:
2 pakker svinefars (mine var på 400g. og gav 800g. i alt)
150-200 g. chorizo
3 store løg
1 revet squash
2 æg
1 pakke feta (200g.)
2-3 spsk. røget paprika (almindelig kan også bruges, røget paprika har bare en dejlig aroma)
Lidt chilipulver (kan udelades)
1 sjat piskefløde (til at justere konsistensen)
Salt og peber

Skær chorizoen i små stykker, steg det let gylden på en pande i lidt smør/olie. Hak løgene og riv squashen imens.
Hæld løg, squash, æg, feta, paprika, (chili), salt og peber i skål. Tilsæt chorizo + dets stegefedt. Rør det hele godt rundt med en gaffel (eller brug en røremaskine eller lign). Smid farsen i skålen og rør godt rundt. Hæld piskefløde i lidt ad gangen, indtil du får den ønskede konsistens.
Beklæd en bageplade med papir. Brug en ske til at forme frikadellerne med og læg dem på bagepapiret.
Bages i 20-30 minutter ved 200grader.

16 thoughts on “Chorizo/feta deller

  1. Lækre deller ;-)
    De må vist afprøves til næste uges mealprepping på søndag – bliver dog med kylling, da svinekød og jeg går mindre godt sammen :-)
    God søndag!
    KH
    – frk. sveske

  2. Uhm Katrine!
    Det må være dem, som skal laves til næste uges mealprepping. Det bliver nok med kylling, da svinekød og jeg ikke går super godt sammen – når bacon og gode pølser regnes fra.
    Tusinde tak for inspiration!
    God aften!
    KH
    – frk. sveske

  3. Pingback: Maddagbog no. 9 | Low Carb Livsstil

  4. Pingback: 5 x LCHF morgenmad.. | Low Carb Livsstil

  5. Pingback: 5 x LCHF aftensmad.. | Low Carb Livsstil

  6. Pingback: 5 x LCHF mellemmåltid.. | Low Carb Livsstil

  7. Pingback: 4 x LCHF frokost.. | Low Carb Livsstil

  8. Pingback: 4 x LCHF frokostinspiration.. | Low Carb Livsstil

  9. Pingback: Lidt om at have fødselsdag og sommerferie, lidt om forsømmelse og så 4 x inspiration til frokosten.. ;) - Low Carb Livsstil

  10. Pingback: 4 x inspiration til frokosten.. - Low Carb Livsstil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *